Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - La Fontaine, Jean de - Laforest, Jean Louis Dubut de - La Fosse, Antoine de L., Seigneur d'Aubigny - La Fosse, Charles de - Lafosse, Étienne Guillaume og Philippe Étienne og Jean Antoine Léon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvoraf Digteren i al sin Naivitet var en saa
skarp og dybsindig Iagttager. Voldsmandsvælde,
Hykleri, Bedrag, Narretant og Uretfærdighed
regerer i disse smaa og smaalige Menneskedyrs
Verden. Hele Digterens egen Tid og
Menneskehavets almene Gang er skildrede i disse smaa
Mesterværker af henrivende naturlig Gratie.
Den bedste Udgave af L.’s Œuvres complètes
er af Regnier i Coll. des grands écrivains de la
France (11 Bd, 1883—93). Paa Dansk har
Samuel Prahl udgivet »La Fontaines Fabler i fri
Gengivelse« (1916) og »Fabler, udvalgte og
genfortalte« (1918), begge med Illustr. af V.
Jastrau. (Litt.: Walkenaër, Hist. de la vie
et des ouvrages de La F. [1820]; Taine, La
F. et ses fables [1870, 16. Opl. 1903];
Saint-Marc Girardin, La F. et les fabulistes [2
Bd, 1876]; Lafenestre, L. [1895]; P.
Lacroix, Bibliogr. Lafontainienne [1875]).
S. Ms.
Laforest [lafå’ræ], Jean Louis Dubut
de, fr. Romanforfatter (1853—1902), har
forfattet mange Romaner af yderliggaaende
naturalistisk Behandling. Romanen Le Gaga, mæurs
parisiennes (1885) skaffede ham to Maaneders
Fængsel for litterær Usædelighed. Af hans
senere Bøger kan nævnes: La bonne à tout faire
(1886, dramatiseret 1892), Mademoiselle de
Marbœuf (1888), Les petites Rastas (1894),
Messidor (1898), La tournée des grands-ducs (1901)
og Monsieur Pithec et la Vénus des Fortifs
(1902).
S. Ms.
La Fosse [la’fo.s], Antoine de L.,
Seigneur d’Aubigny, fr. dram. Forf., f. i Paris
1653, d. smst. 2. Novbr 1708, var Sekretær hos
den fr. Gesandt i Firenze, senere hos Marquis
de Créqui, hvem han med Hæder fulgte i
Slaget ved Luzzara, og endelig hos Hertugen af
Aumont. L. vilde som Digter genopfriske den
preciøse Stil og forfattede nogle Tragedier, af
hvilke Polyxène (1696) og Manlius Capitolinus
(1698, en Efterligning af den eng. Tragedie
Venice precerved af Otway) vakte Samtidens
højeste Yndest, uden at kunne overleve den.
Desuden skrev han Elegier, Oder, Madrigaler,
Epigrammer, Idyller o. s. v. Hans Œuvres
udkom i 2 Bd 1747 og 1811.
S. Ms.
La Fosse [la-’fo.s] (Lafosse), Charles de,
fr. Maler, f. 1636 i Paris, d. smst. 1716. Han
kom tidlig til Italien, hvor han dvælede længe,
delvis ved Colbert’s Protektion, blev 1673
Akademimedlem paa »Proserpinas Rov«, 1702
Akademiets Rektor, 1715 dets Kansler. Af Lord
Montagu kaldtes han til London, hvor han
udsmykkede Montagu House. L. er i sin Kunst
Elev af Lebrun; hans Kolorit er kraftig og
straalende, hans Komposition pompøs, hans
Formgivning stærkt angrebet af Tidens
Manierisme. Hovedværket er den store, 1705
fuldendte, Loftsfreske i Invalidedomkirken i Paris:
den hell. Ludvig, der lægger sit Sværd og sin
Krone for Frelserens Fødder. Han deltog
ogsaa, hurtig og let skabende, i Udsmykningen af
Versailles og malede talrige Kirkebilleder, og
arbejdede for Kunstsamleren Crozat. I
Louvre-Samlingen i Paris ses bl. a. »Moses findes«,
»Bebudelsen« og »Bacchus’ Triumf«, i Kria Mus.
»Achilleus«.
A. Hk.
Lafosse [la’fo.s], 1) Étienne
Guillaume, bedre kendt under Navn af L. père,
Staldmester hos Ludvig XV, d. 24. Jan. 1765.
Han siges at være Søn af en Beslagsmed, men
om hans Liv vides i øvrigt meget lidt. Hans
Navn er dog bevaret gennem hans ret talrige
og i fl. Henseender betydningsfulde Skr om
Hestesygdomme og Beslagkunst.
2) Philippe Étienne, fr. Veterinær,
foreg.’s Søn (1738—1820), fik hos Faderen en
udmærket baade praktisk og teoretisk
Uddannelse som Staldmester og Hestelæge. Allerede
som 18-aarig gav han Undervisning i Hestens
Anatomi, og 1757 udgav han det første af sine
talrige, til Dels grundlæggende
veterinærmedicinske Skr. Aaret efter fik han af
Krigsministeren det Hverv at bekæmpe den i visse
Rytterregimenter herskende Snive, om hvilken han
skrev en Afh. (Dissertation sur la morve des
chevaux, 1761), som blev oversat paa Tysk og
Italiensk. Trods sine Kvalifikationer blev L.
ikke ansat ved nogen af de nyoprettede
Veterinærskoler i Lyon og Alfort (ved Paris).
Denne Forbigaaelse fyldte ham med en Bitterhed,
som holdt sig hans Liv igennem. Gentagne
Gange gav hans Vrede sig Luft i ret
voldsomme Udfald mod Veterinærskolerne og
deres ledende Mænd, af hvilke navnlig Bourgelat
var Genstand for hans skarpe, ikke altid lige
vel begrundede Kritik. Trods Skuffelsen
mistede L. ikke sin Interesse for veterinære
Studier. 1766 udgav han sin kendte: Guide du
maréchal, og 1767 aabnede han paa egen
Bekostning en Skole for Staldmestere og
Hestevenner. Faa Aar efter opgav han dog denne
Undervisning for helt og holdent at kunne
hellige sig til Udarbejdelsen af det store Værk:
Cour d’hippiatriques ou Traité complet de la
médecine de chevaux (1772), et Arbejde, hvis
Udgivelse kostede ham ikke mindre end c.
70000 frc. men ganske vist ogsaa gjorde hans
Navn udødeligt. 1775 udgav han et nyt, stort,
fortræffeligt Værk paa 4 Bd: Dictionnaire
d’Hippiatrique. L. havde imidlertid overtaget
sin Faders Embede, men Fjendtlighederne med
Veterinærskolerne tvang ham til at opgive sin
Stilling, og 1777 rejste han til Rusland. Her
forblev han, indtil han 1781 vendte tilbage til
Paris, hvor han bl. a. blev Chef for
Gendarmeriet og senere 1791 Generalinspektør for
Remontevæsenet. Denne høje Post beholdt han
dog ikke længe. Med Begejstring sluttede han
sig nemlig til Frihedsbevægelsen, men undgik
alligevel ikke at blive anklaget, kastet i
Fængsel og dømt til at lide Døden paa Skafottet.
Ved Robespierre’s Fald blev han imidlertid
befriet og kunde nu atter hengive sig til sine
videnskabelige Studier, der 1796 gjorde ham til
Medlem af det fr. »Videnskabernes Akademi«.
3) Jean Antoine Léon, fr. Veterinær
(1816—91); udgik 1836 fra Veterinærskolen i
Alfort, tjente nogle Aar i Armeen, indtil han
1840 blev ansat som Lærer ved
Veterinærskolen i Toulouse. En kort Tid var han
endogsaa Direktør for denne Anstalt. L.’s Navn
er blevet kendt gennem hans store Haandbog:
Traité de pathologie vétérinaire (1858—67) og
gennem hans talrige Artikler i de fr.
Tidsskrifter: Journal de vétérinaire du Midi og Revue
vétérinaire, hvilke han en Tid lang redigerede.
(G. S.). F. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
