Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Petroleumen, der har givet virkelig gunstige
Resultater. Princippet er her følgende: Ved Hjælp
af en Spritflamme e. l. indledes Fordampningen
af Petroleum, der finder Sted i et særligt Rum
i L. Under højt Tryk føres disse Dampe til en
Bunsen-Brænder, hvor de blander sig med Luft
og paa samme Maade som ved Gasglødelys
bringer et Net til at gløde. Er først L. saa vidt
i Drift, at denne »Petroleums-Bunsen-Flamme«
har dannet sig, saa behøves den opr.
Hjælpeflamme ikke mere, saa vil Varmen fra
Forbrændingsprodukterne være nok til at
vedligeholde Fordampningen af Petroleumen, der
tilføres under Tryk. Der gives forsk. patenterede
Detailkonstruktioner (Kitsonlampe, Keroslampe
o. a.). L. af denne Art er kun brugelige for
store L. med store Lysstyrker (baade
opretstaaende og nedadvendende Glødelys), da de
Rester, der bliver tilbage, naar Petroleumen
fordampes, let tilsmudser Dyserne, naar
Hullerne i disse kommer ned under et vist
Lavmaal. L. under c. 500 HL. er ikke altid
driftssikre, og Anvendelsen sker derfor oftest til
større Anlæg som Gader, Torve, store
Maskinværksteder, Banegaarde o. l. Til Selskabslokaler
og Beboelsesrum egner disse L. sig ikke, da de
ikke brænder lydløst.
Det er forsøgt i Stedet for Petroleum
at benytte Benzol, Alkohol eller Sprit.
Metoden er som ved Petroleum (Forgasning),
men Forgasningsprocessen synes at forløbe
mere sikkert. Til Gengæld er Raastoffet dyrere.
Af Benzollampen faas omtr. samme Resultater
som ved Petroleum; benyttes Alkohol i L. med
stor Lysstyrke, faas mindre absolut Intensitet,
fordi den i Handelen værende tekn. Kogesprit
ikke indeholder 100 % Alkohol, og den
tilstedeværende Vandmængdes Fordampning sker paa
Bekostning af Forbrændingsvarmen. Derimod
synes Spiritusglødelampen for mindre
Lysstyrker (f. Eks. i Boliger) at have faaet en vis
Udbredelse i de Lande, der særlig producerer
Sprit. Konstruktionen hviler paa samme Princip
som ved Petroleumsglødelyset.
Ang. den nødvendige Belysningsstyrke under
forsk. Forhold samt om Tabet af Lysstyrke
gennem Kupler og Glas henvises til Artiklen
Belysning.
R. T.
L. anvendtes i Oldtiden alm. til Belysning.
I den homeriske Tid synes det, at man
udelukkende har anvendt Fakler; disse gik senere
af Brug undtagen ved visse bestemte
Lejligheder (Fakkelvæddeløb o. l.) samt ved
Husdørene. Lys af Talg og Voks synes ligeledes
kun i ringe Udstrækning at have været
benyttede. Hele Oldtiden igennem er L. i
Hovedsagen af een og samme Grundform, en lille
rund, ell. aflang, foroven mere ell. mindre
aaben Skaal af brændt Ler, ell. sjældnere
Bronze, hvori Olien hældes, og som har en Tud,
hvori Vægen anbringes. For det meste havde
hver L. kun een Væge, ikke sjælden dog to ell.
fl. indtil 12. I Reglen har de paa den ene Side
et lille Haandtag, saa at de bekvemt kan bæres;
de fleste er flade under Bunden og bestemte
til at staa paa en Hylde, en Kandelaber e. l.
Nogle har Kæder til Ophængning. Ud over
denne simple Konstruktion naaede Oldtiden ikke.
L. osede stætkt; de gav kun svagt Lys, og det
eneste Middel, man havde til at forøge
Lysstyrken, var at forøge Antallet. Vægen var lavet
af Hamp e. l.; Brændematerialet var Olie. Paa
hosstaaende Afb. af L. fra Stabiæ er foruden
selve L., der hænger i Bronzekæder, vist en
lille Tang og en Krog, der benyttedes til at
pudse Vægen, trække den frem ell. skyde den
tilbage o. s. v. Flertallet af L. var af Ler, og
de hører til de hyppigst forekommende
Oldsager; de pressedes i hule Forme, Overdel for
sig, Underdel for sig, sattes sammen, endnu
inden Leret var tørt, og brændtes haarde.
Farven er rødlig ell. gullig. Oversiden kan være
glat, men er for det meste dekoreret med
 |
| Fig. 4. Uronzelamper fra Stabiæ. |
 |
| Fig. 5 Terrakottalamper fra Pompeji. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
