Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lamiske Krig - Lamister - Lamium - Lamlash - Lammasch, Heinrich - Lammefjorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligeledes slaaet og faldt, men Grækerne havde dog
maattet hæve Belejringen af Lamia, saa at
Antipatros kunde slippe tilbage til Makedonien.
Da snart efter en anden af Alexander’s
Hærførere kom over fra Asien med en betydelig
Styrke, kunde Makedonerne atter rykke frem.
Grækerne, som havde mistet deres dygtigste
Fører, Leosthenes, under Belejringen af Lamia,
blev slagne ved Kranon, hvorefter deres
Forbund opløste sig, og hver Stat for sig begyndte
paa Fredsunderhandlinger. Athen maatte love
at udlevere Krigspartiets Førere, særlig
Talerne Demosthenes og Hypereides, foretage
Indskrænkninger i sin demokratiske Forfatning og
modtage en makedonisk Garnison i Munychia.
De andre Stater gik det paa lgn. Maade;
overalt kom det makedoniske Parti ovenpaa. Kun
Ætolerne lykkedes det ikke Antipatros at
undertvinge, da Striden med Rigsforstanderen
Perdikkas snart afledte hans Opmærksomhed.
H. H. B.
Lamister, se Daabssindede.
Lamium, se Tvetand.
Lamlash [’£äm£ä∫], Badested paa den østlige
Side af Øen Arran ved Skotlands Vestkyst ved
Clyde-Bugten. God Havn. Sildefiskerier.
N. H. J.
Lammasch [’lama∫], Heinrich, østerrigsk
Retslærd og Statsmand, f. i Seitenstetten 21.
Maj 1853, d. 6. Jan. 1920 i Salzburg, 1879
Privatdocent, 1882 ekstraord. Prof. i Wien, 1885
ord. Prof. i Innsbruck, 1889 i Wien. 1899
Medlem af Herrehuset, fra 25. Oktbr—11. Novbr
1918 Ministerpræsident. Som Kriminalist ydede
L.’s Østerrigs betydeligste Indsats til europ.
Strafferetslitteratur; han var en fin og
selvstændig Tænker, der aldrig lod sin videnskabelige
Samvittighed gaa paa Akkord over for en
bestemt ensidig Skoles Forlangender. Han
stillede sig saaledes kritisk til Binding’s Normteori
og Læresætninger i øvrigt, anerkendte fuldt
ud den af v. Liszt repræsenterede realistiske
Retning, men da de Følgeslutninger, navnlig
paa Tilregnelighedens Omraade, hvori v. Liszt
efterhaanden havnede, frastødte ham, tog han
i et aabent Brev til v. Liszt (»Deutsche
Juristen-Zeitung«, III [1898], S. 92—94) bestemt Afstand
fra den moderne Radikalisme. Foruden en Rk.
tankerige Afh. i Grünhut’s Tidsskrift »Der
Gerichtssaal«, »Zeitschrift für die gesamte
Strafrechtswissenschaft«, jur. Samleværker o. a. skal
af L.’s kriminalistiske Forfatterskab fremhæves
»Das Moment objectiver Gefährlichkeit im
Begriffe des Verbrechensversuches« (1879), »Das
Recht der Auslieferung wegen politischer
Verbrechen« (1884, oversat paa Fransk af A. Weiss
og Louis Lucas 1885), det vægtige
»Auslieferungspflicht und Asylrecht« (1887), det
aandfulde »Diebstahl und Beleidigung« (1893) og
»Grundriss des Strafrechts« (1899, 4. Udg. 1911).
Ejendommelig for L. som Folkeretslærer er den
religiøse Begrundelse, han giver af Folkerettens
Opstaaen og Eksistens. Helt igennem præget
af hans sjældne Indsigt og verdensanerkendte
Autoritet er de fortrinlige Arbejder »Die
Rechtskraft internationaler Schiedsspruche« (1913.
Public. de l’Institut Nobel norv., Bd 2, Fasc. 2),
»Die Lehre von der Schiedsgerichtsbarkeit in
ihrem ganzen Umfange« (1914, 3. Bd’s 3. Afd.
af Fritz Stier-Somlo’s »Handbuch des
Völkerrechts«) og det ved Upartiskhed og aandelig
Noblesse udmærkede »Das Völkerrecht nach
dem Kriege« (1917. Ovenn. Publications Bd 3).
Af L.’s øvrige folkeretlige Værker skal endnu,
bortset fra Tidsskriftafh. o. l. nævnes: »Die
Fortbildung des Völkerrechts durch die Haager
Konferenz« (1900), »Die Fortbildung der
internationalen Schiedsgerichtsbarkeit« (1914), »Europas
elfte Stunde« (1919, med Indledning af Fr. W.
Förster), »Der Völkerbund zu Bewahrung des
Friedens. Entwurf eines Staatsvertrages mit
Begründung« (2. Opl. 1919), »Der Friedensverband
der Staaten« (1919) og »Völkermord oder
Völkerbund« (1920). Med Bistand af Hans
Liebmann og Josef Tichy offentliggjorde L. »Woodrow
Wilson’s Friedensplan mit ausgewählten Briefen,
Schriften und Reden des Präsidenten Wilson
a. d. Zeit vom 12. März 1913 bis zum 14. Febr
1919« (1919). L. var Medudgiver af Hans
Kelsen’s »Oesterreichische Zeitschrift för
öffentliches Recht« og Medarbejder ved »Austria
nova« (1916). 1887 blev L. associé, 1891 Medlem
af Institut de droit international, 1890 og 1907
af Fredskonferencerne i Haag, 1900 af den
internationale Voldgiftsdomstol smst., 1902, 1905
og 1909 henh. Dommer og Præsident for forsk.
Voldgiftsretter i mellemfolkel. Tvistemaal. Ikke
mindst under Verdenskrigen havde han som
Folkeretslærer det Mod at gaa imod Strømmen;
som udpræget Pacifist udtalte han sig baade
med Mund og Pen i fredsvenlig Retning; hans
hele Holdning, særlig ogsaa i Forholdet til
Tyskland, og virkelige ell. paastaaede
Relationer til Kejser Karl blev ofte debatteret og fra
visse Hold betragtet med Mistænksomhed,
affødte Beskyldninger for Tyskfjendtlighed o. l.
Efter den kortvarige Ministerperiode var han
Foraaret 1919 virksom først i Schweiz, senere
i St Germain. 1922 udgav Marga L. og Hans
Sperl »H. L. Seine Aufzeichnungen, sein
Wirken und seine Politik. Mit Beitrag von Hermann
Bahr«. (Litt.: Frantz Dahl i »Tidsskrift
for Retsvidenskab«, XXXIII [1920], S. 147—52;
Samme i »Nordisk Tidsskrift for Strafferet«,
VIII [1920], S. 248—50; Alexander Hold
i »Zeitschrift für öffentliches Recht«, I [1920],
S. V—VIII; C. Stooss i »Schweizerische
Zeitschrift für Strafrecht«, XXXIII [1920], S.
185—87).
Fz. D.
Lammefjorden, en vestlig Indskæring fra
Isefjord, begrænses mod S. af Halvøen
Tusenæs, mod N. af Odsherred, i hvilket den
afsætter Sidinge Fjord. Tidligere gik Fjorden
meget længere ind mod V., nemlig helt til
Faarevejle By, saa at Odsherred kun var
landfast med det øvrige Sjælland ved den c. 2 km
brede Landtange mellem Fjorden og Kattegat
(Nekselø Bugt). Nu er imidlertid den store
vestlige Del tørlagt ved det 1873 oprettede
»Aktieselskabet til L.’s Tørlægning«. Arbejdet
begyndte 1874 med Opførelsen af en c. 2260 m
lang Dæmning mellem Avdebo og Langholms
Nebbe, der aflukkede et Vandareal paa c. 55
km2, omkr. hvilket der anlagdes Kanaler paa
c. 40 km’s Længde med Afløb til Issefjord og
Kattegat, hvorefter Vandet udpumpedes.
Tilbage V. f. Avdebodæmningen er nu kun den c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
