Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrug - Landbrugsakademi - Landbrugsbygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rolle, er Trækdyrene af allerstørste Bet., thi
den første Betingelse for et godt Udbytte af en
saadan Bedrift er tilstrækkelig Trækkraft og
passende Redskaber til en rettidig og god
Bearbejdning af Jorden. I Danmark udgør
Værdien af de egl. Trækdyr c. 1/4 af den
samlede Besætnings Værdi, beregnet paa Grundlag
af Prisforholdene før Verdenskrigen.
Medens Trækdyrene saaledes navnlig har
Bet. for Afgrødernes Frembringelse, er de egl.
Produktionsdyrs vigtigste Opgave at omsætte
selvproducerede og indkøbte Plantestoffer til
værdifulde dyriske Produkter; men ved Siden
heraf faar de dog ogsaa Bet. for
Planteproduktionen gennem den Gødning, de leverer, og
dette var navnlig Tilfældet tidligere, da man ikke
kendte Brugen af Kunstgødning.
De vigtigste Produktionsdyr er Kvæget,
Faaret og Svinet, men ved Siden heraf
har ogsaa Gedehold og Fjerkræhold
ofte stor økonomisk Bet. og under stærkt
afvigende Forhold forsk. andre Husdyr.
I Danmark har Kvægavl fra ældgammel Tid
været den absolut rigtigste Produktionsgren
inden for Husdyrbruget, og f. T. udgør Værdien
af Danmarks Kvægbestand over Halvdelen af
den samlede Besætningsværdi, og dens Andel i
Besætningens samlede Bruttoudbytte over 60 %.
Kvægets største Bet. er dets Evne til
Omsætning af store Mængder groft Foder (Græs, Roer,
Hø og Halm) til værdifulde Fødemidler (Mælk
og Kød), men som Regel vil disse Fodermidler
med Fordel kunne suppleres med mere
koncentreret Foder: Kraftfoder i Form af Korn,
Oliekager, Klid o. l., og jo større Anvendelse
heraf, desto værdifuldere Gødning.
Sammenlignet med Kvæg og Faar er Svine-
og Fjerkræhold ofte i højere Grad baseret paa
indkøbt og hjemmeavlet Kraftfoder. Dog spiller
for Svinenes Vedk. her til Lands
Skummetmælken og de øvrige Biprodukter fra Mejeridriften
en væsentlig Rolle, og for Hønsenes Vedk.
Affaldet fra Husholdning, Mark og Lade. For
Danmarks Vedk., hvor Kreaturholdet er relativt
meget stort i Forhold til Arealet, støttes den
dyriske Produktion i høj Grad ved Anvendelse
af indkøbt Kraftfoder. Før Krigen udgjorde vor
samlede Indførsel af Korn og Foderstoffer c.
1500 Mill. kg, og der vil antagelig ikke hengaa
lang Tid, før vi atter er oppe paa en lgn.
Indførsel. Betingelsen for, at en saadan Drift skal
være lønnende, er dog, at der arbejdes med
gode Dyr, og at Prisforholdet mellem Kraftfoder
og de vigtigste dyriske Produkter stiller sig
nogenlunde gunstigt.
Bortset fra Prisforholdene vil Udbyttet af
Husdyrbruget være afhængigt af:
1. Planmæssigt og rationelt ledet
Udvalg af Avlsdyr.
2. Hensigtsmæssigt og økonomisk
Opdræt af de unge Dyr.
3. Rationel Fodring og Pleje
under Brugen.
Et rationelt Arbejde for Fremskridt paa dette
Omraade hører først den nyere Tid til og navnlig
de sidste Aarh. Paa Avlens Omraade er England
især gaaet i Spidsen, men efterhaanden er
Arbejdet taget op i de allerfleste Kulturlande,
saavel som et paa videnskabelige Grundsætninger
hvilende Arbejde for mere rationel Fodring og
Pleje. I dette Arbejde har ogsaa Danmark taget
virksom Del, og i det hele kan det siges, at
Husdyrbruget staar højt i Danmark, og at der
fremdeles er gode Betingelser for, at et
velafpasset Husdyrhold under vore Forhold kan
fylde den foran nævnte Opgave: at bidrage
til et forbedret økonomisk
Resultat af den samlede
Landbrugsbedrift.
O. H. Larsen.
Landbrugsakademi. Dette Navn bar
tidligere landbrugsvidenskabelige
Undervisningsanstalter i forsk. fremmede Lande, hvilke i
Reglen havde deres Sæde paa større Godser,
Bl. de kendteste maa nævnes Möglin i Mark
Brandenburg, oprettet 1809 af den berømte
Landøkonom Albrecht Thaer, samt
Hohenheim i Württemberg, oprettet 1818. I de
senere Aar har man ogsaa i Tyskland forladt
denne Betegnelse for de højere
Landbrugsskoler. En fra disse helt forsk. Institution er
Kongl. Landtbruksakademien i
Sverige, der stiftedes 1811. Det er en videnskabelig
Anstalt, delt i 6 Afdelinger, hvori behandles
gruppevis Sager hørende saavel til Landbrugets
Teori som dets Praksis. Akademiet optager
Medlemmer, udgiver Tidsskrift, udsætter
Prisopgaver og afgiver Betænkning i Sager, der
hører ind under dets Omraade, samt afholder
Foredrags- og Diskussionsmøder. Det har Del i
Ledelsen af den under Staten sorterende
Centralanstalt for Forsøg paa Jordbrugsomraadet,
der ligger paa Akademiets Jordareal
(»experimentalfaltet«), hvor ogsaa Akademiets Museer
findes.
A. Bing.
Landbrugsbygninger. Ved L. forstaas de
til en Landbrugsdrift knyttede Bygninger og
bygningstekniske Anlæg.
Selv under de mest primitive Forhold er et
vist Minimum af L. nødvendig, men Behovet
varierer i høj Grad efter Naturforholdene og
det Udviklingstrin, hvorpaa Landbruget
befinder sig. Som Hovedregel kan siges, at jo
barskere Klima og jo mere intensiv Drift, desto
større Bygningsbehov. Men desforuden spiller
ogsaa Driftstypen en væsentlig Rolle, idet
direkte Salg af Markens Produkter stiller
mindre Krav til L. end Produkternes Forædling og
Omsætning gennem et stort Husdyrhold.
Den Omstændighed, at Bygningerne ikke i
samme Forstand som Jorden er
grundlæggende for Landbrugets Produktion eller
direkte producerende som Planter og
Dyr, gør det imidlertid nødvendigt under alle
Forhold at vise Agtpaagivenhed over for
Fristelsen til at anbringe for megen Kapital i L.
Overflødige ell. unødvendig kostbare
Bygningsanlæg vil navnlig under nedadgaaende
Konjunkturer komme til at tynge stærkt paa
Landbrugets Økonomi, thi den i Bygningerne
anbragte Kapital skal forrentes og amortiseres,
og den kan ikke atter frigøres, hvorfor al
overflødig Kapitalanvendelse for bestandig er tabt.
Navnlig i det mindre Landbrug bør man være
forsigtig, fordi Bygningskapitalen her altid er
relativt stor.
Ved Ejendomsskyld vurderingen 1920
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
