Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugskrise - Landbrugsmaskiner - Landbrugsministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pengeforhold, vanskeliggjort Afsætning udadtil
o. s. v. Det danske Landbrug har ogsaa i
tidligere Aarhundreder lidt under L., saaledes
under Christian VI, men taler man om L. i
Danmark, menes dermed den Krise, der fra
1818—28 hjemsøgte dets Landbrug. Denne Krise
havde, som saa godt som alle L. tidligere, en
territorialt begrænset Karakter. Grundene til
den var, kort angivne, flg.: efter
Napoleons-Krigenes Afslutning vendte Kapitalerne og
Arbejdskræfterne tilbage til
Landbrugsproduktionen, der i Europas Hovedlande tog stærkt
Opsving. Samtidig gjorde der sig stærke
Beskyttelsestendenser gældende, Landene lukkede sig
mere ell. mindre for fremmede Tilførsler, og
det danske Landbrug mistede gl. Kunder.
Handelsstanden var bleven ruineret under Krigen
1807—14, og den manglede Kapital og Mod til
at sætte den kommercielle Virksomhed i den
større Stil, som Forholdene nu krævede. Men
ikke blot udadtil, ogsaa indadtil forværredes
Landbrugets Forhold. Hertil bidrog særlig den
Pengenes Værdistigning, som begyndte nogle
Aar efter Pengevæsenets Ordning 1813. Thi
efterhaanden som Pengene steg i Værdi, faldt
Varepriserne, al Omsætning og Spekulation
hemmedes, de faste Byrder blev vanskeligere
at udrede, Skatternes Tryk voksede, og
Landejendomspriserne faldt. En akut og voldsom
Nedgangsperiode indtraadte, og den ramte et
Landbrug, der først lige havde lagt Grunden
til en ny og rationel Virksomhed, og som
savnede Nutidens mange Hjælpekilder og
Hjælpemidler. Staten traadte vel hjælpende til: den
nedsatte Statsskatterne, lettede
Kommuneafgifterne, hjalp med Laan og gav forsk.
Toldlettelser, fornemmelig Nedsættelse ell. Ophævelse af
Udførselstold paa Landbrugsprodukter. Dog alt
dette var kun for Stykværk at regne, selv
maatte Landbruget bære Byrdens Hovedvægt,
og vi faar en Situation, hvor den foregaaende
Periodes Landboreformer, deres Indvirkning
paa selve Driften og paa de personlige Kræfter
var de Støtter, der skulde bære Landbruget
oppe. Og Reformerne bestod denne Ildprøve.
Vel blev Jorden mange Steder lagt øde,
Landmændene, fornemmelig de større, i Tusindtal
tvungne til at forlade Hus og Hjem, og
Ejendomspriserne gik ned til 1/3 ell. 1/4 ell. endnu
lavere af, hvad de tidligere havde været. Men
i det hele og store led Landbruget intet Knæk.
Som oftest søgte Landmændene at imødegaa de
daarlige Tider ved forøget Kraftanstrengelse,
ved ihærdigt Arbejde paa at føre
Landbrugsproduktionen frem, ved større
Sparsommelighed i Driften og det personlige Forbrug. Krisen
kulminerede i Aarene 1823—25, og Aaret 1828
dannede et Vendepunkt med god Høst og gode
Priser; da Uvejret var forbi, viste det sig, at
der ingen Grundskade var sket, Landbruget
var friskt nok til at begynde den stærke
Udvikling, der fortsatte sig 19. Aarh. igennem.
I dettes Slutn. var det danske Landbrug igen
udsat for vanskelige Tider, der i nogen Maade
havde Karakter af en L. Den var af mere
universel Beskaffenhed end foregaaende og
væsentlig fremkaldt ved den stærke Udvikling af
Kommunikationsmidlerne i de oversøiske Lande, der
medførte en meget forøget Tilførsel af billige
Kornvarer paa det, europæiske Marked, hvor
Priserne derfor blev stærkt trykkede, hvilket
blev en følelig Ulempe for det danske
Landbrug, ikke mindst for de større Gaarde, der i
væsentlig Grad havde indstillet deres
Produktion paa Frembringelse af Kornvarer. L.
medførte en ret væsentlig Ændring i
Driftsretningen inden for dansk Landbrug, idet man gik
over til intensiv Produktion af Fedevarer, i
Særdeleshed af Smør og Flæsk, da Priserne paa
disse Varer i Modsætning til Priserne paa Korn
holdt sig godt gennem 80’ernes og 90’ernes
vanskelige Tiaar, og var efter Aarhundredskiftet
ret stærkt stigende. Krisen medførte ogsaa
denne Gang en Nedgang i Ejendomspriserne,
der dog var betydelig mindre end i førnævnte
Periode, og den appellerede igen til
Nøjsomheden, Arbejdsomheden og Dygtigheden inden
for Landbruget. For Aarene efter
Verdenskrigens Ophør har man ogsaa talt om en L., denne
synes dog at være af mere akut Beskaffenhed
og at have sin Grund i den alm. økonomiske
Depression, som fulgte efter Krigen.
N. Siggaard.
Landbrugsmaskiner. Herunder henhører
de forsk. Maskiner, som benyttes i Landbruget,
og som særlig er omtalte, nemlig: Til Brug i
Marken: Saamaskiner og
Høstemaskiner, til Kornets Behandling:
Tærskemaskiner, Kastemaskiner,
Kornrensemaskiner, Kørnermaskiner,
Sortermaskiner, Triør og Vindharper,
til Fodermidlernes Tilberedning:
Roeskæremaskiner, Oliekagebrydere,
Hakkelsemaskiner, Kværne o. l.
(H. D.-P.). A. C-n.
Landbrugsministerium er den Gren af
Statsforvaltningen, under hvilken Landbrugets
administrative Forhold sorterer. I Danmark
hørte under Enevælden de af Landbrugets
Sager, som varetoges af Statsmagten, under
Rentekammeret; men da dette efter den fri
Forfatnings Indførelse blev ophævet, gik
Landbrugssagerne over til Indenrigsministeriet,
hvorunder de sorterede, indtil et særligt L.
oprettedes ved kgl. Resol. af 22. Maj 1896, og under
det henlagdes ikke blot de under
Indenrigsministeriets Landbrugsdepartement tidligere
henhørende Sager, men ogsaa de under
Finansministeriet hidtil hørende Domænesager.
Under L. sorterer bl. a.: Alm.
Landvæsenssager, Plantekulturens, Husdyravlens og
Mejeribrugets Fremme, Tilvejebringelse af Jordlodder
til Husmandsbrug, Brug af Huse paa Landet,
Bortsalg af Jorder i offentlig Eje, Den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole,
Statskonsulentvirksomheden paa Land- og Havebrugets
Omraade, Veterinærvæsen, Smør-, Margarine-,
Kød- og Ostekontrol, Havebrug, Landbrugets
Bierhverv, Sandflugtsvæsen, de private Skove,
Jagt- og Fiskerivæsen, Landbrugets
Udførselsforhold, Domænevæsen, Statsskovene og de
øvrige Staten tilhørende Domæneejendomme,
Matrikulsvæsen, derunder Udstykning, Magelæg
og Sammenlægning af Ejendomme uden for
Kbhvn. L. omfatter 5 Kontorer:
Landvæsenskontoret, Jordlovskontoret, Domænekontoret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
