Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Christian Lous - Lange, Emma Alice - Lange, Frederik - Lange, Frederik Olaus - Lange, Friedrich Albert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nobel-Stiftelsen bibeholdt han indtil Udgangen af 1909.
Fra 1. Juli s. A. blev han ansat som
Generalsekretær for det interparlamentariske
Verdensforbund, hvis Bureau og Virksomhed —
reorganiseret ved L. — henlagdes til Bryssel. For
fremdeles at have ham knyttet til
Nobel-Stiftelsen blev han ved sin Fratræden som en særlig
Udmærkelse og Anerkendelse af hans dygtige
administrative Arbejde ved denne udnævnt til
honorær Konsulent i Fredssagens Historie ved
Instituttet. Foruden talrige Korrespondancer og
Afhandlinger i inden- og udenlandske
Tidsskrifter og i Dagspressen om Fredsbevægelsen og
aktuelle politiske Spørgsmaal har L. sammen
med H. Schjøth skrevet en anset »Lærebok i
Verdenshistorie fra Oldtidens Slutning til vore Dage«.
Ved Udbruddet af Verdenskrigen blev det
interparlamentariske Forbunds Virksomhed
foreløbig afbrudt og L. flyttede tilbage til Norge.
Med stor Dygtighed evnede han dog under
Krigen at forhindre en hel Opløsning af
Forbundet, saaledes at dette kort efter
Fredsslutningen har kunnet genoptage sin Virksomhed
— fra nu af med Hovedsæde i Genf. Her har
L. ogsaa repræsenteret Norge ved de første
Delegeretmøder i »Folkenes Forbund«. — L. tog
1919 Doktorgraden ved Kria Univ. paa et stort
hist. Arbejde: Histoire de l’internationalisme, I,
Jusqu’ à la paix de Westphalie. 1921 fik han
Halvdelen af Nobelprisen.
(K. V. H.). Edv. B.
Lange, Emma Alice, se Thomsen.
Lange, Frederik (Fritz), dansk
Sindssygelæge, ovenn. C. G. L.’s Broder, f. i
Vordingborg 10. November 1842, d. 29. December 1907 i
Middelfart, blev cand. med. 1870 og
Reservelæge paa Sindssygeanstalten ved Vordingborg
1876. Han tog Doktorgraden 1883 (Om
Arvelighedens Indflydelse i Sindssygdomme) og blev
den nyoprettede Middelfart Sindssygeanstalts
første Overlæge 1887. Hans Hovedværker er
»De vigtigste Sindssygdomsgrupper i kort
Omrids« (1895), en Biografi af Morbroderen,
Digteren Fr. Paludan-Müller (1899) og »Slægter«
(1904), i hvilken Degenerationssymptomerne i
Familierne skildres.
J. S. J.
Lange, Frederik Olaus, dansk
Skolemand og pædagogisk Forf., f. i Kbhvn 21. Oktbr
1798, d. smst. 11. Febr 1862. Han blev Student
fra Borgerdydskolen i Kbhvn 1815 og studerede
med Forkærlighed Filologi og øvede praktisk
Lærervirksomhed, samtidig med at han læste
til teologisk Embedseksamen, som han fik 1825.
Han ofrede sig nu helt for Skolen og udgav
1826 en gr. Grammatik, der naaede høj
Anseelse, og samtidig arbejdede han paa en
filosofisk »Almindelig Grammatik« for at virke hen
til, at Sprogundervisningen i de lærde Skoler
kunde faa større Enhed. Under dette Arbejde
paadrog han sig en Øjenbetændelse, der
blivende svækkede hans Syn. Med kgl.
Understøttelse foretog han 1828—29 en
Udenlandsrejse (Tyskland, Italien, Holland), men Synet
blev svagere, og det skyldtes kun hans sjældne
Sjælskraft i Forbindelse med den Støtte, han
— ogsaa i sine Studier — havde i sin
udmærkede og højtdannede Hustru, Louise, f.
Paludan-Müller, at han under disse ublide Vilkaar
kunde faa Mod og Kraft til at fortsætte sin
Lærervirksomhed og sin litterære Gerning. 1833
blev han Overlærer ved Vordingborg lærde
Skole. 1836 fik han Doktorgraden, 1841 blev han
Rektor for Vordingborg Skole, men da
Skolen nedlagdes 1846, fik han Afsked og
bosatte sig i Kbhvn. Han ofrede sig nu for
den teoretiske Pædagogik og fik 1847 en
Ansættelse som Docent i Pædagogik ved Univ., og
Frugten af disse Studier og Overvejelser var
bl. a. den ypperlige Bog: »Skolen og Livet«.
Hvad der udmærkede ham som Lærer, en
grundig, klar og vækkende Undervisning baaren af
en etisk Personlighed med dyb Sans for ægte
Dannelse præger ogsaa Aanden i denne Bog.
Opdragelsens Maal er at forme, danne og
modne, at forberede Disciplen til Selvopdragelse og
fremme hans etiske Karakterudvikling;
Kundskabsmeddelelse er kun et af Midlerne dertil.
Skolen skal først og fremmest være opdragende,
og Faglærersystemet er derfor skadeligt, idet
Maalet derved let glemmes over Midlet. Imod
den ensidige filologiske Uddannelse taler han
Naturvidenskabernes Sag; de maa have deres
Plads i Skolen; over Ordenes Verden maa man
ikke glemme Tingenes Verden: Sansen for
begge maa uddannes. Hans overlegne, fine og
aandfulde Personlighed rager op som en af de
betydeligste i dansk Skoleliv, og han maa mindes
som den, der atter optog Studiet af den
teoretiske Pædagogik. Han var Fader til de
udmærkede Sønner C. G. L., F. L. og J. L.
Cl. W.
Lange, Friedrich Albert, tysk
Filosof og Nationaløkonom, f. 28. Septbr 1828, d.
21. Novbr 1875. L. studerede Filosofi,
Pædagogik og Samfundsøkonomi i Zürich og Bonn. Var
1852—55 Gymnasielærer i Köln, tog 1855
Doktorgraden i Bonn; fra 1858 Gymnasielærer i
Duisburg, men opsagde 1862 denne Stilling for
at kunne beskæftige sig med Samfundsøkonomi
og Politik. 1862—66 Redaktør af det af ham
grundlagte Oppositionsblad »Der Bote vom
Niederrhein« og samtidig Sekretær i
Handelskamret. Fra 1866 i Winterthur i Schweiz, hvor
han grundlagde fl. socialpolitiske Tidsskrifter.
L. blev 1870 Prof. i »induktiv Filosofi« i
Zürich, fra 1872 i Marburg.
L.’s betydeligste Arbejde paa
Samfundsøkonomiens Omraade er »Die Arbeiterfrage« (1865,
5. Udg. 1894), et Værk af utvivlsomt stor Bet.
for Udviklingen af den moderne tyske
Socialpolitik. L. paaviste heri Nødvendigheden af at
give den sociale Reformtrang, Trykket fra
neden, Afløb, hvis ikke den bestaaende
Samfundsorganisation skal sprænges, m. a. O. at
Socialreformen er en efter sit inderste Væsen
konservativ Aktion. L.’s Standpunkt ligger Marx’ nær;
kun deler han ikke dennes Lære om
Klassekampen, lige saa lidt som hans materialistiske
Historieopfattelse. Af L.’s mere social-filosofiske
Skr kan nævnes den kritisk-historiske
Monografi »John Stuart Mill’s Ansichteni über die
soziale Frage und die angebliche Umwälzung
der Sozialwissenschaft durch Carey« (1866)
samt »Die Geschichte des Materialismus und
Kritik seiner Bedeutung in der Gegenwart«
(1866). Dette betydningsfulde Værk udkom i en
Række Oplag og fandt betydelig Udbredelse
(fr. Overs. ved Pommerol [1877—79], eng. ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
