Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Hans Ostenfeldt - Lange, Hans Vilhelm - Lange, Ina Blenda Augusta - Lange, Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv for Fagfolk, der særligt har givet sig af
med Studiet af denne Art Mindesmærker, var
Beskrivelsen af disse Steler bleven overdraget
L. i Forening med Prof. Dr. Heinrich Schäfer
fra Mus. i Berlin. Resultatet af de to
Videnskabsmænds forenede grundige Undersøgelser
og nøjagtige Studier over disse Mindesmærker
foreligger nu trykt i omfangsrige Foliobind, der
udgør Dele af den officielle udførlige Katalog
over det ægypt. Museum i Kairo. Der er hidtil
udkommet 3 Bd; et fjerde, indeholdende
Registre m. m., er endnu ikke afsluttet. Værkets
Titel er: Service des Antiquités de l’Égypte,
Catalogue général des Antiquités Égyptiennes
du Musée du Caire. »Grab- und Denksteine des
Mittleren Reichs von H. O. Lange und H.
Schäfer« (Berlin 1902—08). I Bd III findes
Gengivelser i Faksimile af alle Mindesmærkerne,
udførte efter Fotografier, tagne i Gizeh af Fru
Lange. I »Sitzungsberichte der königl.
Preussischen Akademie der Wissenschaften« i Berlin
læses i Beretningen om Mødet 14. Maj 1903 en
af L. Akademiet meddelt Tydning af en højst
vanskelig hieratisk Papyrus (I. 344) i Mus. i
Leyden (se H. O. Lange: »Prophezeiungen
eines ägyptischen Weisen«). Paa Grundlag af
Undersøgelser af Papyrus’en ved L. har Prof.
Erman i Berlin i »Sitzungsber. d. Akademie«
(1919) paavist, at den gl. ægypt. Civilisation i
Memfis er gaaet til Grunde i et Anarki i Lighed
med det russ. i Moskva og Petrograd i vore
Dage. I »Verdenskulturen« har L. i Bd I
givet en rigt illustreret Skildring af den
gamle ægyptiske Kultur, I, 2. Udg. (1909)
af »Chantepie de la Saussayes
Religionsgeschichte« har L. behandlet den ægypt. Religion
(»Die Aegypter«). Som tidligere berørt skylder
man L. Tydningen af fl. vanskelige Indskrifter
i Ny Carlsberg Glyptoteket, behandlede i
udenlandske Fagtidsskrifter, i hvilke han ogsaa har
behandlet andre ægypt. Spørgsmaal og skrevet
forsk. Anmeldelser, saaledes i »Deutsche
Litteraturzeitung«. Sammen med Professorerne
Heiberg og Drachmann har L. udgivet Søren
Kierkegaards »Samlede Værker« (1901—07). I
Oversigterne over Forhandlingerne i det kgl.
danske Videnskabernes Selskab, i hvilket L.
1907 blev optaget som Medlem, har L. skrevet
en Artikel om: Les plus anciens imprimeurs de
Pérouse (1907). L., der 1896 i »Historisk
Tidsskrift« (6. R., Bd III) havde givet ny
Meddelelser om »Johan Snell, Danmarks første
Bogtrykker«, har ogsaa meddelt værdifulde Bidrag til
Oplysning om gl. Bogtrykkerier i Danmarks
Nabolande. I »Mitteilungen aus der
Stadtbibliothek in Hamburg« 1909 har L. skrevet »Eine
anonyme Hamburger-Druckerei von 1502«, og i
»Beiträge zur Geschichte der Stadt Rostock«,
Bd IV, har han 1906 skrevet »Neue Drucke der
Michaelisbrüder in Rostock«. I de af den sv.
Bogtrykkerforening udgivne »Meddelan« har L.
udgivet forsk. Afhandlinger. I det sociale
Oplysningsarbejde, i Kampen imod Smudspressen
o. l. har L. i mange Aar taget virksom Del.
Man skylder ham i denne Henseende mange
værdifulde Artikler, saavel i Dagspressen som i
Tidsskrifter bestemte for vide Kredse.
V. S.
Lange, Hans Vilhelm, damk
Teaterdirektør, f. 18. Jan. 1815 i Kbhvn, d. 29. Jan.
1873 smst. L. forlod sin Konditorlære for 1832
at debutere i Vordingborg ved et af Datidens
primitive Provinsselskaber og optraadte i de
flg. Aar med Held omkr. i de skandinaviske
Lande, indtil han 9. Jan. 1839 forsøgte en Debut
paa det kgl. Teater som Frederik de Luceval i
»Frierens Besøg«. Skønt denne lykkedes, nødte
økonomiske Hensyn ham, der allerede var
Familieforsørger, til hastig igen at drage ud i
Provinserne, hvor han forøgede sin Anseelse —
hans nom de Guerre var »smukke Lange« —
og 1844 fik kgl. Bevilling som Direktør. Aaret
efter startede han sit ambulante Teater, der
ved at besidde Kunstnere som Kristian Mantzius
og Christian Schmidt erhvervede Ry som
Provinsens bedste, og fra 2. Juledag 1848 blev L.
den første Privatteaterdirektør i Kbhvn, idet
han overtog Ledelsen af »Casino«. Her virkede
han i syv Sæsoner og stillede sig til Tjeneste
for Grevinde Danner’s Politik, hvad der førte
til, at Frederik VII overlod ham Hofteateret,
hvor L. 1855—56 samlede Casinos bedste
Kræfter med de fra det kgl. Teater i Vrede
udvandrede Skuespillere Høedt og M. Wiehe og
derved paaførte J. L. Heiberg’s Styrelse af
Nationalscenen en fældende Konkurrence. L. blev nu
saa økonomisk stærk, at han 1867 kunde starte
Folketeatret, som han ledede i 16 Aar indtil
sin Død og gav et borgerligt Repertoire og
dermed det hyggelige Præg, som endnu er dette
Teaters Styrke. L. var et Talent som Direktør;
han forstod at knytte de rigtige Kræfter saavel
bl. Skuespillerne (f. Eks. H. Kolling, Fr.
Madsen og Julie Lumbye, der senere blev gift med
L.) som mellem Forfatterne (f. Eks. Hostrup,
A. Recke, F. Holst) til sin Scene, og han
formaaede som Instruktør ved skitsemæssige
Antydninger at paavirke Kunstnernes Fantasi. L.’s
hist. Bet. er ikke ringe: Han udfyldte Svælget
mellem den kgl. Skueplads og Provinsens
Smaascener, idet de kbhvn’ske Privatteatre skabtes
paa hans Initiativ. Han gavnede derved danske
Dramatikere og Scenekunstnere og gjorde sig
fortjent af Middelstandens og Almuens
Dannelse. (Litt.: Robert Neiiendam,
»Folketeaterets Historie 1857—1908« [Kbhvn 1919]).
R. N.
Lange, Ina Blenda Augusta, f.
Forstén, finsk Forfatterinde, f. 24. Decbr 1853 i
Helsingfors. 1884 udgav hun i Sthlm »Från
ödebygder och skär«, Aaret efter kom »Sämre
folk«. Et Par af hendes senere Skr — »En
Skæbne« (1887) og »Luba« (1891) — er ogsaa
udgivne paa Dansk. 1876 ægtede hun
Operasangeren Algot Lange og knyttedes ved hans
Engagement i Kbhvn (1884) til den danske
Hovedstad. Ogsaa efter at Ægteskabet var opløst,
vedblev hun at bo her og har, som den
fremragende Klavervirtuosinde, hun er, taget aktiv
Del i det kjøbenhavnske Musikliv.
(S. Bz.). Eva M.
Lange, Jakob, d. 1297, var fra 1289
Domprovst i Lund og sluttede sig nøje til
Ærkebispen Jens Grand, hvis mod Kongehuset
fjendske Anskuelser han ganske delte, han kom
derfor ogsaa til at dele Skæbne med denne: 9. Apr.
1294 fængsledes han for Højalteret af Kongens
Broder Christoffer og førtes til Søborg. Efter
et halvaarigt haardt Fangenskab løslodes han
atter og forlod snart efter Danmark,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
