Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stormands ell. Konges Gaard«. Det kan tilføjes, at
Ornum (s. d. og Jordfællesskab) er
særdeles hyppige i disse L., hvad der ogsaa tør
anses for Tegn paa en Stormandsgaards
Tilstedeværelse; ligesom Forekomsten af Navnet
Salby (jfr Saltofte ovf.) maaske tyder paa
Sal, d. v. s. Stormandssæde. Medens man ofte
træffer Tofte (og Saltdfte) i Marknavnene; er
-by særdeles Sjældent paa Marken; den
Storgaard, hvorefter L. paa -by fik Navn, synes at
have ligget inde i selve Byen, dg denne Forskel
imellem -by og -tofte kunde, foruden
Betragtningen af Ordet By, der maa betegne Gaarden
selv med sine Bygninger, medens Tofte kun
betegner Jorden, maaske lede til den Tanke, at
-by hører hjemme i en lidt senere Tid end
-tofte, under et noget mere fremskredent
Landbrug, hvor ikke blot den nøgne Jord, men
ogsaa selve Bygningerne og den større
Arbejdskraft, Gaarden kunde faa fra Landsbyen,
kom til at spille en Rolle. Man faar en
Formodning om, at -by, hvad ogsaa de mange kgl.
Gaarde bl. -by-Navnene kunde bestyrke, har
været Betegnelsen for Bryde- ell. Avlsgaarde,
som ikke var beboet af Ejeren selv. En
mindre Gruppe paa -mark, der findfes, f. Eks. i
Slesvig; sammen med -toft og -by, og ligesom
disse gennemgaaende (saaledes i Angel og paa
Samsø) har Personnavne i Forleddet, hører
sandsynligvis ogsaa til i denne Tid, og
betegner mulig »Enemærke« (jfr Navnet Særmark;
Enemark i Barsmark; Enemærket i Pillemark
og i Pillemarkelille). Til denne Periode mellem
600—800 maa man vistnok ogsaa henlægge
Hovedparten af de mange Ornum ved de danske
L., der ligeledes vidner om flittig og udstrakt
Opdyrkelse af Landet, iværksat ud fra
Stormændenes Gaarde.
Først efter 800 synes dog den omfattende
Rydning og Bebyggelse af hidtil udyrket
Ødeland at tage Fart, baade her og i Tyskland,
idet man dog maaske allerede i Perioden
600—800 har begyndt at inddrage Løserne under
regelmæssigt Agerbrug. Til Tiden efter 800 maa
sikkert henlægges den talrigste Gruppé af
danske L., -thorp-Byerné (nu -trup, -drup,
-rup m. m.), saa godt som udelukkende
sammensat med Personnavne i Genitiv (Knuds-trup,
Peders-trup, Asminde-rup o. s. v.), og L. paa
-bølle og -rød; der synes at staa denne
Gruppe nær i Tid dg Art (jfr ogsaa -holt
-skov, der ofte er opstaaet paa Skovryd).
Ikke faa af disse Byers Opstaaen maa falde i
kristen Tid, hvad der ses af de kristne
Personnavne i Forleddet. De betegner alle Udflytter-
ell. Nybyggerbyer, grundede dels i ældre Byers
Marker, dels paa Nyryd i Skov, Hede og
Ødemark. Baade -thorp og -bølle maa vistnok
antages opr. at have betegnet Enkeltgaarde. Der
er endnu mange Enkeltgaarde (ogsaa
Hovedgaarde) bl. vore -thorp-Navne, og ved langt
flere kan en stor Gaard paavises i ældre Tid.
Undertiden findes ogsaa Ornum ved -thorp
(Kornerup, Svenstrup i Borup Sogn, Kirkerup
o. fl.), og den Omstændighed, at fl. -thorp-Byer
er blevet Kirkebyer, skønt der laa gl. og
anselige Byer i Nærheden (Gadstrup, Rorup,
Taastrup, Aagerup o: fl.), kunde ogsaa tyde paa,
at der i Thorpen var en stor Gaard med en
mægtig og indflydelsesrig Ejer, der kunde
drage Kirken til sig og sin Gaard; og mulig selv
bygge den. I Tyskland anses de fleste
-thorp-Byer (-dorf, -dorp) for langt ældre end de
nordiske (c. 500—800), og da tillige fl. Ting
tyder paa, at -thorp-Byerne i Slesvig er ældre
end i det øvrige Land (Personnavnene i
Forleddet er af ældre Type, fl. -thorp-Byer er
Herredsbyer, Rangstrup, Tyrstrup, Strukstrup),
kunde der maaske være Grunde til at antage
Betegnelsen -thorp for indvandret fra Holsten,
hvor der var talrige saksiske Thorp-Kolonier i
Slavernes Land, til Slesvig og det øvrige
Danmark. Hvis Endelsen er gl paa nordisk Grund,
og ikke overtaget som Betegnelse for en
Nybyggergaard, maa Ordet vel, i Lighed med det
tyske, snarest formodes at betegne »Skare,
Flok«, maaske egl. den Husstand, det
Arbejderhold, den »Trop« af Trælle ell. ufri Bønder,
under en Brydes Ledelse, der boede ved
Gaarden. I saa Fald er formodentlig Personnavnet
Ejerens Navn. Undertiden kan maaske en
enkelt fri Bonde selv være flyttet ud fra Adelbyen
og have grundlagt en Thorp med sine Trælle,
men ikke faa L. paa -thorp maa utvivlsomt
have haft udenbys Ejer (som Kongstrup,
Bistrup af Biscopsthorp, Bryde-thorp). Mindre
sandsynlig er en Tolkning af thorp i en
formodet Bet. »Klynge af Agre«.
Mest vanskelige at tidsfæste, og derfor ogsaa
mest omstridte, er de Bynavne, der blot
indeholder et Ord, der betegner
Naturforhold e. l. (Lund, Bjerre, Hald, Vig, Flø
o. l.). Saadanne Ord maa jo antages at have
været brugelige ved Stednavnegivning saa langt
tilbage, som dansk Sprog har været talt, og
disse L. lader sig derfor vanskeligt tidsfæste
efter sproglige Kendetegn. Enkelte har villet
gøre disse Byer til de ældste i Landet, enten
af sproglige Grunde, ud fra Formodninger om
»Kortetypens Aldersrang« i germanske Sprog,
ell. af arkæol.-topografiske Grunde, ud fra
Iagttagelse af deres Beliggenhed nær ved
Oldtidens Veje, centralt i de gl. Bygder. Fra
anden Side er hævdet, at de mange Enestegaarde
(og Hovedgaarde) ell. Smaabyer, der bar den
Slags Navne, talte imod deres høje Ælde, og
at man snarere i dem maatte se opr.
Sædegaarde: for Stormandsklassen, hvad der ogsaa lod
sig forene med deres Beliggenhed ved de gl.
Veje; at selve Navnetypen er gl i Nordisk, tør
man dog vist ikke tvivle om, men om det kun
er som rent Naturnavn ell. som
bebyggelsesnavn, er endnu uafgjort.
Foruden de ovenn. Hovedgrupper af
L.-Navne findes enkelte faatallige mindre
Grupper. Nogle utvivlsomt meget gl. paa -ræth
(Funder, Beder, Odder, Skaber Mølle, Lover,
ældre Lofræthæ Syssel o. fl.), tvivlsom er en
Bet. »Sæter« (jfr Ævred og norske Navne paa
-ret); paa -guth (Ølgod, Vorgod, Tyregod,
Viuf, ældre Wigøth;: Luggude i Skaane),
muligvis af sakral Oprindelse; paa -ern (Mjolden,
Mammen, Fulden o. fl.), af uvis Oprindelse
(jfr riorske -erni); forholdsvis gl. paa -with
(-ved, -ede, -ed, -et, -e), et gl. Ord for
Storskov (lgn. Navne i England anses at stamme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
