Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landboreformerne - Landbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og endelig blev Naturaltienden ophævet og
erstattet med en fast Afgift. 1786 nedsattes »den
store Landbokommission«, og et første Resultat
af dens Arbejde blev to Forordninger af 8. Juni
1787, af hvilke den ene angik de »Rettigheder
og Pligter, som bør have Sted imellem
Jorddrotter og Fæstebønder i Danmark ved
Fæstegaardes Til- og Fratrædelse«, den anden gav
Regler for, naar Husbonden mod Godtgørelse
kunde fratage Bonden nogen Del af hans Jord.
Ved disse Love blev Fæstevæsenet ordnet efter
ensartede, bestemte Regler, og Bonden blev
retslig sikret. Aaret efter udkom den
bekendte Forordning af 20. Juni om
Stavnsbaandets Løsning. Som Forordningerne
af 1787 havde gjort Bonden økonomisk fri, fik
han ved denne Lov borgerlig Frihed,
Godsejerens Magt over hans Person blev hævet, det
blev ikke længer Husbonden, men Loven, eller
»Loddets Kast«, der afgjorde, om han skulde
være Soldat.
Til disse Forordninger om Fæstevæsenets
Ordning og Stavnsbaandets Løsning knyttede sig
i de flg. Aar en hel Del andre bl. a. til Fremme
af Hoveriets Afskaffelse, Udflytning af
Ejendomme o. s. v.; men det var de første, som var
de epokegørende, og som derfor benævnes de
store Landboreformer ell. mest alm. L.
N. Siggaard.
Landbrug. Ved L. forstaas en
Erhvervsvirksomhed, der i første Rk. gaar ud paa
Udnyttelse af Naturen ved Hjælp af levende
Organismer — Planter og Dyr.
Ved Kulturplanternes Dyrkning udnyttes de
i Jordbunden og Atmosfæren tilstedeværende
uorganiske Bestanddele, idet de omdannes til
organisk Stof, der enten direkte anvendes i
Menneskets Tjeneste ell. videre omformes til
dyriske Produkter, som paa fortrinlig Maade
supplerer Plantestofferne ved Tilfredsstillelsen
af Menneskets forsk. Behov (Føde, Klæder,
Redskaber o. a. Nytteartikler).
Det grundlæggende for Landbruget er
saaledes Planteproduktionen, idet de naturlige
Vækstbetingelser søges udnyttet gennem en
efter Omstændighederne afpasset
Jordbrugsdrift. Heri adskiller dette Erhverv sig ikke fra
Skovbrug og Havebrug, men dets økonomiske
Bet. er saa mange Gange større og
Produkternes Anvendelse saa meget mere alsidig, at intet
af de andre Erhverv i saa Henseende kan
sidestilles med Landbruget. For Danmarks Vedk.
beskæftigede L. 1911 c. 34 % af Befolkningen,
medens Skovbrug og Havebrug tilsammen kun
giver Arbejde til c. 1 1/2 %.
En fuldstændig Adskillelse mellem disse tre
Erhverv er dog vanskelig, og navnlig gælder
dette om Havebrug og L. I Nærheden af store
Byer antager dette ofte en saadan Karakter, at
Grænsen mellem L. og erhvervsmæssigt
Havebrug bliver ganske flydende. I andre Lande
kan det samme være Tilfældet med Skovbrug
og L., idet tarvelige Skovarealer ofte tillige
udnyttes landbrugsmæssigt gennem Afgræsning og
eventuelt Høproduktion.
Bortset herfra gælder der i øvrigt, at
Skovbrug og Havebrug adskiller sig fra L. derved,
at der til dette er knyttet et større ell. mindre
erhvervsmæssigt Husdyrhold, som
har Bet. ikke alene for Planteprodukternes
Frembringelse, men navnlig for deres
Anvendelse og Omdannelse til forædlede dyriske
Produkter; medens Havens og Skovens Produkter
mere direkte tjener til Tilfredsstillelse af
Menneskets Behov.
Inden for L. maa man saaledes sondre mellem
to forsk. Produktionsvirksomheder:
Planteavl og Husdyrbrug, og da Plantevækst
under alle Omstændigheder er betingende for
Husdyrhold, ligger det nær at slutte, at
Plantedyrkning ogsaa har været den opr. Form for
erhvervsmæssigt L. Dette er dog ingenlunde
altid givet, thi Grundlaget for Husdyrbruget i
dets mest primitive Form er som Regel ikke
i de dyrkede Kulturplanter, men den naturlige
Vegetation, saaledes som Tilfældet ogsaa er
mange Steder endnu, hvor Nomadebrug
ell. Steppebruger den alm. Driftsform.
I Danmark gaar den ældste Form for
Agerdyrkning og Kvægavl antagelig mindst 4—5000
Aar tilbage, og det er næppe muligt med
Sikkerhed at afgøre, hvilken af disse Former for
Landbrugsdrift der er den ældste, Husdyrbruget
har dog sikkert dengang — som ogsaa langt
senere — haft den største økonomiske
Bet. Til en Begyndelse var Forholdet for øvrigt
det, at baade Planteavl og Husdyrbrug i
Hovedsagen kun tog Sigte paa Landmandens
Selvforsyning, og for det store Flertal af L.
var dette Tilfældet langt op i den nyere Tid.
Bet. som Salgsprodukter synes Husdyrbrugets
Frembringelser først at have faaet, men
allerede i Middelalderen begynder dog ogsaa
Kornsalget at spille en Rolle, og efterhaanden som
Købstæderne tiltager i Antal og Størrelse,
kommer Fremskaffelsen af Fødemidler for den
ikke-jordbrugende Del af Befolkningen til at udøve
en større og større Indflydelse paa
Landbrugets Udvikling. Navnlig efter Storindustriens
Fremvækst i Byerne og den stærke Udvikling
paa Transport- og Efterretningsvæsenets
Omraade i Løbet af 19. Aarh. har denne
Paavirkning været iøjnefaldende.
For Tiden er Forholdet det, at i Danmark,
hvor den til L. knyttede Del af Befolkningen
kun udgør godt 1/3 af den samlede Befolkning,
men hvor til Gengæld Landbrugsdriften er ret
intensiv, spiller Produktionen til
Selvforsyningen nu en forholdsvis lille Rolle. Kun c. 10 %
af L.’s samlede Bruttoproduktion tjener inden
for alm. Bønderbrug til direkte Forbrug for
Landmanden selv og hans Familie, medens c.
90 % er Genstand for Salg ell. videre
Omformning og Opsparing inden for Bedriften.
Størst Bet. har Produktion med Salg for Øje
inden for den store Landbrugsbedrift, hvor
denne Del af Bruttoudbyttet gaar op til 90 %
og derover, medens det i Smaabrugene og i de
meget magre Egne gaar ned til 70 % ell.
endnu mindre i de ganske smaa Brug. Men
selv i disse spiller altsaa Produktionen med
Salg for Øje nu langt den største Rolle, og
efterhaanden som dette bliver Tilfældet i stedse
stigende Grad, tiltager Driften sædvanlig i
Intensitet.
Forholdet stiller sig imidlertid i saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
