Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langenbrücken - Langendreer - Langenes - Langenkandel - Langensalza - Langenscheidt'ske Forlagsboghandel - Langenschwalbach - Langenskjöld, Carl Theodor Fabian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Langenbrücken [’laŋənbrøkən], Flække og
Badested i Baden i Kredsen Karlsruhe ved
Rhinens Biflod Kraich og Jernbanelinien
Heidelberg—Karlsruhe, har c. 2000 Indb. I Omegnen
Lerskifergruber, Vin-, Humle- og Tobaksdyrkning.
Der findes 8 alkaliske Svovlkilder paa 11°—14°
C., som især benyttes mod kroniske Katarrer,
Reumatisme og Lamhed.
N. H. J.
Langendreer [laŋən’dre.r], By i preuss.
Prov. Westfalen i Regeringsdistriktet Arnsberg,
Knudepunkt for Jernbanelinierne
Duisburg—Hamm, Düsseldorf—Dortmund, havde 1910 26390
Indb. L., der ligger i Ruhrkulbassin, har to
Stenkulsskakter samt Bryggeri og et gl.
Herresæde.
N. H. J.
Langenes, Herred, Vesteraalen,
Nordland Fylke, (1920) 1092 Indb. Herredet, som
svarer til L. Sogn af Øksnes Præstegæld,
er et Kystdistrikt. Herredet er opdelt i en
nordlig og en sydlig Del adskilt ved en
Myrstrækning 3—20 m o. H. Fjeldene i N. og S. gaar op
i 700 m’s Højde. I NV. ligger Nyksud
Fiskevær med nyt Havneanlæg, og paa Nordsiden
ligger L. Fiskevær. Bebyggelsen er forøvrigt
spredt langs Kysten. Der er en Del Løvkrat,
mange Smaavande. Fiskeri er
Hovednæringsvejen. Antagen Formue 1920 1032000 Kr og
Indtægt 358000 Kr. Herredets Areal er 121,02 km2.
M. H.
Langenkandel [laŋən’kandəl] ell. Kandel,
Flække i det bayerske Regeringsdistrikt Pfalz
med Jernbanestationen Kandel ved Linien
Winden—Maximiliansau, har c. 4000 Indb., Tobaks-
og Skotøjsfabrikation, Mølledrift og
Urfabrikation.
N. H. J.
Langensalza [laŋən’zaltsa], By i preussisk
Prov. Sachsen i Regeringsdistriktet Erfurt i en
frugtbar Egn ved Salza 2 km fra dennes Udløb
i Saales Biflod Unstrutt ved Jernbanelinierne
Gotha—Leinefelde, har (1919) 12700 Indb., et gl.
Slot, opr. Resid. for Herrerne af Salza, nu Sæde
for Øvrigheden. Industrien beskæftiger sig især
med Kamgarnsspinderi, Væveri samt
Fabrikation af Landbrugsmaskiner. L. fik Stadsret 1211,
var Hovedstad i det kursachsiske Thüringen
og kom 1815 under Preussen. 3 km mod NV.
findes Ruiner af Klosteret Homburg
(Hohenburg), ved hvilket Kejser Henrik IV 1075 slog
Sachserne og Thüringerne. I Nærheden af Byen
en Kuranstalt med Svovlkilde.
N. H. J.
Ved L. sejrede 15. Febr 1761 de forenede
Preussere og Englændere over Rigshæren, og
17. Apr. 1813 leverede Preusserne her Bayrerne
en sejrrig Fægtning, men mest kendt er dog
L. p. Gr. a. den der 27. Juni 1866 stedfundne
heftige Kamp mellem Hannover anerne under
Generalløjtnant v. Arentschildt og Preusserne
under General v. Flies. Hannoveranerne,
Bayrerne m. fl. stod som bekendt paa Østerrigs
Side 1866 Preusserne rykkede sidst i Juni frem
for at hindre Foreningen af de sydtyske
Tropper og Hannoveranerne; disse sidste var veget
ud for Fjenden og stod ved L. Styrken var
omtr. 16000 Mand, der indtog en Stilling N. f.
Unstrutt med Centrum ved Merxleben. Et
preuss. Korps paa kun c. 8000 Mand, af hvilke
en Del tilmed var Landeværn, bevæbnede med
Miniérifler, under General v. Flies var 26. Juni
naaet til Gotha (c. 20 km S. f. L.). Korpset
havde Befaling til at følge skarpt efter
Fjenden, som man troede vilde gaa tilbage. Trods
sin Underlegenhed og trods Hannoveranernes
stærke Stilling besluttede General v. Flies at
angribe den 27. Preusserne trængte frem til
Unstrutt, men da Hannoveranerne Kl. 1 1/2 greb
Offensiven, maatte Preusserne Kl. 4 Eftm.
tiltræde Tilbagetoget mod S. til Warza over et
aabent Terrain, stærkt generet af det
hannoveranske Rytteri og Artilleri. Preussernes Tab
beløb sig til c. 1700 Mand, hvoraf c. 900
Fanger. Hannoveranerne mistede c. 1300 Mand.
Sejren kunde ikke udnyttes af den
hannoveranske Hær, der manglede saavel Proviant som
Ammunition. Den flg. Dag var den indesluttet
af c. 40000 Preussere og maatte kapitulere den
30. s. M.
(B. P. B.). E. C.
Langenscheidt’ske Forlagsboghandel
[’laŋən∫a^itskə-] i Berlin-Schöneberg er stiftet
1856 af Sproglærer Gustav Langenscheidt
(1832—95), idet han nævnte Aar i Forening med
Charles Toussaint (d. 1877) paa eget Forlag
udgav »Französische Unterrichtsbriefe«, hvorved
den Toussaint-Langenscheidt’ske Læremetode,
som senere fortsattes med »Breve« til
Selvstudium af Engelsk og Tysk, tog sin Beg. Forlaget
udvidedes stadig i samme Retning, med
Hjælpemidler ved Studiet af ældre og nyere Sprog.
Særlig bør nævnes de store og højt ansete
Ordbogsarbejder Sachs-Villattes fr. og
Muret-Sanders’ eng., endvidere de praktiske
»Metou-la-Sprachführer« og Serien af gr. og rom.
Klassikere i Overs. (110 Bd). Efter L.’s Død
fortsættes Firmaet at Sønnen Carl G. F. L.
J. L. L.
Langenschwalbach [laŋən’∫walbak], By i
preuss. Prov. Hessen-Nassau i
Regeringsdistriktet Wiesbaden, beliggende i en snæver Del nær
Aar, ved Banelinien Dotzheim—Dietz, 15 km
fra Wiesbaden, havde 1910 2708 Indb. L. har
kolde, kulsyreholdige Jernkilder, som benyttes
til Drikkekure og Bade. Gode Badeindretninger,
ogsaa Moorbade. Stedet søges mest af Kvinder
med Blegsot, Underlivssygdomme og
Blærelidelser, ogsaa Nervesygdomme, Gigt og
Reumatisme. Sæson fra Beg. af Maj til Beg. af Okt.
Aarligt Antal Besøgende 4—5000.
E. F.
Langenskjöld [’laŋən∫öld], Carl Theodor
Fabian, finsk Statsmand, f. 17. Novbr 1810,
d. 29. Juni 1863, gik efter at have afsluttet sine
matematiske Studier — hans »Læren om
Logaritmer og plan Geometri« benyttedes længe
som Skolebog — 1832 til Rusland, hvor han
opholdt sig, indtil han 1838 blev Lærer i Russisk
ved Kadetskolen i Frederikshamn. Fra 1842
begynder hans Embedskarriere med Stillingen
som den finske Regerings russiske Translatør;
hans Verdensmandsvæsen og Beslutsomhed i
vanskelige Afgørelser bragte ham hurtig frem.
Samtidigt med, at han anvendtes ved de
finsk-russ.-norske Grænsereguleringer, avancerede
han ved Finlands Ministerstatssekretariat i
Petrograd; 1853 kom han definitivt tilbage til
Finland som Guvernør (Amtmand), og 1857
indtraadte han i sin bedste Alder i Regeringen og
blev Finanschef efter v. Haartman. Denne hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
