Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lady - Lady Amherst's Fasan - Ladychapel - Ladycloth - Ladysmith - Laeken - Laemlein, Alexander - Laen, Dirk Jan van der - Laënnec, René Théophile Hyacinthe - Laer - Laer, P. van
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hændelsesvis skulde være Lord ell. Baronet. Dette kan
undertiden være Tilfældet, da den næstældste
Søn i adelige Familier ofte vælger den gejstlige
Stand, saaledes at den ældre Broders barnløse
Død kan bringe ham Titlen og gøre ham til
Familiens Overhoved. Døtre af en Hertug
(Duke), af en Marquis ell. af en Earl kaldes
ligeledes L.; det sættes foran Døbenavnet, f.
Eks. L. Jane o. s. v. Denne Titel L. beholder
vedk. Dame hele sit Liv, selv om hun skulde
blive gift med en Mand, der hverken er Lord
ell. Sir, og hvis Hustru ellers ikke har nogen
Ret til at kaldes L. Der iagttages i øvrigt den
Forskel mellem en Datter af en Hertug og en
Datter af en Earl ell. Marquis, at den første
benævnes L. fulgt af sit Døbenavn, de sidste
kaldes derimod L., fulgt af Mandens
Efternavn. M. Fergusson’s Hustru, der er Datter af
en Duke, kaldes Lady Edith; var hendes Fader
derimod Marquis ell. Earl, vilde hun være
L. Fergusson. Døtre af en Viscount eller af
en anden Lord end de ovenn. er ikke L., og
selvfølgelig er Døtre af en Baronet eller en
Knight ikke L. Ordet L. stammer fra det
angelsachsiske hlafdige (af hláf, »Brød«, og
weardige af werdian, »have Opsyn med«, »passe
paa«, altsaa »Brøduddelerske«). Opr. brugtes
det om Dronningen, siden tillige om kgl.
Prinsesser, men efterhaanden er Bet. blevet udvidet,
som ovf. angivet.
V. S.
Lady Amherst’s Fasan [’£eidi-’ämhə.sts-.],
se Fasaner.
Ladychapel [’£eidit∫äpə£] (eng., tysk
Scheitelkapelle), i den eng. Gotik et til Jomfru
Maria viet Kapel, som hyppigst føjedes til
Katedralkirkeraes Kor, hvor det er placeret som en
mindre Udbygning mod Ø., i Kirkens
Længdeakse. Et beslægtet nordisk Anlæg er Skt
Olafs Oktogonen ved Trondhjems Domkirke.
C. A. J.
Ladycloth [’£eidik£åþ], en Slags stærkt
Shirting.
Ladysmith [’£eidismiþ], By i det
nordvestlige Natal, Sydafrika, ligger ved Sammenløbet
mellem Klipriver og Sandriver i en Dal
omgivet af Højder. (1921) 7000 Indb. L. er det
vigtigste Handelscentrum i det nordlige Natal og
et vigtigt Jernbaneknudepunkt, hvorfra en
Linie over Van Reenens Pas gaar til
Oranje-Staten, medens en anden gaar N. paa til
Transvaal; der findes ogsaa store
Jernbaneværksteder. L. blev grundlagt 1851 og opkaldt
efter den daværende Guvernør Sir Harry
Smith’s Gemalinde. Fra 2. Novbr 1899 til 28.
Febr 1900 maatte en eng. Hær under General
White her udholde en haard Belejring af
Boerne under General Joubert, uden at det
dog lykkedes disse at erobre Byen.
C. A.
Laeken [’£a.kə(n)], nordvestlig Forstad til
Bryssel i belg. Prov. Nordbrabant, har (1920)
49935 Indb. Det kgl. Slot og Sommerresidens,
der har et smukt Parkanlæg, ødelagdes 1. Jan.
1891 ved Ildebrand, men er nu atter opført. Den
nybyggede gotiske Maria-Kirke indeholder de
kgl. Grave.
N. H. J.
Laemlein [ty. læmla^in, fr. lam’læn?],
Alexander, fr. Maler, f. 9. Decbr 1813 i Bayern,
d. 25. Apr. 1871 i Pontlevoy (Dept Loire et
Cher). L. kom 11 Aar gl til Paris, lærte under
Regnault og Picot, naturaliseredes og blev 1855
Prof. ved Tegneskolen. Han nød i sin Tid et ret
betydeligt Ry, mindre ved sine mange
Arbejder for Versailles-Museet end ved fl. store,
dygtig malede, i Tankeindhold ejendommelige,
allegoriske Kompositioner, saaledes »Zacharias’
Syn« (Himmelvindene ɔ: de 4 Menneskeracer,
1850, Mus. i Rochefort), »Caritas« (1846,
Luxembourg-Mus.) og »Musikken«; for Ste. Clotilde
i Paris udførte han Vægmalerier; han malede
ogsaa Portrætter, raderede og litograferede.
A. Hk.
Laen [£a.n], Dirk Jan van der, holl.
Landskabs- og Genremaler, f. 1759 i Zwolle,
d. smst. 1829, Elev af H. Meijer i Leyden,
virkende i sin Fødeby, en flink, i kun ret faa
offentlige Kunstsamlinger (som Amsterdams
Aachens, Berlins) repræsenteret Maler, hvis
smukke »Landhaus« i Berlins Mus. i sin Tid
gik under Vermeer fra Delft’s Navn, men nu
almindeligvis henføres til L.
A. Hk.
Laënnec [laæ’næk], René Théophile
Hyacinthe, fr. Læge, f. 17. Febr 1781 i
Quimper, d. 13. Aug. 1826 i Kerlouanec. L.
studerede i Nantes og Paris og opnaaede allerede
som ganske ung de største kirurgiske og med.
Præmier for videnskabeligt Arbejde. Han blev
Dr. med. 1804 med en Afh.: Propositions sur
la doctrine médicale d’Hippocrate, relativement
à la médecine pratique. Fra 1806 var han Læge
ved Hôpital Beaujon, fra 1816 ved
Hôpital Necker, 1822 blev han Lærer ved
Collège de France og 1823 Professor i klinisk
Medicin ved Fakultetet. I den Tid, han var
Hospitalslæge, udsendte han mange
epokegørende Arbejder. Han arbejdede saaledes med
Svulsternes Systematik og sluttede sig til de
Undersøgere, der hævdede, at visse Svulster
udgaar fra Legemets normale Væv, medens
andre er Produkter af sygeligt omdannede Væv.
Han paa viste yderligere, at den osteagtige
Omdannelse af Kirtler skyldes Tuberkulose,
beskrev en Form for Leveratrofi, der ledsages
af Vædskeudskillelse i Underlivet (L.’s
Cirrhose), og gjorde indgaaende Studier over
Lungebetændelserne, Aneurismer og Menneskets
Snyltere. L. er Opfinder af Stetoskopet, der gør
det muligt ved Hørelsens Hjælp at erkende
sygelige Forandringer i Lungerne. Denne
Metode i Forbindelse med Auenbrugger’s
Perkussion har haft den mest fremragende Bet. for
den med. Klinik og Diagnostik. Sin Opfindelse
beskrev han i De l’auscultation médiate ou
Traité du diagnostic des maladies des poumons
et du cœur, fonde principalement sur ce
nouveau moyen d’exploration (1819); udgivet og
overs. mange Gange senere. Posthumt udgav
Cornil: Traité inédit sur l’anatomie
pathologique ou exposition des altérations visibles
qu’éprouve le corps humain dans l’étât de
maladie (1884).
J. S. J.
Laer [la.r], Industriby i preuss. Prov.
Westfalen, i det saakaldte Ruhr-Distrikt, ligger
mellem Bochum og Witten og har Stenkulsgruber.
(1910) 7081 Indb. Jan. 1923 blev L. besat af
Franskmændene.
G. Ht.
Laer [£a.r], P. van, se Laar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
