Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landor, Walter Savage - Landouzy, Louis Théophile Joseph - Landowska, Wanda - Landowski, Paul Maximilian - Landpartiet - Landpiller - Landplanarier - Landpoliti - Landpostbud - Landprang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i alt 80 Samtaler, spændende over alle
Tidsaldre; senere fulgte forsk. ny Tilføjelser. Til
samme Kunstform hører ogsaa: The Pentameron
(1834), Samtale mellem Boccaccio og Petrarca,
og hans skønneste Værk: Pericles and
Aspasia (1836), skrevet i Brevform. Disse Samtaler
foregaar aldrig under Handlingens store
Kriser, men i Pauser, før ell. efter, som Samtalen
mellem Kejserinde Catharina og Fyrstinde
Dashkof lige efter Mordet paa Tsaren,
mellem Henrik VIII og Anne Boleyn lige før
hendes Henrettelse, ell. de er af rent diskuterende
Karakter, som mellem Wasington og Franklin,
ell. den mellem Bacon og Hooker. Heller ikke
disse vandt mange Læsere, men L. havde en
urokkelig Tro paa, at hans Tid vilde komme.
I shall dine late, siger han selv, but the room
will be well-lighted and the guests few but
select. Forholdet mellem Hustruen og ham
havde aldrig været godt, og 1835 forlod han
Hjemmet i Fiesole og bosatte sig i England, mest i
Bath, indtil en ulykkelig Strid med et Par
Kvinder atter 1858 tvang ham til at
forlade England. Han søgte tilbage til Firenze,
hvor Browning, der udtalte, at han skyldte L.
mere end nogen anden Samtidig, og hvis dram.
Monologer fortsætter L.’s Conversations, tog
sig af ham. L.’s litterære Liv spænder over et
længere Tidsrum end nogen anden eng. Digters.
Det var Læsning af Cowper, der døde, da L.
var 25 Aar gl, som først vakte hans Interesse for
Poesi, og han modtog lige før sin Død den
unge Swinburne’s Hyldest. Skønt han er den
romantiske Renaissances Samtidige og
beundrede Southey og til Dels Wordsworth, var
han dog altid mere Klassiker end Romantiker.
Trods sit Sinds Voldsomhed — han menes at
være Modellen for Dickens’ Boythorn i
Bleak-House — udmærker hans Stil sig ved en fast
storladen Ro og Simpelhed; skønt
lidenskabelig Frihedselsker var han ganske ude af
Føling med den victorianske Liberalisme: A mob
is not worth a man, siger han. En samlet Udg.
i 8 Bd ved J. Forster (1876); Works ed. by
C. G. Crump (10 Bd, 1891—93); S. Wheeler,
Letters and other unpublished writings (1897);
Sammes Letters private and public (1899).
(Litt.: J. Forster, W. S. L., A biography
[1869]; S. Colvin, L. i English Men of
Letters, E. W. Evans, W. S. L., A critical study
[New York 1892]; G. Brandes i
»Naturalismen i England«; A. C. Swinburne i
Encyclopædia Britannica).
I. O.
Landouzy [lãdu’zi], Louis Théophile
Joseph, fr. Nervelæge, f. 27. Marts 1845 i
Reims. L. studerede og gjorde Tjeneste ved
Val-de-Grace under Paris’ Belejring 1870, blev
interne 1871, senere agrégé (1880) og
udnævntes 1893 til Prof. i Terapi og Medikamentlære.
S. A. indvalgtes han i Akademiet. L. staar som
en af de ledende Neurologer i Frankrig og en
Mængde af hans Arbejder drejer sig om
Nervesygdomme, saaledes: Convulsions et paralysies
liées aux méningo-encephalites fronto-pariétales
(1876), Sur les paralysies dans les maladies
aiguées (1880), Sur les causes de l’ataxie
locomotrice progressive (1882, belønnet med Prix
Civrieux)), Sur la myopathie atrophique
progressive (sammen med Déjérine) (1886). Af andre
Arbejder mærkes Les Sérothérapies (1898).
J. S. J.
Landowska [lan’dåfska), Wanda. polsk
Klaverspillerinde, f. 5. Juli 1877 i
Warszawa, har en Aarrække levet og virket i Paris,
bl. a. ved Schola Cantorum. senere i Berlin ved
»Hochschulen«. Hun har ved Siden af moderne
Klaver særlig dyrket det gl. Clavicembal og har
paa dette Omraade opnaaet en stor Virtuositet
og et vidt kendt Navn paa talrige Koncertrejser.
L. er endvidere Forf. af nogle Bøger om
Clavicembalspillet og dets Genoplivelse i moderne
Koncertliv, saaledes Bach et ses interprêtes.
La musique ancienne.
W. B.
Landowski [lãdu’ski], Paul Maximilian,
fr. Billedhugger, f. 1875 i Paris. L. lærte paa
Kunstakademiet i sin Fødeby under Barrias og
vandt 1900 Rom-Prisen. Hans store Gruppe
»Kain’s Sønner« (1906, købt af Staten)
opstilledes paa Place du Carrousel (et Eksemplar i
Bronze uden for Glyptoteket i Kbhvn). Han
har endvidere skabt Bronzegruppen »Hymne
til Morgenrøden« og »Ignotis« (Monument i
Panthéon, 1911) m. v.
A. Hk.
Landpartiet (the Country Party) kaldtes i
det eng. Parlament under Karl II’s Regering
et Oppositionsparti, som bestod af alle, der
nærede puritanske og republikanske
Anskuelser, og af mange, som, endskønt de var
Tilhængere af Højkirken og det arvelige
Kongedømme, dog frygtede den kat. og fr.
Indflydelse og nærede Afsky for Hoffets Udskejelser
og Troløshed. Det angreb derfor det saakaldte
Cabal-Ministerium og var navnlig en
Modstander af Indulgenserklæringen (the Declaration
of Indulgence), uagtet det i Princippet ikke
turde nægte, at Kongen fra gl Tid af havde
en vis Ret til at sætte Love ud af Kraft. Som
det frygtede Indulgenserklæringen, fordi den
var til Fordel for Katolikkerne, saaledes var
det ogsaa bange for Karl’s Lyst til at skabe en
staaende Hær og udvide sin Magt, hvorfor det
ikke turde betro ham de nødvendige
Pengemidler til at føre en kraftig Udenrigspolitik og
derved kastede ham i Armene paa Frankrig.
Partiets kendteste Førere var William Russell
og Algernon Sidney.
Ogsaa i Sverige forekommer et L.
(Landtpartiet), der dannedes paa Rigsdagen 1760 og søgte
at styrte den daværende Hatregering, som
havde vist sin Udygtighed ved Sveriges slette
Deltagelse i den preuss. Syvaarskrig; dets
Opposition førte dog ikke til noget.
C. S. C.
Landpiller kaldes, i Modsætning til
Strømpiller ell. Mellempiller, Endepillerne for en Bro,
der fører over Vand. Foruden at afgive
Understøtning for Brodragerne skal de i Alm. ogsaa
tjene til Begrænsning af Jorden i den
Dæmning, der danner Broens Fortsættelse, og maa
derfor forsynes med Fløje.
A. O-d.
Landplanarier, se Fimreorme.
Landpoliti, se Politi.
Landpostbud, se Postvæsen.
Landprang. Herved forstodes i den ældre
danske Ret det Forhold paa Landet at sælge
Varer, som alene maatte sælges i Købstæderne.
Da Handel paa Landet siden Slutn. af
Middelalderen som Regel var forbudt, var i Alm. al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
