Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsfader - Landsfeld - Landsforræderi - Landsforvisning - Landsherlighed - Landshut - Landshøvding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Undersaatternes Side og Betegnelsen
»landsfaderlig Rærlighed« og deslige fra
dennes Side om de Følelser, han atter nærede lige
over for hine, og det var paa en vis Maade
Udslaget af denne gensidige Opfattelse, som
Kong Frederik VI endnu saa sent som 1836 gav
Udtryk for i de bevingede Ord: »Vi alene vide,
hvad der er det rette og tjener til Vore
Undersaatters sande Tarv«, hvormed han, sikkert i
fuldkommen god Tro, afviste en til ham fra
Stænderne i al Ærbødighed rettet Begæring.
(C. V. N.). K. B.
Landsfeld, se Montez.
Landsforræderi betegner visse
Statsforbrydelser, der bestaar i at bevæge en fremmed
Magt til at paaføre Landet Krig ell. bistaa
samme under Krigen (Straffel.’s §§ 72—75), i
Modsætning til Højforræderi, der bestaar
i Opvækkelse af Oprør, der truer Statens
Forfatning, samt Angreb paa Statsoverhovedets Liv
og Frihed.
A. Gl.
L. omhandles i den norske Strfl.’s Kap. 8.
Vistnok er Strafbarheden ikke ligefrem
betinget af undersaatligt ell. statsborgerligt Forhold
til Norge, men ved det opstillede Krav paa,
at Handlingerne skal være retsstridige,
udelukkes saadanne Handlinger, som har Hjemmel i
folkeretlige Regler.
K. Ø.
Landsforvisning, ældre Tiders Fredløshed,
var i Christian V.’s Love foreskrevet for
adskillige Forbrydelser (Modstand mod
Øvrigheden, Slagsmaal i særlige Tilfælde, Signen,
Maalen, Manen m. m.) og blev ved
Trykkefrihedsforordningen af 27. Septbr 1799 indført for
trykte Fornærmelser mod Kongen og
Kongehuset, Udbredelse af Had og Misnøje mod
Regeringen samt Angreb paa den monarkiske
Regeringsform i Alm. L. er i Strid med det
statsretlige Princip, at et Lands Borgere ikke kan
berøves deres Ret til Ophold i Fædrelandet,
ligesom det maa anses for folkeretlig
utilstedeligt, at et Land overfører sine Forbrydere til
andre Stater. L. er derfor nu overalt afskaffet,
i Danmark ved Frd. 30. Marts 1827. En senere
Bestemmelse i den danske Presselov af 3. Jan.
1851 om L. for trykte Opfordringer til Opstand
og til Angreb paa Rigsdagen ell. Forfatningen
er ophævet ved Strl. af 1866. Denne Lovs
§ 16 foreskriver Udvisning af Riget over for
Udlændinge, der ikke i de sidste 5 Aar har
haft stadig Ophold i den danske Stat, og som
her idømmes Strafarbejde, samt tilsteder
saadan Udvisning, naar Vedk. er en tidligere
straffet person, der nu idømmes Straf af Fængsel
paa Vand og Brød, men denne Udvisning er
ikke Straf og har overhovedet som kun
vedrørende Udlændinge intet med L. at gøre.
A. Gl.
Den norske Strl.’s § 38 bestemmer: For
saa vidt ikke noget andet er vedtaget ved
Overenskomst med fremmed Stat, kan Personer,
som ikke er norske Statsborgere, udvises af
Riget, naar de er dømt til Fængsel over 6
Maaneder ell. Hefte over 3 Aar. Dette gælder
dog ikke den, som er født i Norge og i de 3
sidste Aar har haft fast Bopæl ell. stadigt
Ophold der.
K. Ø.
Landsherlighed bruges i Tyskland for at
betegne den Sum af statslige Beføjelser, som i
ældre Tid, inden det tyske Riges Opløsning 1806;
tilkom Landsfyrsterne indenfor deres respektive
Territorier. Nok saa ofte betegnes dette Begreb
dog med Ordet Landshøjhed (Landeshoheit).
P. J. J.
Landshut [’lantshu.t], By i Bayern,
Hovedstad i Regeringsdistriktet Nedrebayern, 70 km
NØ. f. München ved Isar og Jernbanelinierne
München—Regensburg, L.—Landau og
L.—Neumarkt, har (1919) 25332 Indb. L., der har et
gammeldags Udseende, bestaar af Neustadt,
Altstadt og 4 Forstæder. Der findes fl.
interessante Kirker, bl. a. den smukke St Martin
(bygget i 15. Aarh.) med sine slanke Søjler og
sit 133 m høje Taarn; endvidere nævnes det
fuldstændig ombyggede Raadhus, det 1536—43
byggede saakaldte Stadtresidenz, fuldendt af
ital. Arkitekter i Renaissancestil med Karakter
af et italiensk Palads, samt den paa Hofberg
liggende Borg Trausnitz, den eneste endnu
vedligeholdte bayerske Fyrstestamborg (1204).
1800 flyttedes Univ. i Ingolstadt til L., men blev
1820 henlagt til München. L. har et kgl.
Gymnasium, en kgl. Uddannelsesanstalt for
Studerende, en Realskole, en Landbrugsskole samt
en hist. Forening for Nedrebayern med
Bibliotek og Samling. Industrien er ikke videre
betydelig, men giver sig af med mange Ting,
derimod er der livlig Handel, særlig med Korn.
Ved Isar findes Ruiner af Borgen Wolfstein,
hvor den sidste Hohenstaufer, Konradin, blev
født 1252. L. grundedes c. 1180 af Hertug Otto
I og var 1255—1504 Hovedstad i Hertugdømmet
Bayern-Landshut. I Trediveaarskrigen blev L.
fl. Gange erobret af Svenskerne og Apr. 1809
stormet og erobret af Franskmændene under
Napoleon.
N. H. J.
Landshøvding. I Sverige staar en af
Kongen udnævnt L. i Spidsen for den
borgerlige Styrelse i hvert af Rigets 24 Len, saavel
for Landets som Byernes Vedk. L.’s
Myndighed er fuldt saa vidt omfattende som de
danske og norske Amtmænds. De skal vaage over
den offentlige Retssikkerhed og Orden i Lenet;
de har den øverste Politimyndighed i dette,
Overtilsyn med Retsplejen i første Instans,
sørger for Skatternes Oppebørsel, for Anvisning
af Statskassens Indkomster, iværksætter
Kongens og de øverste Statsmyndigheders Paabud,
hvis Meddelelser til Undersaatterne sker
gennem dem, leder Fuldbyrdelsen af de fældede
Domme (»Overeksekutorer«), afgiver hvert 5.
Aar Indberetning om Lenets Udvikling og
Tilstand til det statistiske Centralbureau og fører
endelig paa Statens Vegne Overtilsynet med
Kommunerne (se Sverige, »Statsforfatning).
Under L. er der to Kontorer: 1
Landskancelli under 1 Landssekretær, der behandler de
borgerlige og jur. Anliggender, og 1
Landskontor, forestaaet af 1 Landskæmner
(»Landskamererare«), under hvilket alle finansielle og
Oppebørselsvæsenet vedkommende Sager
forvaltes, hvorfor der ogsaa er underlagt samme
1 Landsrenteri med 1 Landsrentemester,
gennem hvilket Oppebørselen og Udbetalingen
af de offentlige Midler samt Forhandlingen af
Stempelpapir foregaar. Det er L. alene, som
har den afgørende Stemme, men han bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
