Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lanfranco, Giovanni il Cavaliere di Giovanni Stefano - Lanfrey, Pierre - Lang, Andrew - Lang, Heinrich - Lang, Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pendentifs), for Kirkerne Gesu Nuoyo og S. Apostoli,
som han løste flot. Senere yendte han tilbage til
Rom og arbejdede for Urban VIII. Skønt
Tyngdepunktet i hans Kunst er Freskerne (til Alteret
della Navicella i Roms Peterskirke udførte han
Mosaikbilledet: »Peter vandrer med Kristus paa
Havet«), har L. dog udført ret talrige
Oliebilleder, hvoraf Prøver findes i mange offentlige
Galerier i og uden for Italien, saaledes flere i
Sthlm’s Mus. De fleste af dem er dog
usmagelig manieristiske. Han raderede ogsaa (efter
Rafael m. m.).
A. Hk.
Lanfrey [lã’fræ], Pierre, fr. Forfatter og
Politiker, f. 26. Oktbr 1828, d. 15. Novbr 1877.
Han, der var Søn af en af Napoleon’s
Officerer, studerede i sin Ungdom baade Jura,
Historie og Filosofi og fattede tidlig en stærk
Uvillie mod Klerikalismen. Mod denne var hans
første større Værk, L’Église et les philosophes
au XVIIIe siècle (1855) rettet. Siden udfoldede
han en anselig Forfattervirksomhed af ret
forskelligartet Karakter. Saaledes udgav han:
Essai sur la Revolution française (1858), Histoire
politique des papes (1860), Lettres d’Éverard
(1860), en social Roman i Brevform, Études et
portraits politiques (1863). Størst
Opmærksomhed vakte han dog ved sit sidste store Værk
Histoire de Napoleon I (5 Bd, 1867—75). Det
var et skarpt Angreb paa Napoleon, overalt
lagt an paa at fjerne de sagnagtige
Forestillinger, der er knyttede til dennes Navn. Det
udkom i en Tid, da Frankrigs politiske
Forhold gav god Sangbund for en saadan Kritik,
men L. gik sikkert for vidt, og han har ikke
kunnet hindre, at Napoleons-Begejstringen
siden er kommet til nyt Udbrud hos ikke faa
fr. Historikere. 1871 valgtes L. til
Nationalforsamlingen, hvor han sluttede sig nøje til Thiers.
Han blev udnævnt til Gesandt i Bern, men da
Thiers 1873 afløstes af Mac Mahon, opgav L.
denne Post for at vende tilbage til
Nationalforsamlingen og virke for det republikanske
Venstres Sag. 1875 valgtes han til Senator for
Livstid. Hans Værker er 1879 og de flg. Aar
udgivne som Œuvres complètes (12 Bd) og
Correspondance (2 Bd).
P. M.
Lang [£äŋ], Andrew, eng. Forf. og
Skribent (1844—1912). Født i Skotland, studerede
han først ved St Andrews, senere i Oxford;
en Tid var han Docent i Religionshistorie ved
St Andrews. Hans Belæsthed var overordentlig
stor, og hans Produktivitet spændte over mange
Felter; foruden Lyrik har han skrevet
litterære Essays, Folklore og Historie, en
Spredthed, der har hindret ham i paa noget Punkt
at naa saa højt, som han ellers med større
Koncentration havde Evner til. Hans Lyrik
findes i Samlingerne: Ballads in Blue China (1880),
Rhymes à la Mode (1884), Grass of Parnassus
(1888) og New Collected Rhymes (1905). Hans
Form er elegant og vittig med et Skær af
Følsomhed, der dog aldrig bliver Sentimentalitet.
Stærkt paavirket af fr. Romantik, dyrkede han
med Held de gl. fr. Verseformer fra 14.—15.
Aarh. — Hans betydeligste hist. Arbejde er
Life and Death of Jeanne d’Arc (1908) og
History of Scotland from the Roman occupation
(1890—97). Om Folklore: Custom and Myth
(1884) og Myth, Ritual and Religion (1887). Han
har oversat Homer og Theocrit samt Ballads
and Lyrics of old France (1872) samt udgivet
The Life, Letters and Diaries of Sir Stafford
Northcote.
I. O.
Lang [laŋ], Heinrich, protestantisk Præst
og Teolog, f. 14. Novbr 1826 i Württemberg, d.
13. Jan. 1876 i Zürich. Han studerede 1844—48
Teologi i Tübingen, men flygtede p. Gr. a. sin
Deltagelse i Revolutionsbevægelsen 1848 til
Schweiz, hvor han først blev Præst i Wartau i
St Gallen, derefter 1863 i Meilen ved
Züricher-Søen og 1871 ved St Peter i Zürich. Han havde
fra første Færd af med Liv og Sjæl sluttet sig
til den kritiske Teologi; i Tübingen havde Baur
og Zeiler været hans Lærere; og han hævdede
hele sit Liv med stor Styrke og igennem
megen skarp Polemik sit moderne liberale
Kristendomssyn, der nærmest bestod i en Omtydning
af Kristendommen efter den moderne
Verdensopfattelses formentlige Fordringer. Biedermann
i Zürich var hans nærmeste Aandsfælle. Fra
1859 udgav han Tidsskriftet »Zeitstimmen aus
der reformirten Kirche der Schweiz«, der 1872
blev sammensmeltet med »Berner
Reformblättern« under Titlen »Reform, Zeitstimmen aus
der reformirten Schweiz«. Desuden kæmpede
han for sin Opfattelse i talrige Foredrag og
Skr, og han har sin store Del i, at den radikale
Teologi blev den herskende i den største Del
af det protestantiske Schweiz. Dog gik David
Strauss’ Radikalisme selv ham for vidt, hvorfor
han ogsaa vendte sin Polemik mod dennes
sidste Bog »Der alte u. d. neue Glaube« (1872). Bl.
hans talrige Skr kan nævnes: »Versuch einer
christlichen Dogmatik« (2. Opl. 1868), og
»Martin Luther, ein religiöses Charakterbild« (1870).
(Litt.: A. Biedermann, »H. L.« [Zürich
1876]; K. E. Mayer, »H. L.« [Basel 1876]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Lang [laŋ], Heinrich, tysk Heste- og
Slagmaler, f. 24. Apr. 1838 i Regensburg, d. 9.
Juli 1891 i München. Sin kunstneriske
Uddannelse skylder han især F. Voltz, under hvem
han arbejdede i München 1855—57, og Schreyer,
under Paris-Opholdet 1866—67. I øvrigt øvede
han sig ved flittige Studier under Manøvrer og
i Stutterier, han var selv Soldat 1859 og deltog
i den fr.-tyske Krig; en Ungarns-Rejse, der
gav ham Emner til »Heste indfanges paa
Pustaen« (Dresdens Gal.), »Paa Pustaen« (Kiels
Kunsthalle) etc., udviklede hans Evne for
Hestefremstilling, i hvilken han staar meget højt
ved Iagttagelsens Liv og Skarphed. Bl. hans
dygtige Krigsbilleder kan nævnes »2.
Armékorps’ Overgang over Seine ved Corbeil 1870«
og »Fra Slaget ved Fröschweiler« (begge i
Münchens ny Pinakotek) og »Rytterangreb
under Sedan-Slaget«. En Orientrejse gav
Anledning til andre Arbejder. Senere blev især
Cirkuslivet hans Studiefelt, og i hans mange
Skitser og Billeder herfra kommer hans Evne til
at gribe Bevægelsen i Nuet atter lykkelig frem
(se hans »Cirkus-Album« og »Kunstreiter und
Gaukler von H. L.« [1879—80], en Samling
Tegninger i Lystryk). L. har skrevet »Aus den
Erinnerungen eines Schlachtenbummlers im
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
