Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette gjort, og drejes Ringene paa Røret, saa
at Udsnittene ikke mere falder sammen med
Fremspringene, saa kan man ikke trække
Dornen ud mere, altsaa heller ikke aabne L. For
at man kan genfinde den rette Stilling til
Aabning af L., er Ringene paa deres Omkreds
forsynede med Bogstaver ell. Tal, disse skal
stilles saaledes, at et bestemt Ord ell. flercifret Tal,
Løsenet, kan aflæses, for at Aabning skal
kunne ske. Til Trods for de mange
Kombinationer for Ringenes Stilling kan man dog ved
at prøve sig frem faa L. aaben, desuden tager
det nogen Tid at stille Løsenet ind, og i Mørke
kan L. ikke aabnes. Bogstavlaasen, der næsten
udelukkende anvendes som Hængelaas, hvorfor
Navnet Mallaas (fra Koffert ell. Vadsæk),
har derfor ikke vundet den Udbredelse, man
ventede.
En af de fortrinligste Kombinationslaase, som
anvendes ret alm., er fra Beg. af 19. Aarh. og
skyldes Englænderen Chubb, efter hvem den
benævnes. Fig. 4 viser Chubb-L., Fig. 5 dens
Nøgle.
L. har adskillige Tilholdere, b bag hverandre,
alle drejelige om samme Akse c. Tilholderne har
Udsparinger forbundne med en Slidse; Rigelen
R’s Stift a kan kun passere, naar Nøglen ved
at løfte Tilholderne ved sin udtakkede Kam just
faar alle Slidser til at ligge ud for hverandre;
med Stiften følger da selvfølgelig Rigelen. Er
Nøglen falsk, og er der kun en eneste
Tilholder, som ikke løftes rigtig, saa kan Stiften a
ikke passere, og L. ikke lukkes op.
Fig. 5 viser Nøglen, der for bedre at styres
er en Børnøgle, som skydes ind paa Tappen d.
Kammen har trappedannede Fremspring, der
svarer hver til sin Tilholder med Undtagelse
af det yderste — og som Regel længste —
Trappetrin, der skal bevæge Rigelen. For
at opnaa større Sikkerhed forsynede Opfinderen
yderligere sin L. med en Opdager
(Detector). Ved denne spærres Rigelen, naar en falsk
Nøgle ell. Dirk indføres i L.; ved den rigtige
Nøgle kan man saa ikke straks aabne L.,
men maa først dreje til Lukning for at hæve
Spærringen; herved opdages det, at der har
været uvedkommende ved L.
En anden Art af Sikkerhedslaase er betegnet
ved Brahmah-L. (Fig. 6) fra Slutn. af 18.
Aarh. Her bevæges Rigelen ikke umiddelbart
ved Nøglen, men ved at dreje en paa Rigelen
vinkelret staaende Cylinder, som udgør en
Hovedbestanddel af L. Fig. 6 viser et Snit gennem
Bramah-L.’s Hoveddele, a er et Hus af
Messing, som stikkes gennem Døren, i a sidder
Cylinderen b, som kan drejes rundt med
Nøglen, i dens Væg er der udvendig fra indskaaret
en temmelig dyb Rende, i hvilken en til a
fastskruet tvedelt Staalplade c griber ind,
saaledes at c tjener som Styr for b, naar denne
drejes. Cylinderen b bærer forneden en
paaskruet Jernplade d, hvis paanittede Dorn e
styrer Nøglens Rør. Cylinderens Laag har en
passende Aabning til Nøglen. I Cylinderens
Indre sidder der paa Dornen e en Skive f, som
af en Spiralfjeder trykkes mod Indersiden af
Cylinderens Laag. I Cylindervæggen er der
endvidere gaaende indvendig fra udefter
indskaaret 6 radielle Noter, som ses paa Grundplanen
(Fig. 6), de naar gennem hele Længden og
føres saa nær til Ydervæggen, at de griber
over Pladen c, som ligeledes er udskaaren
radielt svarende til Noterne. I Cylinderen b’s 6
Noter sidder de egl. Tilholdere, som i den ydre
Form alle er ens, men er forsynede med
Udsnit i forsk. Højder. Er L. i Ro, lige meget om
det er i aaben ell. lukket Stilling, hviler
Tilholdernes Hoveder paa Pladen f. Bramah-L.’s
Nogle (Fig. 7) har et Rør, der er forsynet med
lige saa mange Indsnit, som der er
Tilholderlameller. Indsnittenes Dybde er forsk. og svarer
til Tilholdernes Indsnit saaledes, at naar
Nøglen stikkes ind, hvortil der kræves en vis Kraft,
alle Tilholderne trykkes saa langt ned, at
Udsnittene kommer til at ligge paa samme
Cirkel; i samme Øjeblik som nu Nøglens lille Kam
er kommen under Laaget paa Huset a, staar
Tilholderne i rigtig Stilling, og Cylinderen b
kan drejes. Efter en hel Omdrejning staar
Nøglekammen atter ud for Nøglehullet i a og
trykkes ud af Fjederen. Nu kan Cylinderen
ikke drejes mere, fordi Tilholderne med deres
Ender griber ind i de radielle Udsnit paa Pladen
c. Paa Cylinderens Dækplade d er der, som
vist paa Fig. 8, der fremstiller Rigelen til
Bramah-L., to Tapper, som er i Indgribning med
Rigelens som en Tandstang dannede Udsnit.
Paa et noget andet Princip hviler
Amerikaneren Yale’s saakaldte Stiklaas fra
Midten af 19. Aarh. (Fig. 9—11). Her kan
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
 |
| Fig. 6. |
 |
| Fig. 7. |
 |
| Fig. 8. |
 |
| Fig. 9. |
 |
| Fig. 10. |
 |
| Fig. 11. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
