Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagosta - Lagostomus - Lagothrix - La Goulette - La Grande - La Grange - Lagrange, Anne Caroline de - Lagrange, Charles - Lagrange, Joseph Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lagosta (slavisk Lastovo), en af de
sydligste dalmatiske Øer S. f. Curzola, tilhørende
Italien, falder stejlt af mod Havet og er mod
Ø. og V. omgivet af sønderrevne Klipper. Nær
Nordkysten ligger Hovedbyen L. med 1200
serbokroatiske Indb. Ved Vestkysten ligger den
eneste sikre, for smaa Skibe tilgængelige Havn.
Stor Drypstenshule. L. er 41,5 km2 stor. Der
findes Olie- og Vindyrkning samt Fiskefangst.
N. H. J.
Lagostomus, se Haremus.
Lagothrix [-triks], se Uldabe.
La Goulette [la.gu’læt], se Goletta.
La Grande [£a-’gränd], Lagrande, La
Grande Ronde, By i U. S. A., Stat
Oregon, ved Grande Ronde Rivers Kilder og ved
Banen fra Baker City til Umatilla, (1910) 4843
Indb. L. G. er Centrum for et ret isoleret
Kvægavlsdistrikt i det nordøstlige Hjørne af
Staten.
G. Ht.
La Grange [la-’grei(d)з], Lagrange, 1)
By i U. S. A., Stat Georgia, ligger 96 km SV. f.
Atlanta i Chattahoochie-Dalen ved Banen fra
Atlanta til Montgomery. (1910) 5587 Indb. L. G.
er kendt for sine højere Skoler.
G. Ht.
Lagrange [la’grã.з], Anne Caroline de,
fr. Koloratursangerinde, f. i Paris 24. Juli 1825,
Elev af Bordogni og Lamperti, optraadte i
forskellige ital. Byer, derefter i Holland og
Belgien, sang 1845 Stabat Mater af Rossini, der
fattede en levende Interesse for Kunstnerinden
og personlig indstuderede forsk. af sine
Partier med hende. 1846 blev hun engageret ved
La Scala i Milano, hvor hun navnlig vakte
Furore som »Norma«, gik 1848 til Wien, hvor hun
ægtede en russ. Adelsmand, Stankowich,
s. A. til Paris, hvor hun som Fides i »Profeten«
vakte uhyre Begejstring, drog de flg. Aar paa
Gæstespil rundt i Europas store Musikbyer og
1855 endelig til Amerika, hvor hun i de
forenede Stater og Brasilien sang sig en stor
Formue til. Først 1860 vendte hun tilbage til
Europa, gennem Tyskland til Spanien, hvor hun
bl. a. i Lucia, Rigoletto, Lucrezia Borgia fejrede
store Triumfer og afsluttede dermed sin
kunstneriske Løbebane.
S. L.
Lagrange [la’grã.з], Charles, fr.
Revolutionsmand (1804—57). Han tjente 1820—29 i
Søartilleriet og gav sig derefter af med
Handelen; var med i Julirevolutionen 1830 og siden
en af de ivrigste Deltagere i de republikanske
Selskaber. 1834 var han en af Hovedmændene
for Opstanden i Lyon, forsvarede sig med stor
Djærvhed for Pairskamret og dømtes til 20 Aars
Fængsel, men løslodes ved Amnestien 1839.
Han var ogsaa ivrig i Februarrevolutionen 1848
og beskyldtes for at have affyret det Pistolskud
paa Vagten foran Udenrigsministeriet, der
medførte Kampens Udbrud 24. Febr; var ligeledes
med at storme Raadhuset. Han valgtes
derefter til Nationalforsamlingen og hørte til
yderste Venstre; deltog ikke i Arbejdernes Opstand
Juni 1848, men krævede straks fuld Amnesti.
Han genvalgtes 1849 og blev efter Statskuppet
Decbr 1851 landsforvist og bosatte sig i Haag.
E. E.
Lagrange [la’grã.з], Joseph Louis,
ital.-fr. Matematiker, f. i Turin 25. Jan. 1736, d. i
Paris 10. Apr. 1813. L. begyndte at studere de
gl. Sprog ved Turins Univ., men forlod dem
tidlig for at dyrke Matematikken, hvor hans
ualmindelige Evner hurtig viste sig. Kun 19 Aar
gl meddelte han Euler en ny Metode til
Løsningen af det isoperimetriske Problem, og 4 Aar
efter optoges han i Videnskabernes Akademi i
Berlin, for hvis mat.-fys. Klasse Euler var
Præsident. Ligeledes i en meget ung Alder
udnævntes L. til Prof. i Matematik ved den kgl.
Artilleriskole i Turin. Sammen med nogle
Venner stiftede han et Selskab med det Formaal
at udgive videnskabelige Skr, og i Tidsrummet
1759—84 udkom saaledes 5 Bd, indeholdende
betydelige Bidrag fra ham selv, under Titlen
Miscellanea Tauriniensia; disse Publikationer
fortsattes derefter som Mémoires de l’académie
de Turin. L. har 4 Gange vundet det fr.
Akademis Pris, saaledes 1764 for en Afh. om
Maanens Libration, hvori han for første Gang
opstillede sit Princip for de virtuelle Hastigheder.
Da Euler nedlagde sin Værdighed som
Præsident for Berlin-Akademiets mat.-fys. Klasse,
tilbød Frederik II d’Alembert at blive hans
Eftermand; denne ønskede imidlertid ikke at
forlade Frankrig og henledte Kongens
Opmærksomhed paa L., der udnævntes 1766. I de 21
Aar, hvori L. beklædte Præsidentstillingen,
skrev han en Mængde mat., fys. og astron.
Afh. til Akademiets Memoirer. De Forandringer
i L.’s Stilling, som Frederik II’s Død medførte,
gjorde ham ked af Berlin, og 1787 flyttede han
til Paris, efter Sigende paa Opfordring af
Mirabeau. Han optoges straks i det fr.
Videnskabernes Akademi og fik anvist en Bolig i Louvre
for i Ro at kunne sysle med sin Videnskab; 1791
bevilgede Nationalforsamlingen ham en aarlig
Pension. I de første Aar af sit Ophold i Paris
var L. trykket af de politiske Forhold i
Frankrig, og først senere, efter at han var blevet
Medlem af den Kommission, der skulde
regulere det fr. Maal- og Vægtsystem, begyndte
hans videnskabelige Virksomhed igen. 1794
ansattes han som Lærer i Matematik ved École
normale og blev, da den efter faa Maaneders
Forløb atter ophævedes, Prof. ved École
polytechnique. Han bevarede til sin Død sit Geni
usvækket og nød den største Anerkendelse i
Frankrig, hvor han var Genstand for mange
Æresbevisninger fra Kejser Napoleon, der
udnævnte ham til Senator og adlede ham. L. var
en af 18. Aarh.’s største Matematikere og har
paa adskillige Punkter været banebrydende. I
Afh. Essai d’une nouvelle méthode pour
déterminer les maxima et minima des formules
integrales définies (2. Bd af Misc. Taur.) har han
givet et nyt Grundlag for Variationsregningen
og udvidet dens Omraade betydeligt. I Théorie
des fonctions analytiques (1797) og i Leçons sur
le calcul des fonctions (1806) har han ud fra
sin Synsmaade behandlet de deriverede
Funktioner (se Differentialregning) og
udviklet Euler’s Teori om de partikulære
Opløsninger videre. Den vigtige Metode til lineære
Differentialligningers Integration, der kaldes de
arbitrære Konstanters Variation, hvorpaa han
grunder sin Metode til at beregne
Kometperlurbalioner, er skabt af ham, ligesom han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
