Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laaseforfølgning - Laatefossen - Laave - Låvenit - Laba - Labadie, Jean de - La Balme - La Balue, Jean
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Panthaverens Ejendom. Paa denne Maade blev L.
efterhaanden en alm. Forfølgning til
Erhvervelse af Ejendomsdom, men dens Oprindelse af
Forfølgningen til Udlæg viste sig stadig i den
meget omstændelige Fremgangsmaade, som
skulde anvendes, og som til Dels var en
Efterligning af sidstnævnte Forfølgning. Denne
Fremgangsmaade var udviklet gennem Retsbrugen,
og først omtr. 1500 fastsatte Kongens Retterting
Regler for den, hvilke, vistnok noget ændrede
og forøgede, findes trykte i »Vid. Selsk. Skr«, V.
1., S. 139 ff. Senere kodificerede Christian IV
Reglerne ved Rigens Ret og Dele af 10. Decbr
1621. Fremgangsmaaden var herefter den, at
man begyndte med at drage til de Ting,
hvorunder Godset laa, 3 Gange til Herredsting og 3
Gange til Landsting (i Jylland dog kun een
Gang til sidstnævnte Ting); her læstes
Adkomstbrevene, og det forkyndtes, at man vilde
forfølge til Laas. Saa toges Forfølgningen
beskreven, og man drog til Rigens Kansler, hos hvem
man fik Stadfæstelsesbrev og dernæst 4
Dombreve med 6 Uger mellem hvert Brev; efter
andre 6 Ugers Forløb udstedtes alm. Stævning
med Aar og Dags Varsel og efter denne
Termins Udløb en saakaldet 6 Ugers
Overhørelsesstævning. Enhver, der mente at have Krav paa
Godset, havde Ret til at tage til Genmæle, naar
som helst under denne Forfølgning, der netop
var gjort saa lang og vidtløftig for at holde
Vej aaben for Indsigelser. Den, der vilde
protestere, udtog Genbrev, hvorpaa Sagsøgeren
maatte stævne ham til at høre dette Brev kendt
ugyldigt for Rigens Kansler med 6 Ugers
Stævning. Kendtes saa Genbrevet ugyldigt, fortsattes
Forfølgningen, der midlertidig havde hvilet, og
Sagsøgeren fik, ligesom i det Tilfælde, at ingen
havde rejst Indsigelse, sit Laasebrev, der
sikrede ham Ejendommen mod alle Anfægtelser,
ell., som det hed i Brevet, satte Sagen
evindelig Tielse paa.
(Ludv. H.). P. J. J.
Laatefossen i Hardanger, 15 km oven for
Odda i Bunden af Sørfjorden, Hordaland
Fylke, er en af Norges smukkeste Fosse med 164
m Fald, 660 effektive H. K. Den danner egl. et
Dobbeltfald Skars- og L. og styrter sig ud
over Fjeldsiden saa nær Vejen, at Skummet
staar over denne. Oppe under Fossen er opført
et lidet Hotel, hvorfra let kan gaas op til
Toppen af Faldet.
(J. F. W. H.). M. H.
Laave kaldes i Norge en Lade, ogsaa et
Tærskegulv, Lo. Oldnorsk láfi. Samme Ord som
Svensk Loge, Lofve og Dansk Lo.
H. F.
Låvenit, et gult, monoklint Mineral fra
Skæret Laven i Langesundfjorden i Norge o.
a. St., indeholder Kiselsyre, Zirkonsyre (30 %),
Kalcium, Mangan og Natrium; det er ligesom
de fleste andre zirkoniumrige Mineraler
knyttet til Nefelinsyenit.
(N. V. U.). O. B. B.
Laba, Flod i Ciskaukasien, Biflod til Kuban,
opstaar af de to fra Nordskraaningen af
Kaukasus-Kæden kommende Kildefloder Store og
Lille L., af hvilke den første har en Længde
af 120 km. Efter Kildeflodernes Sammenløb
strømmer L. endnu 160 km mod N. og NV. og
udmunder ved Ustlabinsk i venstre Bred af
Kuban. Den vestlige Bred af L. er lav og sumpet,
saa at den er udsat for Oversvømmelser. L.
var forhen af Bet. p. Gr. a. de ved dens
Bredder anlagte Befæstninger og Kosakposter
(L.-Linien).
M. V.
Labadie [laba’di], Jean de, Mystiker og
Separatist, f. 13. Febr 1610 i Bourg sur
Gironde i Guienne, d. 13. Febr 1674 i Altona. L.
var opdraget i den rom.-kat. Kirke og sluttede
sig i sit 17. Aar til Jesuiterordenen, fik ogsaa
som Jesuit 1635 Præstevielsen, men følte sig dog
ikke rigtig hjemme her, hvorfor han 1639
traadte ud af den. Under sin flg.
Præstevirksomhed følte han sig kaldet til at reformere
Kirken. Han blev en stor Folkeprædikant og
talte navnlig om Nødvendigheden af at læse
Biblen. Dette paadrog ham Jesuitternes Had og
Forfølgelser. Omsider traadte han da i
Montauban 16. Oktbr 1650 over til den reformerte
Kirke og blev 2 Aar efter Præst smst. Hans
strenge Ivren mod al Slags Verdslighed vakte
Misstemning hos adskillige, 1657 blev han
fordrevet, og efter et kortere Ophold i Orange, hvor
han ligeledes vakte Røre, kom han 1659 til
Genève. Her virkede han i 7 Aar med stor Kraft,
men fandt dog ingen rigtig Indgang for sine
mystisk-asketiske Ideer, hvorfor han 1666
modtog en Kaldelse til den wallonske Menighed i
Middelburg i Holland. Men heller ikke her
fandt han blivende Sted; der opstod haarde
Stridigheder, som endte med, at L. med sine
Tilhængere 1669 udvandrede til Amsterdam.
Han var nu Fører for en separatistisk
Menighed, og 1670 drog den videre med ham til
Herford i Westphalen, nvor den under
Beskyttelse af Prinsesse Elisabeth af Pfalz i et Par
rolige Aar udfoldede sit ejendommelige Liv,
indtil den 1672 drog til Altona. Her døde L.,
men Aaret efter, 1675, drog Menigheden tilbage
til Holland og nedsatte sig i Wieuwerd i
Friesland. Her blev den til 1732, men sygnede hen,
og det sidste Spor af den forsvandt 1744. L.,
hvis Fromhed stedse beholdt et rom.-kat. Præg
af mystisk Kontemplation, maatte inden for den
reformerte Kirke blive Separatist, thi hans
Reformationstanker løb ud i Oprettelsen af en
fra den formentlig Verdsliggjorte Kirke
afsondret Menighed af lutter Hellige. En saadan
Menighed, der bl. a. efter den ældste Kirkes
Mønster indførte Ejendomsfællesskab, kunde
selvfølgelig ikke bestaa i Længden, og L., der
vistnok var en alvorlig og i hvert Fald en meget
betagende, om end noget herskesyg
Personlighed, kom ogsaa ind paa adskillige sværmeriske
og uholdbare Teorier. Bl. hans Tilhængere maa
særlig nævnes den lærde og i sin Tid berømte
Anna Marie v. Schurmann og Peter Yvon, der
ledede Menigheden efter L.’s Død. L. var en af
Pietismens vigtigste Forløbere; Ph. J. Spener
var saaledes blevet meget paavirket af ham
under hans Ophold i Genève. (Litt.: M.
Goebel, »Gesch. des Christl. Lebens in der
rheinisch-westpfalischen evang. Kirche« [2. Bd
1852]; A. Ritschl, »Gesch. d. Pietismus« [1.
Bd 1880]).
(J. P. B.). A. Th. J.
La Balme [la-’balm], se Balme.
La Balue [la-ba’ly], Jean, fr. Kardinal og
Statsmand, f. 1421 i Verdun, d. 1491 i Ancona.
L. B. hævede sig ad Præstevejen fra ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
