Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laarbenet - Laarbrok - Laarbrud - Laarbøjning - Laardaal - Laaring - Laarskinner - Laartasker - Laas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tydelig lige under Huden paa den øverste Del
af Laarets Udside, og den lille Laarbensknude
(trochanter minor) lige overfor paa L.’s
Indside (men ikke følelig udvendig frø).
S. B.
Laarbrok, det Brok, der træder ned gennem
den saakaldte Kruralkanal, en Spalte fyldt med
løst Bindevæv, beliggende langs den indvendige
Side af den store Blodaare (vena cruralis), der
fra Laaret fører ind i Bækkenet. Herved bliver
Pladsen for L. paa Laarets Forflade lige under
Bækkengrænsen et Par Fingersbred inden for
den letfølelige bankende Laarpulsaare. L. er
det hos Kvinder hyppigst forekommende Brok,
hos Mænd forholdsvis mindre hyppigt, hos Børn
findes det næppe ell. kun som en Raritet (se
Brok).
(E. A. T.). V. Sch.
Laarbrud er et hyppigt forekommende Brud,
som optræder i alle Aldre. Det kan sidde paa
alle Steder af Laarbenet, sidder dog hyppigst
omkr. Midten af dette. L. er et alvorligt Brud,
hvis Helning tager lang Tid, og i ikke faa
Tilfælde efterlader nogen Forkortning af Benet
og nedsat Funktion af dette. Særligt alvorligt
er det hos gl. Mennesker, især hos Kvinder,
saa hyppigt forekommende Brud af
Laarbenshalsen, hvis Helning tager meget lang Tid og
ofte foregaar ufuldkomment, og som ofte giver
Anledning til en betydelig Forkortning af
Benet og Stivhed i Hofteleddet. Om
Behandlingen af L. med Ekstension, Bandage, Operation
m. m., se Benbrud.
V. Sch.
Laarbøjning, d. s. s. Lyske.
Laardaal, Herred, Øvre Telemarken,
Vcstfjeldske Sorenskriveri, Telemark Fylke,
(1920) 1379 Indb., er en paa Nordsiden af
Bandakvand liggende Fjeldbygd. Fjeldene har
ingen stor Højde; Eirfjeld, 1035 m, omtr. midt i
Herredet er det højeste, paa Grænsen mod
Vinje i V. ligger Furuhøjden og paa
Østgrænsen Raubergfjeldet. Mærkeligt er
Eidsborgfjeldet ved sit bratte udoverhældende
Fald paa 330 m ned mod Tokedalen, hvilket
danner det bekendte Ravnejuv. Dyrket er
Strøget om L. Kirke, om Vestenden af Bandak,
den nedre Del af Tokedalen og den østlige Del
af Dalsdalen, hvor Højdalsmo Annekskirke er
bygget. Op for den øvre Ende af Bandak er
dyrket en Grænd i 697 m’s Højde; her ligger
Eidsborg Annekskirke og Stavkirke. Der er gjort
fl. Oldfund fra Stenalderen. Græsgangene er
meget gode, hvorfor Kvægavl ved Siden af
Agerbrug og Skovdrift er Hovednæringen.
Brynestens Brud findes mellem Eidsborg og
L. De har været kendt fra ældgammel Tid. I
Slaget ved Fimreite i Sogn 1184 kastedes med
Brynestene fra Skien. Der er en Trævarefabrik,
Møllebrug og Uldspinderi, Molybdængruber. L.
danner et Præstegæld med L. Hovedsogn og i
Højdalsmo Anneks og Eidsborg Anneks. Ved
Bandaks Vestende er opført fl. Hoteller for den
store Turiststrøm, som gaar fra Bandak over
Haukeli til Odda i Hardanger. Hovedvej gaar
fra Hviteseid over Højdalsmo Kirke mod NV.
ind i Vinje, fra denne fører en Sidevej straks
V. f. Kirken S. over til Bandak ved L. Kirke.
Fra Dalen ved Bandak fører Haukelivejen V.
over, Vej til Eidsborg Kirke og gennem
Tokedalen N. over og til Skafse S. over. Dampskib
gaar paa Bandak fra Skien gennem
Nordsøkanalen. Herredets Areal er 287,8 km2, hvoraf
18,2 km2 Indsø, 88 km2 Ager og Eng, 120 km2
Skov. Antagen Formue 1920 var 5934000 Kr og
Indtægt 1796000 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Laaring (Søv.). Benævnelse paa den
agterste og øverste Del af Skibssiden; Styrbords- og
Bagbords-L. At have et Skib, Land e. l. paa L.
vil sige at se det over denne Del af Skibssiden.
Laaringsfartøjer kaldes de paa L. ophængte
Fartøjer, som Regel Redningsfartøjer, der
altid er parate til Afliring.
C. B-h.
Laarskinner, den Del af en Rustning, der
er bestemt til at dække Laaret. Skinnerne gaar
tværs over Laaret og har Runding efter dette.
De højere liggende griber c. 1 cm over den
nedenfor liggende og er ved den ene Side
nittede til den, ved den anden Side er de alle for
Bevægelsens Skyld nittede til en bagpaa
sid-Bevægelsens Skyld nittede til en bagpaa
siddende smal Læderrem. Se Rustning.
C. H.
Laartasker, en særlig Form for Beskyttelse,
der efterhaanden udviklede sig. Opr. dækkedes
Laaret saavel ved Fodfolks- som
Rytterrustningen af en Række overgribende Laarskinner,
der forneden endte med en
Knæpukkel til Beskyttelse
for Knæet. Foroven var disse
Laarskinner fastspændt til
den polstrede
Underklædnings nederste Del og
desuden fastholdt ved Remme
om Laar og Knæ. Det aabne
Mellemrum foroven
beskyttedes da af korte
frithængende Forskøder, bestaaende
af i Reglen 5 over hinanden
gribende Skinner, og de var
fastspændt til Brystpladens
nederste Kant ell. en
smallere Bugskinne, der ved Knopper og Hager var
forenet med Brystpladens nederste Rand, saa
det hele kunde aftages paa een Gang.
Ved de egl. Landsknægtrustninger (omkring
1500) forøgedes disse Bugskinners Antal til 3
ell. 5. Og til den nederste af disse — for hvert
Laars Vedk. — fastspændtes da de egl.
Laarskinner, der ikke længere endte med en
Knæpukkel, men med en rundet pladeagtig Skinne
lige oven for Knæet og fastholdt om Laaret
ved Remme bag om dette.
Da Landsknægtene — de spydvæbnede —
efterhaanden afløstes af Pikenérerne, samledes
baade Bug- og Laarskinner i een L., der, fastgjort
ved Brystpladens nederste Rand, kun naaede
ned lidt over Laarets Midte og vel bestod af
Skinner, men som var fastnittet til hinanden
og ubevægelige. Til sidst (omkr. 1609) fik L.
størst Bredde forneden og greb samtidig (den
venstre) langt ind om hinanden forpaa; se Fig.
C. H.
 |
| Laartasker. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
