Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Labour Party, The - Labrador (Halvø)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forberedende Arbejde for selvstændig Repræsentation
gjordes af det 1893 stiftede Independent
(uafhængige) L. P., der er principielt socialistisk
uden at være bunden til Marxismen ell. noget
andet System, og som fik stort Tilhæng bl. det
socialt tænkende Mindretal af Arbejderstanden;
meget udrettede ogsaa det lille Fabian Society
(s. d.) i Kraft af den Kundskab og Klarhed, det
raadede over. Endnu ved Valget 1895
gennemførtes ingen selvstændig Arbejderkandidat. Det
maatte blive Hovedmaalet at vinde de store
Fagforeninger, der længe stod forsigtigt og
tvivlende; umiddelbart før Valget 1900 lykkedes
det ogsaa at forene Delegerede for Fabianerne,
Socialdemokraterne (der dog snart faldt fra) og
Independent L. P. med Delegerede fra en Rk.
af disse og fra kooperative Foreninger til en
Labour Representation Committee, der skulde
virke for eget Valgfond og for en
Parlamentsrepræsentation, fuldt uafhængig af de to store
gl. politiske Partier. Programmet var praktisk
socialradikalt; overfor Socialismens Teori
stillede man de enkelte Medlemmer frit.
Komiteen fik 2 Kandidater valgt og ved
Suppleringsvalg atter 2; men ved de alm. Valg Jan. 1906,
da Fagforeningerne havde skaffet tilstrækkelige
Midler, og man i Forstaaelse med det sejrende
liberale Parti væsentlig virkede i Kredse, hvor
en Konservativ kunde fældes, valgtes 30
Kandidater (hvoraf 15 tilhørte Independent L. P.).
Nu organiseredes Parlamentspartiet med egne
»Indpiskere« o. s. v., og Sammenslutningen fra
1900, som Komiteen holdt vedlige ved aarlige
Kongresser, kaldtes, ligesom
Parlamentsgruppen, the L. P. Under den flg.
Parlamentsperiode optoges 15 tidligere liberale
Arbejderrepræsentanter, mest Minearbejdere. Ved de to
alm. Valg 1910 gik Gruppen noget tilbage; en
Bet. som den, Arbejderpartierne har i mange
Fastlandsstater, har den ikke kunnet faa, skønt
den viste ikke ringe saglig Dygtighed og sund
Sans. Den Omstændighed, at den udelukkende
rekrutteredes bl. Haandens Mænd, har vistnok
øget dens Fasthed, men svækket dens Fremfart.
Paa den ene Side har dens yderliggaaende,
antiparlamentariske Standsfæller foreholdt den,
at den for meget underordnede sig det liberale
Regeringsparti for at opnaa overfladiske
Reformer ell. personlige Begunstigelser; paa den
anden Side har den radikale borgerlige
Opposition under Verdenskrigen og navnlig i
Fredsslutningernes Tid savnet videre udenrigspolitisk
Syn hos den. Imidlertid har dens Organisation
og Principper ikke mødt alvorlig praktisk
Modstand, og et politisk Parti til venstre for den
kan vanskelig tænkes, ogsaa fordi dens
radikalere Ledere, som Verdenskrigen trængte til
Side, nu kommer mere i Forgrunden. Ved de
alm. Valg Decbr 1918 fik L. P., maaske for en
Del takket være den foregaaende
Valgretsudvidelse, langt over en Fjerdedel af de
afgivne Stemmer; men Manglen paa Samarbejde
med noget andet Parti o. a. særlige Forhold
gjorde, at det kun fik 63 Repræsentanter,
mindre end en Ellevtedel af det samlede Antal
Underhusmedlemmer. Suppleringsvalgene viste
dog stadig Fremgang for det og de alm. Valg
Novbr 1922 gav det 141 Underhuspladser,
saaledes at det under Splittelsen bl. de Liberale
blev Husets næststørste Parti og fremtraadte
som Oppositionens Hovedstyrke med Mulighed
for at komme til at danne Regering.
P. L. M.
Labrador [eng. £äbrə’då.ə], stor Halvø paa
Østkysten af Nordamerika, omgivet af
St-Lawrence-Bugten mod SØ., af Atlanterhavet mod
NØ., af Hudson-Strædet mod N. og af
Hudson-Bugten mod V. Dens Areal er 1,4 Mill. km2.
Østkysten og Nordkysten er stejle og
klippefulde med dybe Fjorde og med Skærgaard. Paa
Østsiden skærer saaledes den lange, smalle
Hamilton Inlet sig dybt ind i Landet, og fra
N. den brede Ungava-Bugt. Vestkysten, mod
Hudson-Bugten, er lavere, nogle Steder med
Sandstrand. Inden for Atlanterhavskysten
strækker sig en Bjergryg, som i Torngak
Mountains, Ø. f. Ungava-Bugten, naar 1800 m. Det
indre L. er et bølgeformet Plateau, der ved
Vandskellet mellem St Lawrence og
Hudson-Bugten ligger 7 à 800 m o. H. Undergrunden
bestaar væsentlig af Gnejs. Overfladen er stærkt
præget deraf, at L. under Istiden var dækket
af Ismasser, der gled ud herfra, idet de
bortførte de løse Jordlag, afrundede Bakkerne og
udgravede Dalene. Som andre forhen nedisede
Omraader er L. rigt paa Søer, og Floderne har
mange Strømhvirvler og Vandfald. Største
Delen af L. afvandes mod V. og N., hvor
Koksoak-Floden udmunder i Ungava-Bugten. Den store
Hamilton River løber dog mod Ø. til Hamilton
Inlet. Klimaet er overordentlig barskt. Den
isfyldte Hudson-Bugt forsinker Sommerens
Komme, og den kolde Labrador strøm afkøler den
nordøstlige Kyst. Hopedale, der ligger ved
Nord østkysten lidt sydligere end Kbhvn, har i
Middeltemp. for Jan. ÷ 20°, for Aug. 10,1°. I
Indlandet og ved Bunden af de dybe Fjorde er
Sommeren dog noget mildere. Medens Østkysten
er skovløs og nøgen, vokser der inde i Bunden
af Fjordene, paa vindbeskyttede Steder,
Piletræer, Bævreasp, Elm, Lærk og Gran. I det
Indre af Landet breder Naaleskove sig mod S.
(Sortgran, Hvidgran, Ædelgran, Fyr, Birk,
Bævreasp). I den mellemste Del af Halvøen er
dog Bakkeryggene skovløse, og vældige Moser
breder sig. I den nordlige Halvdel af Landet
vokser kun Skov i Floddalene og ved
Søbredderne. Naar undtages Sydkysten ved St
Lawrence-Bugten, er Sommeren allevegne for
kortvarig til Kornavl. Kartofler skal kunne dyrkes
ved Bunden af Hamilton Inlet. Dyreverdenen er
ret rig (Rensdyr, Elsdyr, Ulve, Ræve, Bjørne,
Harer, Maare, Hermeliner o. a.). Ved Kysten,
lever en Mængde Sæler, selv om deres Antal er
formindsket ved hensynsløs Jagt. Større
økonomisk Bet. har de vældige Stimer af Torsk,
Helleflynder og Sild ved L.’s Østkyst. Floderne
er rige paa Laks og Ørred, og utallige Gæs og
Ænder findes paa Søerne og Vandløbene. Men
L. er ogsaa Myggenes Land; om Sommeren er
Luften fuld af disse Plageaander.
L. er og vil formentlig altid vedblive at være
meget tyndt befolket. Indianerne i Indlandet
tilhører to Stammer af Algonkin-Ætten
(Montagnais S. f. Hamilton Inlet og Nascopie mod N.);
de lever som vandrende Jægere, og deres Antal
anslaas til lidt over 2000. Hele den atlantiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
