Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landskrona - Landskyld - Landslod - Landslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svineslagteri, to Jernbane- og
Sporvognsfabrikker m. m. Skibsfarten er særdeles livlig. Med
Kbhvn staar L. i direkte Forbindelse ved Ture
(à 1 1/2 Time) 1 à 2 Gange om Dagen.
Hallands-Bolagets Pampskibe anløber L. paa deres Vej
mellem Göteborg, Kbhvn og Lübeck.
Dampskibsselskabet Södra-Sverige vedligeholder direkte
Forbindelse mellem L. og Sydsveriges øvrige
Kystbyer. Til Havnen ankom 1919 3838 Skibe
paa 403780 t. Byens egen Handelsflaade talte
7 Sejlfartøjer paa 2413 t og 15 Dampere paa
13900 t. Som Indførselsplads indtager L. en
fremragende Rang bl. Sveriges Byer. Udførslen
omfatter hovedsagelig Korn og Trævarer, L.
har gode Jernbaneforbindelser. Ved L. og
Helsingborg—Eslöfs-Banen staar den i Forbindelse
med Stambanen og ved
Landskrona—Engelsholms-Banen med Vestkystbanen.
Landskrona—Käflinge-Banen tilvejebringer den mere lige
Vej til Sydskaane og er 1906 forlænget til Sjöbo
paa Malmö-Simrishamn Jernbanen. L. har en
Realskole, der fortsættes i et kommunalt
3-aarigt Gymnasium, samt et 1903 indrettet
Folkeskolelærerindeseminarium. Folkemængden er i
de sidste Aar vokset betydelig og udgjorde ved
Slutn. af 1920 20173 Personer.
Historie. Den Plads, der nu bærer Navnet
L., var fordum et Fiskerleje ved Navn Södra
Säby, Erik af Pommern anlagde her 1410 et
Munkekloster af Karmeliterordenen, og allerede
1413 udstedte han Privilegier for en By, der
blev kaldet L., og som hurtig opblomstrede p.
Gr. a. sin gode Havn. I 15. og 16. Aarh. blev
L. fl. Gange plyndret og opbrændt af Fjender.
Krigen mellem Danmark og Sverige i 16. Aarh.
bragte haarde Hjemsøgelser over Byen. Efter
Fredsslutningen 1679 var der Planer oppe om
at gøre L. til Hovedstad for Sydsverige. Johan
Gyllenstierna, som i Særdeleshed ivrede derfor,
vilde nemlig flytte Bispesædet dertil og Univ.
fra Lund samt omgive Byen med stærke
Fæstningsværker. Med Johan Gyllenstierna’s Død
bortfaldt disse Storhedsplaner. I Stedet
raseredes Fæstningsværkerne med Undtagelse af
Citadellet. Paa Rigsdagen 1747 besluttedes det,
at Fæstningsværkerne skulde udvides, og Byen
som Følge deraf flyttes længere ned mod
Stranden. Af MangeL paa Penge ophørte imidlertid
Befæstningsarbejderne under den russiske Krig
1788. Den ny By bebyggedes efterhaanden, men
langsomt. I 19. Aarh. er L. begyndt at
opblomstre; navnlig i de senere Aartier er
Udviklingen som Følge af forbedrede Samfærdselsmidler
foregaaet meget rask. (Litt.: Ahlenius och
Kempe, »Sverige« I [Upsala 1908]; Lovén,
»Landskrona under svenska Tiden 1658—1908«
[1909]; »Kalender öfver Landskrona stad m.
m.« [1903]).
N. H. J.
Landskyld er den gl. norske (til Dels ogsaa
i Sverige forekommende) Betegnelse for
Jordlejeafgift (= den danske Landgilde, jfr dog
ogsaa »Skyld«, f. Eks. i D. L. 3—13—1). Opr.
var L. Genstand for fri Aftale mellem Jordejer
og Lejer. Den erlagdes in natura og bestemtes
derfor til visse Mængder af Gaardsbrugets
forskellige Frembringelser. Da disse imidlertid
foruden de egl. Jordbrugsprodukter ogsaa
indbefattede de Gaarden tilliggende Binæringers
Afkastning, saasom Skovdriftens, Jagtens,
Fiskeriernes, Saltkogningens, Tjærebrændingens,
Biavlens o. s. v., blevne forsk.
»Landskyldsspecies« særdeles mangfoldige. De vigtigste var
Korn, Smør, Talg, Fisk, Salt, Huder og Skind;
efter deres Art angaves de kvantitativt efter
Vægt, efter Hulmaal ell. efter Stykketal. Paa
Grund af Jordlejeforholdets alm. Udbredelse
over det hele Land lagde man ved 13. Aarh.’s
Lovgivning. L. til Grund for Beregningen af de
offentlige Skatter. Dep umiddelbare Følge heraf
var, at det blev mod saavel Ejerens som
Lejerens Interesse at forøge L. i Forhold til
Jordværdiens Stigning. For denne søgte derfor
Ejeren at skaffe sig Vederlag gennem andre
Krav, medens L. antog Karakteren af en fast,
uforanderlig Afgift, en Opfatning, som
Lovgivningen, rigtignok længe kviede sig ved at
anerkende, idet den jo tillige hindrede Væksten af
de af L. afhængige Skatteindtægter. Fra 16.
Aarh. fremtræder den dog som fastslaaet ogsaa
i Loven. I øvrigt var L. som Grundlag for
Skatteydelser, der erlagdes i samme Varer som
den selv, bekvem nok, men ingenlunde saa,
naar Skatterne, hvad der fra 16. Aarh.
begyndte at blive Tilfældet, skulde udredes i
Penge. Det blev da nødvendigt at tilvejebringe et
fast, i Penge udtrykt, indbyrdes Værdiforhold
mellem de forsk. Skyldsspecies, og et saadant
fik man første Gang ved en L.’s-Takst af 1625.
Den senere, endnu gældende L.’s-Takst er af 3.
Oktbr 1685. Den omfatter dog ikke Korn. Paa
dette skal der iflg. Frd. 5. Febr s. A. sættes en
aarlig Takst stiftsvis af Stiftamtmand og Biskop
(»Kapitelstakst«). Desuden bestemte sidstnævnte
Frd. i et Bud, der gentoges i den fremdeles
gældende N. L. 3—14—15, at L. blot med
Modtagers og Udreders fælles Samtykke herefter
skulde kunne erlægges in natura. Denne
Udredelsesmaade er derfor længst gaaet ud af
Sædvane. Om L.’s Anvendelse som offentligt
Ligningsfundament, se tillige Matrikel.
(E. H.). Abs. T.
Landslod kaldes i Norge en Afgift, som
Notfiskere svarer, til Brugsbesidderen ell. Ejeren
af Stranden, hvor Fangsten foregaar. Lov 23.
Maj 1863 fastsætter L.’s Størrelse til 3 % af
Fangsten ved Notfiske, paa hele
Kyststrækningen i Agder, Björgvin, Nidaros og Haalogaland
Bispedømmer, undtagen i Sogn og Fjordane
samt Hordaland Fylker, hvor L. er 6 %.
Desuden maa der ydes Erstatning for Skade paa
Ager og Eng, fastsat ved upaaankeligt
Lensmandsskøn (Lensmanden og 2 Skønsmænd). Iflg,
Lov 24. Septbr 1851 er L. ogsaa ved
Vaarsildfiskeriet 3 %, men her er indbefattet Erstatning
for Skade paa Ager og Eng.
K. Ø.
Landslov var i Norge og Sverige den senere
Middelalders Betegnelse for den alm. gældende
Lov og Ret, modsat Særretter som Hird-,
Kirke- eller Bylov. Navnlig knytter Ordet sig dog
til de 2 Rigers ældste, for hele Landet bestemte
Lovkodifikationer i Modsætning til de tidligere
nedtegnede Landskabslove. — I Norge
udførtes denne Kodifikation allerede i 13. Aarh.
under Kong Magnus »Lovforbedreren«: Hans
hidhørende Bestræbelser falder i to Tidsafsnit.
Under det første er Planen kun gaaet Tid paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
