Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange Parlament - Langer, Anton - Langer, Johann Peter von og Robert von - Langer, Joseph - Langerfeld - Langeron, Alexander - Langesund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til det; men ved dennes vaklende Holdning fik
Cromwell og Hæren Overhaand, og efter at
Parlamentet ved Vaabenmagt var renset for
Hærens Modstandere (6. Decbr 1648), dømtes
Kongen til Døden (1649). England erklæredes
nu for en Republik; men da Cromwell havde
kuet Modstanden mod denne og fordrede
Parlamentet opløst og ny Valg udskrevne, nægtede
det at adlyde og opløstes derefter med Vold 20.
Apr. 1653. I Maj 1659 indkaldtes Resterne af
det igen af Hæren, men blev s. A. atter opløst
med Magt, hvorefter det indkaldtes for sidste
Gang af General Monk (1660), som tvang det
til at optage de 1648 udstødte Medlemmer; det
udskrev saa ny Valg og takkede af 6. Marts 1660.
Det lange Parlament havde dog ikke siddet
forgæves; thi ved de Reformer, som det havde
gennemført til 1641, var Grundlaget for en
konstitutionel Regeringsform lagt, om der end
endnu skulde mange Kampe til, før den blev
fæstnet.
C. S. C.
Langer [’lanər], Anton, østerr. Forf., f.
Wien 12. Jan. 1824, d. smst. 7. Decbr 1879.
20 Aar gl begyndte han sin Forfatterbane som
Journalist og Teaterkritiker, men kastede sig
snart over Folkeskuespillet; grundlagde selv et
Folketeater og virkede i fl. Aar som
Teaterdigter ved Josephstädter-Teatret. Af hans
Folkeskuespil kan nævnes: »Ein Wiener
Freiwilliger«, »Strauss und Lanner«, »Ein Judas v.
Anno Neun«, »Der Aktiengreisler«. De er til
Dels samlede i »Wiener Volksbühne« (4 Bd,
1859—64). Af hans Romaner skal nævnes: »Der
letzte Fiaker« og »Dämon Brandwein« (1863).
(C. A. N.). C. B-s.
Langer [’laŋər], 1) Johann Peter von
tysk Maler og Kobberstikker, f. 1756 i Kalkum
(ved Düsseldorf), d. 6. Aug. 1824 i Haidhausen
(ved München). L. blev 1789 Direktør for
Kunstakademiet i Düsseldorf, 1806 Direktør for
München-Akademiet. Han var en meget myndig
Direktør, i sin Kunst flg. strengt de David’ske
klassicistiske Baner, en dygtig Lærer, der
fremmede sine Elevers maleriske Teknik og derfor
med Harme saa den Cornelius’ske Retning
fortrænge hans egen. Fl. Arbejder af L. ses i
Münchens Kirker; han malede ogsaa 6 Billeder
om »Amor og Psyche«. Over et halvt Hundrede
gode Raderinger.
2) Robert von, Maler, ovenn.’s Søn, f. 9.
Marts 1783 i Düsseldorf, d. 6. Oktbr 1846 i
Haidhausen (ved München). L., 1806 Prof. ved
Münchens Akademi, 1841 Centralgaleridirektør,
i hvilken Egenskab han omordnede Münchens
ny Pinakotek og Schleissheim-Galeriet, gik
væsentlig i Faderens Spor. I Münchens
Sygehuskirke ses hans »Barmhjertighedens 7
Gerninger«, i Franciskanerkirken smst. »Frants fra
Assissi«. Hans Pennetegninger til Dante’s
»Divina Commedia« nød ogsaa Anseelse.
A. Hk.
Langer [’laŋər], Joseph, østerr. Ingeniør,
efter hvem den »Langer’ske Drager« (se
Broer, S. 55), en simpelt understøttet Gitter- ell.
massiv Bjælke, forstærket med en ovenover
anbragt polygonal Armering, ell. en »slap Bue
med Afstivningsbjælke«, er opkaldt. Princippet
er først bragt til Anvendelse ved en Bro over
Mur i Graz, senere adskillige andre Steder,
bl. a. ogsaa ved Forstærkning af ældre Broer.
A. O-d.
Langerfeld [’laŋərfælt], Flække i preussisk
Prov. Westfalen i Regeringsdistriktet
Arnsberg, lige ved Barmen og ved Jernbanelinierne
Barmen—Marienheide og Lennep—L. (1910)
14832 Indb. Mangesidig Industri.
N. H. J.
Langeron [lã’зrå], Alexander, Greve,
russisk General, f. 1763 i Paris, d. 1831 i
Petrograd. Han kom i fr. Krigstjeneste 1782 og
kæmpede med Udmærkelse under Rochambeau i
den amer. Frihedskrig. Ved sin Tilbagekomst
fra Amerika udnævntes han til Oberst 1788,
forlod imidlertid Frankrig p. Gr. a.
Revolutionen og indtraadte 1789 i den russ. Hær,
kæmpede først mod Svenskerne, senere mod
Tyrkerne. 1799 blev han Generalløjtnant og
Generalinspektør for Fodfolket. L. kæmpede første
Gang mod egne Landsmænd ved Austerlitz og
deltog derefter med Dygtighed i Kampene mod
Tyrkiet, særlig ved Indtagelsen af Fæstningen
Silistria 1810 samt i Felttoget 1812. Hans egl.
Feltherrevirksomhed falder dog først 1813—14.
1813 kommanderede han et russ. Korps i den
Schlesiske Hær under Blücher, med hvem L.,
dels fordi han som ældre General følte sig
krænket ved at staa under Blücher, og dels p.
Gr. a. sin store Forsigtighed, ofte var i
Uoverensstemmelse; han tvang under Forfølgningen
efter Slaget ved Katzbach den fr. Division
Puthod til at strække Gevær ved Löwenberg.
Ogsaa i Slaget ved Leipzig optraadte L. med
megen Dygtighed og havde 1814 den væsentligste
Andel i Erobringen af Montmartre. Efter sin
Tilbagekomst til Rusland blev han Guvernør
paa Krim og førte 1829 en Tid Hæren mod
Tyrkiet. Ved Fredsslutningen trak han sig
tilbage til Petrograd.
(B. P. B.). E. C.
Langesund, Ladested i Telemark Fylke paa
Langesundsfjordens Vestside ved Indsejlingen
til Skiensfjorden. (1920) 1876 Indbyggere.
L., som er et gammelt Handelssted,
ligger paa vestre Side af det mellem
Fastlandet og Øen Langø førende lange, smalle
Sund, hvoraf dets Navn; det nævnes 1570 som
et Toldsted og var 1585 Landets vigtigste
Eksportsted for Trælast. 1767 var der 34 Sejlskibe,
(1920) 1876, hjemmehørende i L. Det har sin
væsentligste Bet. som Anløbssted for de langs
Kysten gaaende Dampskibe. Stedets
væsentligste Næringskilde er Skibsfart og Fiskeri,
navnlig har det sidste i de senere Aar ved
Indstrømmen af Sild i Fjorden bragt godt Udbytte. Der
er Skibsværft for Baadbygning og Reparationer.
»Løvendal’s Gallei«, kendt fra Tordenskjold,
blev bygget her. Der er fl. Mejerier og en
mindre, kemisk Fabrik. Byen har et udmærket
Vandværk, Folkeskole og fl. Bedehuse. I
gejstlig Henseende udgør L. et eget Sogn under
Bamle Præstegæld. L. Sparebank, oprettet 1874.
Stedet er yndet Sommeropholdssted, kendt er
L. Bad, med varme og kolde Søbade, vakkert
liggende ved Rognsfjorden paa en Højde straks
V. f. L. med glimrende Udsigt over Nordsøen.
L. staar ved Lokalskibe i livlig Forbindelse
med de omliggende Kystbyer og har
udmærket Landevejsforbindelse med Brevik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
