Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landboforeninger - Landbohøjskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tekn. Omraade. L.’s nuv. Virksomhed
omfatter mange forsk. Opgaver, mere eller mindre
omfattende inden for de forsk. Foreninger. Paa
Husdyrbrugets Omraade spiller Afholdelsen af
Dyrskuer fremdeles en væsentlig Rolle,
endvidere Afkomsundersøgelser, Konkurrencer
mellem hele Kvæghold, Oprettelse og Fællesledelse
af Avlsforeninger m. v. Siden Aarhundredskiftet
er der paa Planteavlens Omraade inden for L.
optaget et meget betydningsfuldt Arbejde, der
staar i Forbindelse med den stærke Udvikling,
der har fundet Sted i Planteavlsforsøgsvæsenet
i de sidste 25 Aar. Her skal nævnes: Anlæg af
lokale Markforsøg og Forevisningsmarker,
Fremavl og Uddeling af Sædefrø, Præmiering
af hele Markbrug, Afholdelse af
Planteavlsudstillinger, Fremme af Læ- og Hegnsplantning
samt Havebrug, Fællesindkøb af Markfrø og
Kunstgødning m. v. Endvidere udøves gennem
L. en omfattende Konsulentvirksomhed (se
Landbrugskonsulent) og
Foredragsvirksomhed, hvorved Videnskabens Resultater
og praktiske Mænds Erfaringer bliver gjort
tilgængelige for Almenheden; hertil kommer
Udgivelse af Medlemsblade, Beretninger m. v. I
de senere Aar er der optaget et stort Arbejde
til Fremme af Regnskabsføringen i Landbruget
samt til Fremme af Grundforbedringsarbejder
og Ungdomsarbejdet.
Mellem L. finder paa forsk. Maade en
Samvirken Sted. Efterhaanden som Opgaverne og
Arbejdet voksede, føltes Trangen til
Samarbejde; et saadant finder Sted dels inden for
begrænsede Omraader, i Reglen Amter, og dels
i provinsielle Fællesforeninger:
Foreningen af jyske L. (oprettet 1872),
omfattende 91 nørre- og sønderjyske L. med
c. 77600 Medlemmer, De samvirkende L.
i Sjællands Stift (oprettet 1880),
omfattende 24 L. med c. 18100 Medlemmer, De
samvirkende L. i Fyns Stift (oprettet 1881,
omordnet 1902), omfattende 13 L. med c. 11400
Medlemmer, De samvirkende
lolland-falsterske L. (oprettet 1897, omordnet
1904), omfattende 4 L. med c. 5300 Medlemmer.
Hver af disse Fællesforeninger afholder
aarlige Delegeretmøder, hvortil de lokale L.
sender Repræsentanter; her behandles saavel L.’s
Anliggender som alm. Landbrugsspørgsmaal. Til
de mange forsk. Opgaver, som
Fællesforeningerne varetager, og Administrationen ydes der
Bidrag dels fra de lokale L., dels fra
Statskassen. Statstilskudene til de lokale L. fordeles i
Reglen gennem de provinsielle
Fællesforeninger. Disse og Bornholms landøkonomiske
Forening, der ikke er Medlem af nogen
Fællesforening, har sluttet sig sammen i De
samvirkende danske L. (oprettet 1893,
omordnet 1917), hvis Formaal er ved Samvirke
mellem de provinsielle Fælles-L. at fremme
Landbruget og være et almengyldigt Udtryk for
dets Ønsker samt varetage Sager af fælles
Interesse og at repræsentere Foreningerne
udadtil, særlig over for Staten o. a. Erhverv.
Samvirksomheden ledes af et Formandskab, et
Forretningsudvalg og en Bestyrelse; den raader
over et Arbejdsfond paa c. 1 Mill. Kr.
Medens der saaledes inden for L. ved
Samvirken er sket en hensigtsmæssig
Koncentration, er der paa den anden Side i Løbet af de
sidste 50 Aar foregaaet en stedse stærkere
Specialisering af L.’s Opgaver. Dette har
medført Oprettelsen af specielle Foreninger med
begrænset Formaal, hvortil forsk. af L.’s
Opgaver er overgaaet. Disse mindre Foreninger
har dog i Reglen bevaret en Forbindelse med
Moderforeningerne (se
Landbrugsforeninger).
H. M. Knudsen.
Landbohøjskolen (Den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole) er oprettet ved L. af 8. Marts
1856 paa Grundlag af et Forslag, der var
udarbejdet af Professorerne Fenger, Bendz og B. S.
Jørgensen samt Lektor Prosch og
Stiftslandinspektør Wegge. Den blev aabnet som
Undervisningsanstalt for Dyrlæger, Landmænd
og Landinspektører 24. Aug. 1858. Paa
denne Dag aabnedes ikke alene det ny
Bygningskompleks paa Frederiksberg, hvor Staten
havde erhvervet sig Gaarden »Rolighed«’s
Jorder, men Skolen var den første, og er fremdeles
den eneste Centralanstalt for
Landbrugsundervisning i Danmark.
Den kgl. Veterinærskole havde allerede paa
dette Tidspunkt bestaaet i over 80 Aar, idet
den blev oprettet af Lægen Peter Christian
Abildgaard, der ved kgl. Resol. af 4. Januar
1773 fik Tilladelse til paa egen Bekostning at
tilvejebringe Bygning og Indretning af en
Veterinærskole paa Kristianshavn. 17. Juli 1773
aabnede Abildgaard sin Skole i en Gaard i Skt
Annægade over for Vor Frelsers Kirke, og her
havde Skolen sin Plads, til den 1858 flyttedes
til Frederiksberg. Allerede 9. Juni 1776 lykkedes
det Abildgaard at faa Skolen omdannet til en
offentlig Institution, idet Staten da afkøbte ham
Ejendommen, og 23. Juli 1777 bekræftede Kong
Christian VII Fundatsen for »Den kgl. danske
Veterinærskole«.
Som nævnt havde L. til en Beg. kun 3
Hovedstudieretninger, idet der i Loven anføres,
at til den ny Skole henlægges hele den
Undervisning, som hidtil blev meddelt ved »Den kgl.
danske Veterinærskole«, de for Landmænd ved
»Den polytekniske Læreanstalt« holdte
Forelæsninger, og den Undervisning, som af det
Offentlige meddeltes Landinspektører.
Landinspektørerne var fra 1782 til L.’s Oprettelse
blevne eksaminerede af en særlig
Eksamenskommission, og fra 1855 fandt Undervisningen
Sted paa »Den polytekniske Læreanstalt«, til
dels sammen med Landbrugerne. Ved Lov af
11. Febr 1863 udvidedes Undervisningen ved L.
til ogsaa at omfatte Havebrugere, ligesom
det i samme Lov bestemtes, at Forstvidenskab
kan optages bl. Højskolens Undervisningsfag,
»naar det kan ske uden Udgift for Kongeriget«.
Havebrugerne var hidtil blevne eksaminerede
af en særlig Eksamenskommission,
Skovbrugerne derimod var 1786—1832 blevne
uddannede ved Forstinstituttet i Kiel og 1833—69
under Forsteksaminationskommissionen, først
paa »Den polytekn. Læreanstalt« og dernæst fra
1863 paa L. Ved Lov af 22. Jan. 1869 bestemtes
det, at der fremtidig skulde meddeles
Undervisning og afholdes Eksamen i Skovbrug
ved L. Fra 1. Septbr 1921 er der kommet en ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>