Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugssystemer - Landbygningernes almindelige Brandforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundlag for en meget intensiv Drift, men som Regel
er de dog langt mindre kapitalintensive end
Vin- og Sydfrugtplantager.
c) L. med meget stort Kreaturhold.
Hvor Afsætningsbetingelserne for frisk Mælk til
høj Pris er særdeles gunstige, og Adgangen til
billige Foderstoffer letter Produktionen heraf,
ser man undertiden nær Byerne en Drift med
usædvanlig stort Kohold i Forhold til Arealet
(2—3 Køer pr ha ell. mere). Sædvanlig er
Driften den, at der indkøbes Kælvekøer, som efter
Kælvningen mælkefedes og sælges til Slagtning.
Køerne er som oftest paa Stald hele Aaret, og
det til Raadighed værende Areal dyrkes meget
intensivt med stærkt producerende
Foderafgrøder, der suppleres ved Indkøb af Kraftfoder,
Affaldsfoder (Mask, Bærme o. l.) samt eventuelt
Halm og Roer.
Driften kræver megen Kapital, dels bundet
i Bygninger og Besætning, dels til Indkøb af
Foderstoffer m. m., og Forbruget af
Arbejdskraft er ogsaa betydeligt, men under gunstige
Forhold og handelskyndig Ledelse kan Driften
ogsaa give et stort Udbytte. Noget lgn. gælder
om et i Forhold til Arealet meget stort Svine-
ell. Fjerkræhold, der navnlig i det mindre
Landbrug kan bidrage til i høj Grad at forøge
Intensiteten saavel m. H. t. Arbejde som til
Kapitalanvendelse.
Risikoen ved de meget kreatur intensive
Bedrifter ligger dels i Faren for pludseligt
Konjunkturfald, hvilket navnlig forekommer inden
for Flæskeproduktionen og kan give store Tab,
hvor denne fortrinsvis er baseret paa indkøbte
Foderstoffer, dels i Muligheden for Tab ved
smitsomme Sygdomme (Tuberkulose, smitsom
Kalvekastning, Mund- og Klovsyge, Svinets
Rødsyge o. l.), som man enten slet ikke ell. kun
ved meget høje Præmier kan sikre sig imod.
4. Kvægløst Landbrug. Under
Betegnelsen kvægløst Landbrug forstaas sædvanlig en
Drift helt ell. delvis uden Kreaturhold, idet
Husdyrbestanden indskrænkes til, hvad der er
nødvendigt for Jordens Bearbejdning og
Husholdningens daglige Forsyning.
I Østen forekommer en saadan Drift ganske
alm., f. Eks. i Japan ell. Kina, men naar man
i Alm. taler om kvægløst Landbrug, tænkes
nærmest paa Landbrug, hvor Betingelserne for
et større Kreaturhold i og for sig er til Stede,
men hvor man af økonomiske Grunde
foretrækker helt ell. delvis kvægløst Brug.
I Tyskland og til Dels i Sydskandinavien har
der i de sidste Aartier været en Bevægelse i
denne Retning, navnlig i de nordvesttyske
Sandjordsegne, men til Dels ogsaa under
gunstigere Jordbundsforhold (Sachsen, Skaane og
de danske Øer). Som Fordele ved denne Drift
anføres som Regel, at den økonomiske Risiko
er mindre end ved stort Kreaturhold, at
Arbejdsudgifterne ligeledes kan nedbringes
betydeligt, og at Vanskelighederne ved Folkeholdet
i det hele formindskes derved, at Kvægets Røgt
og Pleje — herunder navnlig Malkning — er
bortfaldet.
Det sidste er naturligvis rigtigt, men hvorvidt
Arbejdsforbruget i det hele kan indskrænkes,
afhænger for øvrigt af, hvilke Kulturer der
dyrkes. Hvor Korndyrkning, Græsfrøavl o. l. spiller
Hovedrollen, bliver Arbejdsforbruget relativt
lille, men hvor Sukkerroer, Kartofler, Roefrøavl
og forsk. andre Handelsafgrøder er stærkt
fremtrædende, bliver Driften ret arbejdsintensiv, og
der maa selvfølgelig altid anvendes store
Summer til Indkøb af, kunstig Gødning, hvis Jordens
Frugtbarhed skal opretholdes.
Dette er en af Ulemperne ved den kvægløse
Drift. Hvor de klimatiske Forhold er gunstige,
kan der bødes meget derpaa ved Dyrkning af
kvælstofsamlende Grøngødningskulturer, dels
som Helsommerafgrøder, dels som
Efteraarskulturer, hvilket som Regel giver den billigste
Kvælstofproduktion. I Nordtyskland, Holland og
Belgien anvendes denne Fremgangsmaade med
stor Fordel; i Danmark kniber det mere med
at faa Efteraarsafgrøderne til at lykkes, men
Planter som Sneglebælg og Serradela kan dog
anvendes med Held og formindske Indkøbet af
Kvælstofgødning betydeligt. Skal Jordens
Frugtbarhed opretholdes alene ved Anvendelse af
Kunstgødning, kræves der meget store Tilskud,
og kun naar Forholdet mellem
Kunstgødningspris og Afgrødepriser er nogenlunde gunstigt,
kan Driften blive rentabel.
En anden Vanskelighed ved det kvægløse
Landbrug ligger i Afsætn. af de mere
voluminøse Planteprodukter: Hø, Halm, Kartofler o. l.
I Nærheden af store Byer er disse
Vanskeligheder mindst, men hvor det kvægløse
Landbrug vinder større Udbredelse, kræves der
industrielle Virksomheder som Stivelsesfabrikker,
Brænderier, Pap- og Papirfabrikker for at sikre
en regelmæssig Afsætning, og da
Forudsætningerne for saadanne Virksomheder tildels
mangler her i Landet, vil det kvægløse Landbrug
næppe have Udsigt til nogen større Udbredelse.
Hertil bidrager ogsaa Jordens relativt stærke
Udstykning, thi kvægløst Landbrug under de
Former, som passer her til Lands, trives bedst
sammen med en Driftsstørrelse, der tillader
fuld Udnyttelse af arbejdsbesparende Maskiner
og Redskaber.
O. H. Larsen.
Landbygningernes almindelige
Brandforsikring. Allerede i 18. Aarh.’s første
Halvdel skal der i Landdistrikterne have været
enkelte mindre Brandforsikringsforeninger, der
ydede Hjælp til Bygningers Genopførelse i
Tilfælde af Brandskade, men det var dog kun
undtagelsesvis, at Landbefolkningen havde
brandforsikret, og den Adgang, Landboerne ved
Oprettelsen af Købstædernes alm.
Brandforsikring (s. d.) 1761 fik til at indtegne deres
Bygninger i denne Forening, blev kun i ringe Grad
benyttet. Ved en Anordning af 29. Febr 1792
oprettedes imidlertid som særlig gensidig
Forsikringsforening for Landdistrikterne, L. a. B.,
der under Regeringens Ledelse begyndte sin
Virksomhed den 1. Juli s. A. med en indtegnet
Forsikringssum af c. 30 Mill. Kr, der var
udskilt fra Købstadbrandkassen. Uagtet der ikke
var Forsikringstvang for Landbygninger, blev
det dog nu efterhaanden alm. at forsikre disse,
og den ny Forenings Forsikringssum voksede
ret hurtigt (1800: 94 Mill. Kr, 1820: 261 Mill.
Kr, 1864: 608 Mill. Kr) og var 1872, da
Foreningen udskiltes fra Regeringens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
