Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - La Fayette, Marie Joseph Paul, Markis de (m. fl.) - La Fayette, Marie Madeleine de, Grevinde - Lafenestre, Georges - La Fère - La Ferrière, Louis Firmin Julien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Misfornøjet trak han sig tilbage fra Stillingen
som Nationalgardens Fører Decbr 1830, og sine
sidste Aar levede han i Ro. (Litt.: Mémoires,
correspondances et manuscrits du général La
Fayette, publiés par sa famille [6 Bd, Paris
1837—38]; Regnault-Warin, Mémoires
pour servir à la vie du général La Fayette [2
Bd, 1824]; Pelet de La Lozère, La
Fayette en Amérique et en France [1867]; H.
Doniol, La famille, l’enfance et la première
jeunesse de La Fayette [Orléans 1876]; A.
Bardoux, La jeunesse de la Fayette [1892] og
Les dernières années de La Fayette [1893];
Étienne Charavay, Le Général La
Fayette [1895]; Levasseur, La Fayette en
Amérique en 1824 et 1825 [2 Bd, 1829]; Sarrans,
La Fayette et la révolution de 1830 [2 Bd, 1834];
Jules Cloquet, Souvenirs sur la vie
privée du général La Fayette [1836]; Max
Büdinger, »La Fayette in Oesterreich« [Wien
1878]; Doniol, L., dans la Révolution
1775—99 [1904]).
P. M.
2) George Washington, Markis de,
foreg.’s eneste Søn (1779—1849). Han tjente
i den fr. Hær 1800—07 som Husarløjtnant, men
udtraadte og valgtes 1815 i de 100 Dage til
Repræsentanternes Kammer; var 1822—24 samt
paa ny 1827—48 Medlem af Deputeretkamret,
hvor han hørte til yderste Venstre. Som
Medlem af Nationalforsamlingen 1848—49 hørte han
til de maadeholdne Republikanere.
3) Oscar, Grev L., foreg.’s Søn (1815—81),
uddannedes i den polytekniske Skole og tjente
i Algier som Artilleriofficer, hvor han rykkede
op til Kaptajn. 1846 valgtes han til
Deputeretkamret og 1848 til Nationalforsamlingen som
maadeholden Republikaner; indtog 1871—75 en
lgn. Holdning i den ny Nationalforsamling og
valgtes af denne Decbr 1875 til livsvarig
Senator. Han hørte 1877 til den frisindede
Opposition mod Broglie’s reaktionære Forsøg, men
stemte 1879 mod Kamrenes Overflytning til
Paris.
4) Edmond de L., foreg.’s yngre Broder
(1818—90), var ogsaa 1848—49 Medlem af
Nationalforsamlingen, men hældede mere til højre
Side og var siden 1876 Senator; hørte til de
maadeholdne Republikanere.
E. E.
La Fayette [lafa’jæt], Marie
Madeleine de, Grevinde, fr.
Romanforfatterinde (1634—93), Datter af Maréchal de
Lavergne. Hun spillede tidlig en Rolle i Hotel
Rambouillet’s Kreds og gjorde efter sit
Ægteskab med Grev L. F. 1655 sit Hus til
Samlingssted for Datidens mest fremragende
Aander. Mme. de Sévigné, Lafontaine og Ségrais,
Huet og Ménage kom i hendes Hus, La
Rochefoucauld stod i nøje Venskabsforbindelse med
hende og fik stor Indflydelse paa hendes
litterære Udvikling. Den tidligere Antagelse, at hun
efter denne sin eneste Vens Død (1680) førte
et ensomt Liv i strenge Bodsøvelser, er blevet
gendrevet ved Fremdragelsen af hendes
Korrespondance med Hoffet i Piémont (Lettere
inedite di Mad. de L., udg. af Perrero, Turin
1880); af den fremgaar det, at hun, som 1683
blev Enke, lige til sin Død spillede en saare
formaaende Rolle ved Ludvig XIV’s Hof og
viste sig meget dreven i Intriger til Fordel for
Hertuginden af Piemont, der var født
Prinsesse af Frankrig og hendes Ungdomsveninde.
Efter at have været betragtet som en poetisk,
svagelig nervøs og asketisk Figur fremtræder
hun gennem disse Breve som en ærlig, frimodig
og trofast Karakter med en skarp Forstand og
en rastløs Virksomhedstrang. Allerede 1662
udgav hun sin første Novelle La princesse de
Montpensier, hvori en Hofhistorie skildres i
anskuelig Form, straks derefter skrev hun en
memoireagtig. Roman om sin Veninde, Histoire
d’Henriette d’Angleterre. Efter at have knyttet
Venskabsforbindelse med La Rochefoucauld
udkom, pseudonymt, hendes betydeligste
Romaner Zayde (1670) og La princesse de Clèves
(1678); navnlig den sidste gjorde stor og varig
Opsigt. Den betyder et Fremskridt i Romanens
Udviklingshistorie. Efter de endeløse heroiske
Ridderromaner med alle de fantastiske
Vidunderligheder og det eventyrlige Kostume kom
La princesse de Clèves som den første
naturlige Roman, berøvet alt det ydre Spræl og kun
tilsigtende det sjælelige, indre og sande
Livsbillede, Hjertets Heltemod i al Stilfærdighed
uden ydre Pral. Frøken Chartres har uden
Kærlighed maattet gifte sig med Prinsen af Clèves
og ser først som Hustru ved en Hoffest i Paris
den ridderlige Mand, hun er skabt til at elske,
Hertugen af Nemours. Tilbøjelighed og Pligt
strides længe om hendes Hjerte, til sidst
vælger hun den hæderlige Udvej at betro sig til sin
Mand. Den ædeltfølende Hertug dør af Sorg
over ikke at eje sin Hustrus Kærlighed; men
efter hans Død forenes de to Elskende endda
ikke, thi Æren og Resignationen staar imellem
dem. Dette naturlige Sjælemaleri er skildret
med fin Ynde og raffineret Følelse; en brav og
klog Verdensdames Menneskeforstaaelse røber
sig i sande og friske Iagttagelser af fornemt
Selskab og udsøgt Følelsesliv. Senere skrev hun
en ny Memoiresamling, Mémoires de la cour de
France pour les années 1688 et 1689 (ny Udg.
1890). Hendes Œuvres complètes udkom 1812 i
5 Bd; nyere Udg. 1863 (med Tegninger af Staal)
og 1882. (Litt.: A. Barine, Mme. de La
F. d’après des documents nouveaux [1880];
Grev d’Haussonville, Mme. de la F.
[1891]).
S. Ms.
Lafenestre [la’fnæ.trö], Georges, fransk
Kunsthistoriker, f. 5. Maj 1837 i Orléans, d.
20. Maj 1919 i Bourg-la-Reine. L., 1888—1905
Konservator ved Maleridepartementet i Louvre,
derpaa Prof. i Æstetik og Kunsthistorie ved
Collège de France til sin Død, har bl. a.
skrevet La peinture ital. (1885), Titien (1886), La
peinture en Europe, catalog. raison. en collab.
avec Richtenberger (7 Bd), J. Fouquet m. v.;
ogsaa fl. Digtsamlinger.
A. Hk.
La Fère [la-’fæ.r], se Fère.
La Ferrière [la-fæ’riæ.r], Louis Firmin
Julien, fr. Retslærd, f. 5. Novbr 1798 i
Jonzac, d. 15. Febr 1861, virkede først som
Advokat i Angoulème og Bordeaux, 1838 Prof.
i Rennes, Medlem af den lovgivende
Forsamling 1849, Generalinspektør for
Retsundervisningen. Opsigt vakte L.’s Histoire du droit
français (I—II 1838, 2. Udg. under noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
