Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsinsekter - Landbrugsinstitut, Det internationale - Landbrugskemi - Landbrugskolonier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelte Larver af Uglernes Fam., særlig
Græsuglen (Charoeas graminis, se Ugler), som i
øvrigt er sjælden i Danmark, maa Larverne til
Stankelbensmyggene (se Myg), Tipulidæ, samt
en lille Snudebille (Apion apricans)
fremhæves; de førstnævnte optræder ødelæggende ved
at overbide Rødder og begnave de unge
Planter ved Grunden, den sidstnævnte ved at
aflægge sine Æg paa Kløverbladene. Larvernes
Angreb nedsætter Frøsætningen en Del. De forsk.
korsblomstrede dyrkede Planter angribes og
ødelægges af en hel Del Insekter. Værst er
vistnok Jordloppeplagen, der kan være af meget
følelig Natur (se Jordlopper). Desforuden
angribes de korsblomstrede dyrkede Planter af
en Glansbille kaldet Glimmerbøssen
(Meligethes æneus), som ved sine Angreb paa
Skulperne skader Frøavlen i høj Grad; hvor Angrebet
har været stærkt, har man ladet Drenge i
tidlige Morgentimer bestryge Planterne med Net,
hvorved en betydelig Del skal kunne
indsamles; ligeledes kan en Snudebille Ceutorhynchus
sulcicollis, hvis Larver lever i ærtestore
Opsvulmninger paa Kaalplanternes Rodhalse, gøre
en Del Skade; Billen har to Kuld i Danmark;
Indsamling af Billerne og Oprykning af de stærkest
angrebne Planter angives at være et virksomt
Middel. De vel kendte hvide Kaalsommerfugle
henføres til tre Arter: Pieris brassicæ, rapæ og
sinapis, der alle lægger deres Æg paa
Korsblomstrede, førstnævnte i en fælles Klump, de
to andre derimod enkeltvis. Larverne, der
optræder med forsk. grønne, blaalige og gule
Farver, lever paa Kaalplanters og gør ved at
afgnave Bladene tit alvorlig Skade; ofte naar to
Kuld til Udvikling om Aaret. Indsamling af
Larver og Æg, der meget vel lader sig udføre,
hvor det ikke drejer sig om store Marker, er
et af de bedste Midler til Begrænsning af
Skaden; undertiden er Larverne i den Grad
angrebne af Snyltehvepse, at man kan lade dem
alene om Udryddelsesarbejdet. Nu og da kan
desuden to andre Insekter: Kaalfluen
(Anthomyia brassicæ) og Turnips-Bladhvepsen (Athalia
spinarum) gøre en Del Skade. Den første, der
er graa af Farve, lever som Larve inde i de
underjordiske Dele af Turnips; den
gennemroder hele Roen og forvandler den til en
graasort, stinkende Masse; Turnips-Bladhvepsen,
der er gul og sort, aflægger sine Æg, c. 200, paa
Turnips-Bladene, der afædes af Larverne,
saaledes at kun Ribberne bliver staaende. Endelig
kan vi nævne, at de forsk. Varieteter af Beden,
Rødbeden, Runkelroen og Sukkerroen, navnlig
i Danmarks sydlige Egne, ofte angribes stærkt
af Larverne til de sorte Aadselbiller, og at
Guleroden kan skades en Del af Gulerodsfluen
(Psila rosæ), hvis Larver lever inde i
Gulerodens overfladiske Partier og bevirker ved
Angrebet, at Toppen visner og Planten gaar ud,
samt at der i Hestebønnens Frø kan findes en
lille Bille, Frøbillen (Bruchus granarius), hvis
Larver lever af Frøets Kimblade; angrebne
Bønner kendes paa, at der et Sted paa disse
findes en lille svag, gullig gennemskinnende
Fordybning. Mod alle de sidstnævnte Insekter
vil Indsamling af Insekterne og Oprykning ell.
Fjernelse af de angrebne Planter været det
virksomste Middel. Om de for vore Husdyr
skadelige Insekter se Pupipara (heri
Lusfluer), Bremser, Klæger og Kvægmyg.
(Litt.: Boas og Rostrup, »Skadelige Dyr«
i »Landmandsbogen«: og særlig Sofie
Rostrup, »Vort Landbrugs Skadedyr«.
Landboskrifter udg. af det kgl. danske
Landhusholdningsselskab XI [1900]).
C. W.-L.
Landbrugsinstitut, Det
internationale, i Rom, L’institut international d’agriculture,
blev stiftet ved en Konvention, der 7. Juni 1905
undertegnedes i Rom af Repræsentanter for de
fleste Stater, deriblandt Danmark, Norge og
Sverige. Institutionen ledes af en
Generalforsamling, assemblée générale, og et staaende
Udvalg, comité permanent. Forsamlingen, der
har den øverste Ledelse, bestaar af
Repræsentanter for de deltagende Stater, hvis Stemmeret
staar i Forhold til Størrelsen af deres aarlige
Bidrag til Institutionen; nogle Stater har
saaledes 5 Stemmer, men betaler til Gengæld 16
Gange saa stort et Aarsbidrag som de Stater,
der kun har een Stemme. Det staaende Udvalg,
som under Tilsyn af Forsamlingen udfører
dennes Beslutninger, bestaar ligeledes af
Repræsentanter for de deltagende Stater, som
imidlertid her kan lade sig repræsentere af andre
Magter, naar Medlemmernes Antal blot ikke er
under 15. — Til L.’s Opgaver hører det at
indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske,
tekniske og økonomiske Oplysninger om
Agerdyrkning, Landbrugsprodukter og Handel med
disse. L. studerer Andelsbevægelse,
Landbrugsforsikring og -Kredit og offentliggør
Oplysninger derom. Det kan foreslaa de forsk.
Regeringer Forholdsregler til Beskyttelse af
Landmænds fælles Interesser og Forbedring af deres
Kaar; men det kan ikke blande sig i
Spørgsmaal, der angaar de enkelte Staters Lovgivning
og økonomiske Interesser. — Efter at den,
internationale Arbejdsorganisation 1919 var
oprettet i Genève, opstod der om Afgrænsningen
af denne Organisations og L.’s indbyrdes
Kompetence nogle Tvivlsspørgsmaal, der blev
forelagt den faste mellemfolkelige Domstol i Haag.
Ved to Kendelser af 12. Aug. 1922 bestemte
Domstolen, at Arbejdsorganisationens
Kompetence omfatter international Regulering af de
ved Landbrug beskæftigede Personers
Arbejdsforhold, men at Arbejdsorganisationen ikke er
kompetent i Spørgsmaal vedrørende
Landbrugets Produktionsmetoder.
G. R.
Landbrugskemi, d. s. s.
Jordbrugskemi.
Landbrugskolonier. I tidligere Tider
stiftede Regeringerne stundom L. enten for at
opdyrke øde Landstrækninger ell. for at indføre
Kulturformer, der var ukendte i Landet, idet
man overlod Landets egen Befolkning ell.
indkaldte Fremmede Jord til Oprettelse af mindre
Brug og støttede Foretagendet ved forsk.
Begunstigeiser (Skattefrihed, rentefri Laan, tekn.
Arbejders Udførelse paa offentlig Bekostning).
Som saadanne L. kan for Danmarks Vedk.
nævnes den holl. Koloni paa Amager, som
oprettedes 1516 af Christian II ved at indkalde 80
Familier fra Vaterland i Nordholland, hvem
han skænkede Magleby og Saltholm for der at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
