Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Labyrintgællede - Labyrinthodonter - Labyrintsvamp - lac (Mælk) - lac (Sø) - Lac (kem.) - Lacaille, Nicolas Louis - La Calle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gulgrønne ell. blaalige og røde Tværbaand;
Hannen udmærker sig fremfor Hunnen ved
meget store Finner. Den holdes alm. i Kina som
Prydfisk og har ogsaa fundet Vej til Europa;
den er meget sejglivet, forplanter sig villig i
snævre Rum og er derfor en yndet Akvariefisk.
Hannen bygger en Rede af Skum, idet den med
sine Læber danner en Mængde smaa
Luftblærer, der ved en Slimhinde hindres i at briste.
Naar Hunnen har lagt Æggene, flyder de op til
Overfladen, og Hannen samler dem under
Luftblærerne, saa at Skummet ligger som et Tag
over Æggene. Hanfisken forbliver ved Reden,
holder Skumtaget ved lige og paaser, at
Æggene ingensteds ligger for tæt; den vaager
fremdeles over den spæde Yngel, gør Jagt paa dem,
der alt for tidlig vil forlade det fædrene Tag,
tager dem i Munden og bringer dem tilbage.
Dens Vagttjeneste ophører først, naar Ungerne
bliver saa store, at de kan skøtte sig selv. Som
Akvariefisk holdes ogsaa i senere Aar en
ostindisk mindre (5 cm) Art, Macropodus cupanus,
med Varieteten dayi. Slægten Osphromenus har
et mere ell. mindre højt Legeme og udmærker
sig ved, at Bugfinnernes yderste Straale løber
ud i en meget lang Traad. Hertil hører
Gourami’en (O. olfax), Fig. 3. Ogsaa denne Fisk
bygger Rede; den er kuglerund, indtil 15 cm i
Diameter, bygget af en egen Græsart, der
vokser i Tuer i Vandets Overflade, og af Skum.
Fisken er 5—6 Dage om at bygge sligt Bo. For
at lette dem Arbejdet, lægger man Bambusgrene
og Knipper af fint Græs i Vandet; de bygger da
deres Reder af dette Græs mellem Grenene og
af Skum. Ungerne har ikke alene i disse Reder
et hensigtsmæssigt Tilflugtssted, men i det
halvraadne Græs, hvoraf de bestaar, finder ogsaa
disse planteædende Fisks Unger den første
Næring. Naar Ungerne er noget større, gør de
korte Udflugter fra Reden under Ledelse af en
af de gl. Fisk, der er rede til at yde dem
Hjælp, om det behøves. I Akvarier holdes 3
nær staaende Arter: Trichopodus trichopterus,
Ctenops vittatus og Trichogaster lalius. Slægten
Bella har ligeledes Bugfinnernes yderste
Straale forlænget, men Legemet er langstrakt og
Rygfinnen (i Modsætning til de andre Slægters)
kort. En Art, Kampfisken (B. pugnax),
opdrættes af Siameserne formedelst Hannernes
Stridbarhed i Legetiden. Naar Fisken er ene,
frembyder den intet mærkeligt. Men saa snart
to Hanner bringes sammen, kommer de smaa
Skabninger straks i Oprør; de udspilede Finner
og hele Kroppen skinner med metalliske
Farver af sjælden Skønhed, og samtidig rettes
Gællehinden ud til Siderne som en sort
Halskrave. De farer saa løs paa hinanden og
begynder en forbitret Kamp. Skiller man dem ad,
falder de atter til Ro. Den samme Scene
gentager sig, hvis man anbringer et Spejl foran
Fisken. Siameserne er lige saa lidenskabelige
Tilskuere ved disse Fisks Kampe som
Malajerne ved deres Hanekampe og vædder store
Summer om Udfaldet. Retten til at afholde
Fiskekampe forpagtes bort af Kronen og indbringer
aarlig Kongen af Siam en betydelig Indtægt.
Fiskene holdes i Glas, fodres med Myggelarver
og kan paa den Maade leve mange Maaneder.
Kampfisken bygger ligeledes Rede til Æggene
mellem svømmende Vandplanter, hvorved
Skumblærerne kan blive hængende. Er en
yndet Akvariefisk. (Litt.: Zograff, On the
Construction and purpose of the so-called
labyrinthine apparatus of the labyrinthic fishes
[Quart. Journ. Microscop. Science, 28. Bd 1888,
S. 501]; Rauther, »Die akzessorischen
Atmungsorgane der Knochenfische« [»Ergebnisse
und Fortschritte der Zoologie«, 2. Bd, 1910]).
Ad. J.
Labyrinthodonter [-to-], en Gruppe af
Urpadder, der har faaet deres Navn efter den
stærkt og uregelmæssig foldede Dentinmasse i
deres Tænder; se i øvrigt Urpadder.
(A. C. J.). R. H. S.
Labyrintsvamp (Dædalea Pers.), Slægt af
Poresvampe, har i Reglen konsolformede,
korkagtige Frugtlegemer, der paa Undersiden er
udstyrede med mere ell. mindre labyrintisk
grenede Gange ell. dybe Folder, sjældnere næsten
lamelagtige Plader, paa hvis Vægge Sporelejet
(Hymeniet) er udbredt. Den almindeligste Art
er Egens L. (D. quercina [L.]), der
forekommer selskabeligt paa gl. Stubbe af Eg; dens
Frugtlegeme, der i vel udviklet Tilstand er
halvkredsformet, er lyst okkerfarvet-blegbrunt
og bliver indtil 20 cm bredt. Træffes hele
Aaret.
C. F.
lac [lak], (lat.), Mælk.
lac [lak], (fr.), Sø.
Lac (kem.), se Lac virginis.
Lacaille [la’ka.j], Nicolas Louis, fr.
Astronom, f. 15. Marts 1713 i Rumigny, d. 21.
Marts 1762 i Paris; studerede først Teologi,
men blev ved Jacque Cassini og Maraldi
vunden for Astronomien. 1739 overdrog Cassini
Udførelsen af den store fr. Gradmaaling til L., og
dette Arbejde tilendebragte han 1740 med et
Triangelnet fra Paris til Perpignan og Maaling
af 3 Grundlinier. 1750 sendtes L. af det fr.
Akademi til Kap det gode Haab for at anstille
Observationer, som skulde korrespondere med
Observationer i Europa for at faa en nøjere
Bestemmelse af Maanens Parallakse. Ved
Siden heraf udførte L. en Gradmaaling fra
Cape Town til Klyp Fontein, bestemte
Pendulets Længde paa den sydlige Halvkugle,
observerede henimod 10000 Stjerner paa den
sydlige Himmel, publicerede i Coelum australe
stelliferum, udgivet af Maraldi (Paris 1763, de
er bearbejdede i Katalogform af Henderson
paa Bekostning af British Association: A
Catalogue of 9766 stars, 1847), og leverede et Kort
over Øen Isle de France. 1754 vendte han
tilbage og genoptog sine Forelæsninger over
Matematik ved Collège Mazarin, paabegyndt 1739
og som han fortsatte til sin Død. 1746 lod han
sig indrette et lidet Observatorium, hvor han
bl. a. beskæftigede sig med
Positionsbestemmelse af Zodiakalstjerner, et Arbejde, som han
ikke fik fuldendt; efter hans Død udgav Bailly:
Observations sur 515 étoiles du zodiaque.
J. Fr. S.
La Calle [la-’kal], Calle, Kystby i den
fr. Koloni Algier, Prov. Constantine, ligger 65
km Ø. f. Bona og har (1921) 4200 Indb.
Koralfiskerier, sølvholdige Bly- og Jerngruber.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
