Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lanse - Lanse ell. Lansekniv - Lanseanlæg - Lansemærke - Lansener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsknægtslansen, Schweizerspæret
og Piken ell. Spedtsen. Den første, der
naar sin største Fuldkommenhed omkr. 1500,
særlig gennem den Interesse, hvormed
Maximilian I af Østerrig omfattede den, er en meget
svær, 7—8 m lang Stødlanse, med en meget
lille Od, fastgjort til Stagen ved 2 lange
Skinner, der beskyttede denne mod Hug (Fig. f).
Schweizerspæret er samtidig med
forannævnte Vaaben, har i Reglen en spidsere,
mere pikelignende Od og er kun c. 5 m langt
samt spinklere (Fig. g). Piken ell.
Spedtsen endelig er Bevæbningen for Fodfolket efter
de to ovenn. Vaaben og indtil Slutn. af 17.
Aarh. Endnu Karl XII (1718) havde Pikenerer
i sin Hær. Det er et 6 m langt Vaaben med en
lille Od med Skinner langs Skaftet ell. Stagen
(Fig. h). Hermed ophører L. som Bevæbning
for Fodfolket.
Fra første Halvdel af 18. Aarh. begyndte L.
atter at spille en Rolle i Rytteriet, har
derefter snart været aflagt, snart atter indført i
de forsk. Landes Rytteri. Siden 1808’erne tog
dens Brug atter mægtig Fart, og, naar undtages
de ganske smaa Stater, fandtes den indtil ind i
Verdenskrigen i alle Staters Hære, enten som
Bevæbning for særl. Korps, Lansenerer, ell. ved
alle Rytterregimenter, som f. Eks. i Tyskland. I
andre Stater er undertiden kun det ene Geled
udrustet med L. Det er imidlertid et kostbart
Vaaben, idet der kræves lang Uddannelsestid
og store, kraftige, veltilredne Heste. I Danmark
aflagdes L. 1842 og er ikke senere indført. Den
Type, som dengang brugtes, var 3 1/2 m lang,
af Aske- ell. Fyrretræ, temmelig slank, forsynet
med et fladt 16 cm langt Lansespyd med rund
Skive ell. Skaal med lange Skinner til
Beskyttelse for Skaftet mod Hug. I nederste Ende var
den forsynet med en temmelig spids Dupsko
med Skinner, som ligeledes kunde anvendes til
Stød, naar L. pludselig skulde bruges bagud.
Under Spydet var anbragt et lille Flag (Fig. i).
Denne Model har været ens for alle samtidige
L. i andre Hære, naar undtages Kosakkernes,
der har været af en meget tarvelig
Beskaffenhed — til Tider endda kun en lang Pigkæp.
I de sidste Decennier har man søgt at lette L.’s
Vægt ved at anvende Bambusskafter ell. hule
Staalbliksrør, der undertiden er til at skyde
sammen.
C. H.
Lanse ell. Lansekniv kaldes i Kirurgien
en Del spinkle Knive af Spyd- ell. Lanseform;
de anvendes oftest i Øjenoperationer (Jäger’s
L., Beer’s L.) til at gennemstikke Hornhinden
for at udtømme Linsen (Stæroperation), fjerne
Stykker af Regnbuehinden (Iridektomi). En lidt
grovere L. bruges til Vaccination.
(E. A. T.). V. Sch.
Lanseanlæg. Medens Lansen for Rytteres
(Ridderes) Vedkommende opr. ogsaa var et
Kastevaaben, blev den — efterhaanden som
Rustningen blev fuldkomnere — udelukkende et
Stødvaaben, hvormed det gjaldt at ramme de
saarbareste Steder. For at føre den sikrere,
anvendtes der et L. Dette var anbragt paa højre
Brysthalvdel noget under Armhulen, saaledes
at naar Lansen var fældet, hvilede den med
Skaftet tæt foran Haandgrebet herpaa. L. var
en Slags flad Hage ell. smal Konsol, der var
bevægelig om et lodret Hængsel, saa den kunde
slaas ind mod Brystpladen, naar den ikke
benyttedes.
Ved de seneste Turneringsrustninger, hvor
Lansen blev svær som et Læssetræ ell. en
mellemsvær Træstamme — for ikke at splintres
mod Rustningens Forstærkningsdele — blev
L. en lang svær Arm — undertiden 1/2 m lang
— og rettet fremefter, saaledes at Lansen fortil
hvilede ovenfra i en halvrund Bøjle, bagtil gik
ind under en lignende, saa den saa at sige laa
»fast« af sig selv.
C. H.
Lansemærke, en lille Fordybning, der
særlig hos ædle Heste er let at skelne paa det Sted,
hvor Halsen gaar over i Manken. I »Hestens
Ydrelære« af E. Viborg (1821) og fl. andre
Værker fra ældre Tid opgives Navnet at stamme
derfra, at Ridderne under Turneringer i
Pauserne lod Lansen hvile paa dette Sted, hvad
jo ogsaa falder meget naturligt.
(C. G. B.). O. P.
Lansener, lansebevæbnet Rytter. De fleste
Lande i Europa har i Tiden fra Midten af 18.
Aarh. til vore Dage haft Dele af deres Rytteri
bevæbnede med Lanse. I nogle Stater, f. Eks.
Frankrig, hørte L. til det lette Rytteri,
Lanciers, i andre, Tyskland, Østerrig, Rusland, til
det mellemsvære, Ulaner. I Danmark
oprettedes 1791 en Lansenereskadron ved
Husarregimentet under Navn af Bosniakeskadronen. Den
omdøbtes 1808 til Ulaneskadronen og nedlagdes
1816. S. A. omdannedes imidlertid det
»Sjællandske Rytterregiment« og det »Holstenske
Rytterregiment« til Lansenerregimenter med
tilsvarende Navne. De bestod indtil Arméplanen
af 1842, ved hvilken det »Sjællandske
Lansenerregiment« blev til 4. Dragonregiment, hvorimod
det holstenske opløstes, og Mandskab og Heste
fordeltes til 1. og 2. Dragonregiment. Medens
man med Lanse tidligere kun udrustede en
bestemt Art af Rytteri, der som ovf. berørt
betegnedes som L., Lanciers, Ulaner o. s. v. og
udstyredes med en særlig Uniform, hvis
væsentligste Kendemærker var Hovedbedækningen
(Czapka) og Ulanfrakke (Ulanka), gennemføres
denne Adskillelse ikke mere. Naar et Land i
vore Dage har Ulaner, kan man vel være
temmelig sikker paa, at de bærer disses Uniform,
men ikke paa, at de er forsynede med Lanser.
Lige saa lidt kan man med Sikkerhed gaa ud
fra, at Dragoner, Husarer o. s. v. ikke fører
Lanser. 1899 var saaledes Forholdet i de store
Stater i Europa flg. Tyskland havde siden 1889
alt sit Rytteri, Kyrasserer, Ulaner, Dragoner,
Husarer, bevæbnede med Lanser. I Frankrig
havde de Dragonregimenter, der var bestemte
til i Krigstid at indtræde i Kavaleridivisionerne,
Lanse, men kun for 1. Geleds Vedk. I Rusland
førte Kyrasserer og Ulaner Lanse som
Paradevaaben i Fredstid, og Kosakkerne med
Undtagelse af Kuban- og Terek-Kosakkerne var
udrustede med den baade i Fred og Krig, de
regulære kun i 1. Geled, irregulære i begge
Geledder. Af det ital. Rytteri var henimod 1/3
bevæbnet med Lanse, og i England havde man,
foruden at der fandtes egl. Lansenerregimenter,
nu begyndt at forsyne ogsaa Dragonerne med
Lanser. I Østerrig var Lansen siden Beg. af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
