Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 413 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langeland (Ø) - Langelands Bælt - Langelands Nørre Herred - Langelands Sønder Herred - Langeleik - Langelsheim - Langemark - Lange-Müller, Peter Erasmus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1863]; Th. Rützow, »Smaastykker af L.’s
Hist.« [Rudkøbing 1873]).
(H. W.). M. S.

Langelands Bælt, den sydlige Del af Store
Bælt, som ligger Ø. f. Langeland og begrænses
mod N. af en Linie mellem Hov og Omø og mod
S. af en Linie mellem Gulstav paa Langeland
og Kappel Kirke paa Laaland. Bæltet er 55 km
langt og paa det smalleste 12 km bredt. Ved
Laalands Kyst strækker Landflakket sig
temmelig langt ud, og fl. Grunde, der er afmærkede,
ligger paa det. Langs Langelands Østkyst er
Landgrunden derimod som Regel smal og jævnt
opgaaende og strækker sig ingen Steder mere
end 1 km fra Kysten. Farvandet er for øvrigt
rent, selv for store Skibe. En dyb Rende med
omtr. 30 m Vand strækker sig gennem Bæltet
og deler sig i 2 Grene i den nordlige Del.
Strømmen kan ofte løbe haardt og følger som
Regel den dybe Rendes Retning. Besejlingen af
L. B. er p. Gr. a. dets lige Retning og det rene
Farvand meget let, idet man kan følge
Langelands Kyst i en Afstand af 2 à 3 km. Der findes
mange kendelige Punkter paa Langeland, og
om Natten har man god Vejledning i Fyrene
paa Omø, ved Albuen, Hov, Tranekær,
Fakkebjerg og Kjeldsnor. Heller ikke i tykt og taaget
Vejr frembyder Navigeringen i L. B. særegne
Vanskeligheder, da Loddet i Forbindelse med
Taagesignalerne ved Tranekær og, Kjeldsnor
Fyr yder god Hjælp. Med vestlige Vinde kan
man ankre overalt langs Langelands Østkyst.
Paa Laalands Side findes gode Ankerpladser
for mindre Skibe ved Onse Vig, paa Taars Red
og i Nakskov Fjord. (Litt.: »Den danske
Lods«).
G. F. H.

Langelands Nørre Herred omfatter
næsten den nordlige Halvdel af Øen, og i
Herredet ligger Købstaden Rudkøbing. Uden denne
er Arealet 136,3 km² med (1921) 2017 Gaarde
og Huse og 8052 Indb. (1901: 7548, 1850: 6853,
1801: 4484), altsaa c. 59 pr km². Gennemsnitlig
gaar der c. 5,7 ha paa 1 Td. Hartkorn, og det
samlede Hartkorn er c. 2100 Tdr. Af Arealet
var 1919 11323 ha Ager, Eng, Have o. l., 130
ha Tørvemose, 1663 ha Skov og 56 ha
Vandareal. Kreaturholdet var 1920: 2124 Heste, 10172
Hornkvæg, 984 Faar og 3685 Svin. Herredet
indeholder 8 Sogne foruden Rudkøbing. Se i
øvrigt Langeland.
M. S.

Langelands Sønder Herred omfatter Øens
sydlige Del med et Areal af 146,2 km². Der
var 1921 1927 Gaarde og Huse med 8704 Indb.
(1901: 7985, 1850: 8182, 1801: 5488), altsaa c. 60
pr km². Det samlede Hartkorn er c. 2400 Tdr,
og pr Td. heraf gaar der gennemsnitlig c. 5,5 ha.
Af Arealet var 1919 13015 ha Ager, Eng, Have
o. l.; 214 ha Tørvemose, 755 ha Skov og 168 ha
Vandareal. Kreaturholdet var 1920: 2469
Heste, 11050 Hornkvæg, 1001 Faar og 4122 Svin.
Herredet indeholder 7 Sogne. Se i øvrigt
Langeland.
M. S.

Langeleik, ejendommeligt norsk
citherlignende Instrument; Længden uden Hvirvlen,
hvori Skruerne er anbragte, sædvanlig c. 71,
Bredden c. 13 og Højden c. 7 cm. Over det med
f-Huller forsynede Laag er spændt 8
Staalstrenge; under de to første er der paa Laaget
anbragt smaa Forhøjninger, der angiver
Tonernes Beliggenhed kromatisk gennem to Oktaver;
paa disse spilles Melodien; de øvrige Strenge
tjener kun til at danne et Slags harmonisk
Underlag. De fire første Strenge stemmes unisont;
den femte, den saakaldte Basstreng, en Kvart
dybere. Af de tre flg., der stemmes ved
bevægelige Knotter, staar den ene en Kvint, den
anden en Oktav og den tredje en stor Decim
over de unisone Strenge.

L., der er temmelig alm. i de indre
Fjeldbygder, spilles med et Ben- ell. Hornplekter
(Sprætten).
I. H.

Basstreng.

Langelsheim [’laŋ_əlsha^im], By ved Harzens
nordlige Fod i den tyske Fristat Braunschweig,
har Fabrikation af Kemikalier og Træmasse.
(1910) 4000 Indb.
G. Ht.

Langemark, se Langhemarcq.

Lange-Müller, Peter Erasmus, dansk
Komponist, f. paa Frederiksberg ved Kbhvn 1.
Decbr 1850. Hans musikalske Begavelse viste
sig tidlig, da han som Dreng havde Gottfred
Matthison-Hansen til
Lærer, men
Planen var
dog, at han
skulde gaa den
studerende
Vej. Student
blev han 1870
og begyndte
derefter paa
Statsvidenskaben. Samtidig
var han dog
et Aar Elev
paa
Musikkonservatoriet, og
efter nogen
Tids Forløb
brød han
overtvært og
helligede sig helt til Musikken. I Konservatoriet
havde han Edm. Neupert til Lærer i Klaverspil; i
øvrigt betragter han sig som Musiker nærmest
som Autodidakt. Hans Debut som Komponist
skete 1874 med et Hefte Sange »Sulamith og
Salomon«, der straks bragte Bud om et nyt og
ejendommeligt, stærkt personligt mærket
Talent. Ikke længe efter vakte han
Opmærksomhed ved Suiten »I Alhambra«, atter et højst
talentfuldt, af en selvstændig Personlighed
præget Arbejde. De Kompositioner, som fulgte efter,
bidrog hver for sig til at fæstne hans Stilling
som skabende Kunstner. Navnlig hans
romantiske Opera »Tove« (1878), hvortil han selv skrev
Teksten, Korstykkerne »Niels Ebbesen« (for
Mandskor) og »Tre Salmer« (De profundis etc.,
Op. 21, for blandet Kor), den komiske Opera
»Spanske Studenter« (1883, Tekst af Will.
Faber) og en hel Rk. fine og ejendommelige
Sangkompositioner bragte L.-M. frem i første Rk.

P. E. Lange-Müller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>