Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassan, Loch - Laghuat - Lagider - Lagie ell. Lagio - Lagina - Lagmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lassan, Loch [’£åk-’£ägən], Sø i det
nordlige Skotland, Grevskab Inverness, 11 km lang;
dens Afløb, Spean River, udmunder i Floden
Lochy neden for dens Udløb af Loch Lochy.
N. H. J.
Laghuat [la’gwat], El-Aghuat, By i det
sydlige Algérie, ligger 330 km S. f. Algier i en
Højde af 746 m o. H. og danner Centrum i en
Oase af s. N.; denne er c. 2000 ha stor og har
c. 150000 Daddelpalmer. Byen ligger paa to lige
over for hinanden liggende Klipper, hvorfra
talrige Vandingskanaler krydser den
mellemliggende Dal. L. er Hovedstad for en Commune
mixte paa 42000 Indb. og en Commune indigène
paa 55000. Selve Byen har (1921) 5000 Indb. L.
er den første Station paa den store
Karavanvej til Timbuktu, den har derfor stor Bet. for
Handelen paa Sudan, ligesom den er
Udgangspunkt for milit. og videnskabelige Ekspeditioner
i Sahara. Den blev erobret af Franskmændene
4. Decbr 1852 og er nu Midtpunktet for
Militærdistriktet Sahara-Oaserne, samt driver en
betydelig Handel med Dadler, Salt og Korn, der
udføres over Algier, med hvilken By L. staar
i Jernbaneforbindelse.
C. A.
Lagider kaldes det makedonisk-gr.
Kongehus, der beherskede Ægypten efter Alexander
den Store, og hvis Stifter var Ptolemaios I, hvis
Faders Navn skal have været Lagos. L. beholdt
Tronen indtil Aar 31 ell. 30 f. Kr., da Ægypten
blev erobret af Romerne. Alle Kongerne bar
Navnet Ptolemaios, men for at skelne imellem
dem gav man dem græske Tilnavne, saaledes
Soter, Filadelfos, Euergetes, Filopator, Epifanes,
Filometor o. s. v. De sidste 7 Dronninger bar
Navnet Kleopatra, af hvilke den første var en
syrisk, seleukidisk Prinsesse, den sidste, den
berømteste af dem alle, var det Ptolemai’ske
Ægyptens sidste Dronning, der tog sig selv af
Dage for ikke at falde levende i Romernes
Hænder.
V. S.
Lagie ell. Lagio, se Agio.
Lagina, i Oldtiden en Flække i Karien, ved
Vejen fra Idyma ved den keramiske Bugt til
Alabanda. I Byen fandtes et kendt, til Hekate
viet Tempel, ved hvilket der aarlig afholdtes
store Folkefester.
H. A. K.
Lagmand (oldnordisk lögmaðr) var i det
skandinaviske Nordens Middelalder en med en
vis Grad af offentlig Autoritet udrustet
Lovkyndig, hvis Stilling og funktionelle Virksomhed
imidlertid blev Genstand for ulige Udvikling i
de forsk. Lande, om den end ned gennem
Tiderne vedblev at være knyttet til
Dommergerningen. Opr. betegnede Ordet, der ligefrem
betyder en »Lovmand« ɔ: Retskyndige enhver, der
som saadan havde vundet Anerkendelse og
derfor privat raadspurgtes i Retssager ell. endog
søgtes som Lærer i Lovkyndighed, og som man
paa Tinge lyttede til, naar det i forekommende
Tilfælde gjaldt at bringe paa det rene, hvad
Loven bød. I denne Bet. anvendes Betegnelsen
endnu i 13. Aarh.’s islandske
Litteratursprog (f. Eks. i Niala) saavel som i
Lovteksterne fra Islands Uafhængighedstid. Ligeledes
synes herhen at høre de svage Spor af L. i
Danmark, et Spørgsmaal, hvorom der dog er
blevet ytret ulige Meninger. I Norge møder os
ved Beg. af 12. Aarh. L.’s Hverv i en noget
mere udviklet Skikkelse. Paa Tingene — som
det synes ligegyldigt hvilke — optræder
ifølge de islandske Sagaer flere L.,
tilsammen dannende et Slags retskyndigt
Kollegium, der afgiver fælles Udsagn om Lovens
Lydende i de Tinget forelagte Retsfald. De
skelnes dog endnu ikke skarpt fra andre
Høvdingeklasser. Med Rets- og Samfundsforholdenes
Udvikling maatte det imidlertid efterhaanden
blive færre, som sad inde med fuld Indsigt i alle
hidhørende Emner. Og da det paa den anden
Side var nødvendigt for Retssamfundet at sikre
sig et Organ for Rettens bedst mulige
Opbevaring i Generationernes Erindring, laa det nær
dertil at udse en særskilt Ombudsmand og at
paalægge denne som officiel Bærer af den hele
Retstradition at foredrage den hele gældende
Lov og Ret for Tingalmuen. Afholdelsen af
saadanne regelmæssige Retsforedrag (oldisl.
lögsaga) kendes bedst fra den isl. Fristat. De
paalaa dog ikke her de private L., men den i
Spidsen for Øens Retsvæsen stillede
lögsögumaðr (»Lovsigemand«); i Løbet af 3 Aar skulde
han paa Altinget have gennemgaaet den hele
Retsforfatning. Endnu tidligere udviklet synes
Institutionen at have været i Sverige, hvor
L. fra den ældste hist. Tid af er Almuens
Leder paa Landstinget med Forpligtelse til at
foredrage Loven og forberede Domsafgørelserne
samt med fremtrædende politisk Indflydelse i
Egenskab af Landskabets (»Landets«) Talsmand
over for Kongen. Endelig havde man ogsaa paa
Færøerne en Lovsigemand og følgelig en
lögsaga, medens Titlen paa de øvrige norske
Vesterhavsøer samt paa Grønland synes at
have været L. Overhovedet maatte
Nødvendigheden af at lempe paa den fra Moderlandet
medbragte Ret efter de ny Forhold særlig i
Kolonilandene fremkalde en Ordning, der
kunde tjene til at fæstne de ny vedtagne Love i
Indbyggernes Bevidsthed. I Norge selv
fremtræder de ældste bevarede Lovtekster og
særlig Gulatingslovens som et mundtlig Foredrag
af den for Lagdømmet gældende Lov.
Lovforedrageren taler ikke i eget, men i Tingalmuens
Navn (»Det er vore Loves Ophav, at vi skulle
bøie os mod øst og bede til den hellige Krist«);
men nu og da træder han personlig frem (»som
jeg nu har sagt«). Lovforedraget kaldes paa
Vestlandet »Lovmaal« (lögmál), paa Østlandet
»Lovtale« (lögtala) og Trøndelagen »Lovens
Fremsigelse« (uppsaga laga). Den vekslende
Terminologi viser, at vi her har at gøre med
en offentlig Funktion, som i Tidens Løb
sædvanemæssig har udviklet sig noget forsk. i de
forsk. Landsdele. I Lovene selv omtales
saadanne Lovforedragere gerne som
Lovreformatorer (Atle i Gulatingslagen og Lov Besse i
Viken, begge i 11. Aarh.). I Brevene optræder de
fra c. 1200 paa Tingene. Paa Rigsmødet i
Bergen 1223 møder 3 fra Frostatingslagen (en for
Frostatinget, en for Haalogaland og en for
Jæmland [?]), 2 fra Gulatingslagen (en for
Gulatinget og en for Byfylke), 2 fra Viken (en
for Borgesyssel og en for Raurike) og 2 fra
Oplandene (en for Hedmark og en for
Romerike og Ringerike). Senere finder vi ogsaa L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
