Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laanekasse - Laanekontor - Laaneord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vanskelig økonomisk Situation oprettedes under
Verdenskrigen ved en Lov af 12. Marts 1915.
K. B.
Laanekontor, andet Navn for
Pantelaanerkontor, se Pantelaaner.
Laaneord er Ord, optagne i et Sprog fra et
andet, især for saa vidt de i den Grad er blevne
hjemmehørende i det ny Sprog, at de ikke
længere føies som fremmede Bestanddele, men i
enhver Henseende er ligestillede med Sprogets
opr. Ord. Derved kan de paa en vis Maade
opstilles som Modsætning til egl.
Fremmedord, hvor Sprogets Brugere ved Form eller
paa anden Maade jævnlig mindes om, at
Ordene ikke rigtig hører Sproget til, hvorfor der
ogsaa ved dem kan blive Spørgsmaal om det
hensigtsmæssige i at skaffe dem ud af Sproget
igen og søge Afløsning for dem i mere hjemlige
Ord. Grænsen mellem Fremmedord og L. er
dog iflg. Sagens Natur svævende; og mange af
de fremmede Bestanddele, man har søgt at
fjerne, staar for den alm. Sprogbevidsthed som
uundværlige og »gode danske« Ord, saa at kun
Sprogkyndige ad teoretisk Vej kan vide, at de
er indførte udefra. Om »Laan« i strengeste
Forstand (med Forpligtelse til igen at aflevere
det laante) er der jo ikke Tale her; det ene
Sprog kan »berige« sig, saa meget det vil, uden
at det bliver paa det andet Sprogs Bekostning.
Men omvendt kan det at optage for mange Ord
udefra virke skadeligt ind paa det laanende
Sprog, der derved ikke føres til at udnytte sine
hjemlige Rigdomskilder i fuldt Omfang. Den,
der for at udtrykke et nyt Begreb tager sin
Tilflugt til et allerede eksisterende Ord fra et
fremmed Sprog, vil tit for at opnaa en
øjeblikkelig Nemhed paabyrde sine Landsmænd i
lange Tider det Ekstraarbejde, som er forbundet
med stadig at huske et Ord, der ikke har Rod
i Sproget, ɔ: som mangler de naturlige
Tilknytningspunkter, der binder Ordene i et Sprog
sammen til et ordnet Hele. — Intet Sprog er
helt uden L., men i Mængden af dem og i
Tilbøjeligheden til at bruge fremmede Ord ell.
finde hjemlige Udtryk findes der store
Forskelligheder; bl. de os nærmest liggende Sprog
betegner Engelsk og Islandsk i saa Henseende
to Yderpunkter.
I Sprogvidenskaben spiller L. en stor Rolle,
idet baade deres Form og deres Betydning
giver Anledning til interessante Undersøgelser.
Hvad det første angaar, da er det en Selvfølge,
at et Ord sjælden ell. aldrig gaar fra det ene
Sprog over i det andet uden at blive noget
ændret, da de to Sprogs lydlige Grundlag er
forskelligt. Ikke sjælden vil det helt ell. delvis
minde om et hjemligt Ord, og der vil da ofte
finde en Omtydning ell. Omformning Sted (se
Folkeetymologi). I de fleste Tilfælde vil
Ordet dog blive optaget i det ny Sprog med
saa stor Troskab, som Lydforholdene tillader;
og er det een Gang optaget, følger det
naturligvis med det ny Sprogs øvrige Bestanddele og
kommer efterhaanden, idet det under gaar de
samme Ændringer som disse, langt bort fra
sin opr. Skikkelse, ja kan i Tidernes Løb blive
ganske ukendeligt. Man behøver blot at tænke
paa de forsk. Former, et Ord som gr. έπίσκοπος
(Episkopos, egl. Tilsynsmand) har antaget i de
vesteuropæiske Sprog: dansk Biskop, Bisp, eng.
bishop, tysk Bischof, fr. évêque (ældre
evesque), ital. vescovo, sp. obispo o. s. v. Paa den
anden Side undergaar Ordet i det Sprog, hvor
det fra først af hører hjemme, andre
Ændringer efter dette Sprogs Udviklingslove; og ikke
sjælden kan derfor et L. i sit ny Hjem trofast
bevare Minder om en ældre Skikkelse end den
tilsvarende Form i det Sprog, Ordet kommer
fra. Ved et nøje Studium af L.’s Form kan man
altsaa i mange Tilfælde bestemme, i hvilken
Periode det er optaget i Sproget; omvendt kan
man, hvis man ad anden Vej ved, naar et L.
er indkommet i et Sprog, af dets Skikkelse
drage Slutninger m. H. t. Tidspunktet for en
ell. anden »Lydlovs« Indtræden. L. bliver
saaledes en af Sprogvidenskabens vigtigste
Tidsmaalere. Et Par Eksempler vil oplyse det
sagte. De germanske Former for Ordet Mølle,
laante fra lat. molina, viser ved deres Omlyd,
især i oldengelsk mylen (nu eng. mill), smlg.
ogsaa tysk Mühle, at det hører til et meget gl.
Lag af L.; det samme gælder Mønt, oldengelsk
mynet (nu mint), hvor desuden den tyske Form
med z (Münze) viser, at Ordet er optaget før
den højtyske Lydforskydning (s. d.). Engelske
Ord som coast, feast, beast, der er optagne fra
Fransk omkr. ved 13. Aarh., viser, at s paa
den Tid endnu maa have været udtalt paa
Fransk, og giver os derfor en Tidsgrænse for
dets Forstummen i nuv. fr. côte. fête, bête. I
Finsk har vi et Lag af L. fra germanske Sprog,
hvori ældgamle Lydforhold er bevarede, f. Eks.
den uomlydte Vokal i kattila, Kedel, hartiot,
Skulder (oldnord. herðar), Udlyden i kulta,
Guld, hattu, Hat, vanttu, Vante, der stemmer
med, hvad vi af andre Grunde maa antage som
Ordenes forhistoriske Skikkelse. (Se Vilh.
Thomsen, »Den gotiske Sprogklasses
Indflydelse paa den finske«, 1869).
Hvad de laante Ords Indhold angaar, da
følger det af sig selv, at et Folk fortrinsvis vil
optage Benævnelser paa Ting og Begreber, som
det ikke før har kendt, fra et andet Sprog; hvor
vi derfor i et Sprog træffer en Mængde L. fra
et andet, som bevæger sig paa eet og samme
Omraade, kan vi med Sikkerhed slutte, at det
første Folk her har været det andet
underlegent og har lært ikke blot Ord, men ogsaa
Realiteter af det. Ved Hjælp af L. kan
Sprogforskningen følgelig give vigtige Bidrag til
Kulturhistorien; to af de vigtigste Værker herom
er Victor Helm, »Kulturpflanzen und
Haustiere« [6. Opl. Berlin 1894] og Joh. Hoops,
»Waldbäume und Kulturpflanzen im germ.
Altertum« (Strasbourg 1905). Ser vi saaledes de
ældste L. i de germanske Sprog fra Latin
igennem, vil vi finde Spor af Kulturpaavirkninger
paa fl. Omraader, saaledes Handel: Mønt
(se ovf.), Pund (lat. pondo), købe (dannet af
lat. caupo, Beværter, saa at Vin — dette Ord
er ogsaa et af de ældste L. — har været en af
de første Genstande for Handel mellem
Romere og Germanere), Sæk (saccus), Kiste,
(cista), Kurv (corbis); Bygningsvæsen: Mur
(murus), Kalk (calx), Tegl (tegula), Pille
(pilare), Kammer (camera), Port (porta), Kælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
