Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ladislaus - lad løbe Sejlene! - Ladmirault, Louis René Poul - Ladning (Krudtmængde) - Ladning (gør Geværet færdigt til Skud) - Ladning (Søv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
herskede en indfødt Stormand, Georg Podiebrad,
i hans Navn som Rigsforstander. Over for
Tyrkerne, der idelig angreb Ungarn, foretog L.
intet, men overlod Forsvaret til Hunyades og
Capistrano.
C. S. C.
lad løbe Sejlene! (Søv.), Kommando til at
fire Sejlene ned. Manøvren foretages dels under
en Ankring, dels i Bygevejr, naar Vindens Tryk
i Sejlene bliver for stærk.
C. B-h.
Ladmirault [lami’ro], Louis René
Poul, fr. General, f. 1808, d. 1898. Efter at
have gennemgaaet Militærskolen i St Cyr
sendtes L. 1831 som Løjtnant til Algier, hvor han
tjente i henimod 22 Aar med stor Dygtighed
og avancerede til Divisionsgeneral. 1852 vendte
han tilbage til Frankrig og fik Kommandoen
over en Division i Paris. 1859 førte L. en
Division og udmærkede sig særlig i Kampene ved
Melegnano og Solferino, hvor han saaredes
haardt. 1870—71 var han Chef for 4.
Armékorps, med hvilket han deltog i Kampene omkr.
Metz, saaledes ved Colombey-Nouilly, ved
Vionville-Mars la Tour, hvor han afviste 38.
Brigades bekendte Angreb, ved Gravelotte, hvor
han med megen Energi forsvarede Stillingen
ved Amanvillers mod 9. tyske Korps, og
endelig ved Noiseville, hvor han stormede Servigny.
Ved Metz’ Kapitulation blev han Krigsfange og
fik efter sin Løsladelse fra Fangenskabet
Kommandoen over 1. Korps, med hvilket han
trængte ind i Paris og deltog i Nedkæmpelsen
af Opstanden. 1871 udnævntes han til Guvernør
i Byen og til Medlem af det øverste Krigsraad,
hvilke Stillinger han beklædte indtil 1878, da
han traadte ud af aktiv Tjeneste. Fra 1876—91
var L. Medlem af Senatet.
(B. P. B.). E. C.
Ladning kaldes den Krudtmængde, der maa
anvendes i en Kanon ell. et Gevær for at bringe
Skarpet til at forlade Mundingen med den
Hastighed, man ønsker. Ved Geværer og mindre
Kanoner indesluttes L. i et Patronhylster, i
hvis Forende Skarpet findes, og i hvis Bagende
der findes en Fænghætte til at antænde L. (se
Patron); ved større Kanoner indesluttes L.
i en Karduspose af Haardug ell. Amyantin. L.
med Pose kaldes da ofte, navnlig tidligere, en
Kardus, nu benævnes den sædvanlig en L.
Kardustøjet udskæres efter Chabloner og sys
med Uldgarn til en Pose, hvorefter Krudtet
fyldes i gennem en Kobbertragt; Posen rystes
og bankes med Hænderne, til den bliver fast
at føle paa, hvorefter den sys til.
I de ældste Tider medførtes Krudtet, som
skulde bruges til Geværet, i et Krudthorn,
hvortil hørte et Maal til at afmaale L. i. Senere
medførtes L. i Blik- ell. Træhylstre, som
Skytten bar i et over Brystet hængende Bandoler
ell. Akselskærf, og som hvert indeholdt det
Kvantum Krudt, som brugtes til et Skud; naar
disse Hylstre var tømte, fyldte Skytten dem
igen af et Krudthorn, som han bar hos sig.
Derefter bar han hver L. for sig i en Papirstut,
som han med Tænderne rey Hul paa, forinden
han hældte Krudtet i Løbet. Under Gustaf
Adolf indførtes Papirspatronen, som derefter
blev brugt lige til Bagladegeværets Indførelse,
og som bestod af et Papirhylster, der
indesluttede baade L. og Skarp. Dette var et betydeligt
Fremskridt, idet Geværet nu kunde lades meget
hurtigere, end da L. og Skarp bares hver for
sig. Ved de moderne Geværer findes L.
indesluttet i en Enhedspatron med Metalhylster.
(E. P.). C. Q.
Ladning, den Handling, hvorved man gør
Geværet færdigt til Skud. I
Forladegeværets Tid bestod L. i, at Skytten i staaende
Stilling tog en Papirspatron i sin Taske, bed
Hul paa Papiret, rystede Krudtet ned i Løbet,
satte Kuglen i Geværmundingen, trak
Ladestokken op, vendte den og stødte dermed Kuglen
fast ned i Løbet, spændte Hanen, tog en
Fænghætte i sin Taske og satte den paa Pistonen.
Ved enkeltladende Bagladere bestaar L. i.
at aabne Laasen, sætte en Metalpatron ind i
Bagenden af Løbet (Kamret) og lukke Laasen,
hvorved Hanen af sig selv staar spændt. Ved
Magasingeværet bestaar L. i at aabne
Laasen, sætte en Pakke (i Reglen med 5
Patroner) ned i Magasinet og lukke Laasen; naar
det første Skud er affyret, bestaar L. for de 4
efterfølgendes Vedk. kun i at aabne og
derefter lukke Laasen, hvorved det tomme
Patronhylster udkastes, og en ny Patron vandrer fra
Magasinet ind i Kamret; naar det sidste Skud
er affyret, skal Laasen atter holdes aaben,
medens en ny Pakke Patroner sættes ind i
Magasinet. Ved Selvladere (automatiske
Geværer) besørges L. ved Krudtgassens Tryk ell.
ved Tilbagestødskraften, der aabner Laasen,
udkaster det tomme Patronhylster, indfører en
ny Patron fra Magasinet og lukker Laasen,
medens Hanen staar spændt; forinden
Skydningen skal Skytten spænde den Fjeder
(Rekylfjederen), som ellers under Skydningen
besørger L., og fylde Magasinet (med 5—20
Patroner).
(E. P.). C. Q.
Ladning (Søv.). Hermed betegnes de Varer,
hvormed Skibet er lastet. L. er underkastet
Skibsførerens Omsorg, dens Ud- og
Indtagelse foregaar som Regel under 1. Styrmands
Kontrol og Ledelse. Ved L.’s Fordeling i Skibet
(Stuvningen) er der fl. Hensyn at tage. Den
maa stuves omhyggeligt for at forhindre, at den
forskyder sig under Rejsen, hvorved der kan
opstaa Fare for Kæntring. Varerne maa
fordeles saaledes i Skibets Længderetning, at
Skibet bevarer det Dybgaaende for og agter
(Styrtartighed), der passer bedst, og i
Tværretningen saaledes, at Skibet ikke faar Slagside
(hælder over), samt i Højden saaledes, at Skibet
bevarer tilstrækkelig Stivhed uden dog at blive
for stift, da dette foraarsager for hurtige
Slingringsbevægelser. Endvidere maa der, navnlig
ved Stykgodsladning, tages tilbørligt Hensyn til
Varens Art. L., der ikke kan taale Fugtighed,
maa ikke anbringes paa Dækket, og L., der
ikke kan taale Varme, maa ikke anbringes op
ad Maskinrummet, og Mel ikke i Nærheden af
Petroleum o. s. fr. Naar Skibet skal losse sin
L. paa forsk. Pladser, maa der sørges for, at
L. til de første Anløbspladser ligger øverst.
Undertiden bruges særlig uddannede Folk til L.’s
Stuvning (Stuvedorer). Over L. føres en
Ladningsbog ell. Ladningsliste.
Visse Varer som Korn og Kul kan styrtes lige
ned i Lasten; en saadan L. kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
