Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lao-tse - Lapageria - Lapalisse - Laparocele - Laparohysterotomi - Laparotomi - La Paz - Lapeer - Lapérouse, Jean François de Galoup - Lapethos - Lapidarskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gengældelsesstandpunktet, som L. — med stærkere
Tro paa det Godes Magt — har hævet sig over.
Ligesom Kung-fu-tse’s munder imidlertid L.’s
Moral ud i politiske Idealer; han tænker
sig sin vise Mand som en stor Regent, der just
forstaar at herske, fordi han ved at rette sig
efter Tao’s moralske Lov. Denne Regent skal
herske med Mildhed og vinde sine Undersaatter
i Frihed, ganske ligesom Tao. Krig og
Dødsstraf skal afskaffes. Folket skal han opdrage
til simple og rene Sæder og ikke tillade dem
mere verdslig Oplysning, end at de kan nøjes
med deres Kaar og stole paa deres Hersker.
Om de Afdødes Aander mente L., at deres
Indflydelse var af det onde, indtil den vise,
taoistiske, Regent forstod at gøre dem til et Gode
ell. i det mindste at gøre dem uskadelige. I det
hele taget tillagde han den fromme Taoist stor
Magt over Naturen, endogsaa over de vilde
Dyr.
Officielt var Taoismen indtil den moderne
Revolution en forbudt Sekt. Dog har dens
Udbredelse været betydelig. Dens højere Ideer
forstaas dog kun af et Faatal; L. har i de større
Folkeslag afsat en meget usmagelig Bærme af
en ufilosofisk Mystik ell. Magi, som gaar under
Navnet Taoisme. (Litt.: W.
Rothermund, »Die Ethik Laotses« [1874];
Strauss-Tourney, »Essays zur allgemeinen
Religionswissenschaft« [1879]; Mose Chin, »Kritische
Betrachtung über Lau-tze und seine Lehre«
[Diss., Berlin 1911]; J. J. M. de Groot,
Sectarianism and persecution in China, II
[Amsterdam 1904]; Edv. Lehmann, »Stedet og
Vejen« [Kbhvn 1918], S. 120—26; Prøver af
Tao-te-king i dansk Overs. i S. Fenger,
»Religiøse Tekster«. Fri dansk Bearbejdelse af
Ernst Møller, »Oldmester og hans Bog«;
»Kristendom før Kristus« [Kbhvn]; Tysk Overs.
af Tao-te-king ved Strauss-Tourney
[Leipzig 1870], eng. af Legge i Sacred Books
of the East [39.—40. Bd] med udførlige
Indledninger og Noter, samt i
Lehmann-Haas, »Textbuch z. Religionsgeschichte« [2.
Opl. 1922]).
Edv. L.
Lapageria (Ruiz et Pav.), Slægt af
Lilliefamilien med en enkelt Art, L. rosea R. et P.,
en højt klatrende Urt med æg- og
lancetdannede Blade og store klokkeformede, røde
Blomster. Den stammer fra det sydlige Chile og
dyrkes i Koldhus ell. i Vinterhaver; Blomsterne,
der hos en Varietet er hvide, fremkommer fra
August, til Vinteren begynder. L. formeres alm.
ved Aflægning. Jordblandingen maa være
Lyngjord, Sphagnum og Græstørvjord. L. skal helst
udplantes frit i en dertil særlig indrettet Rabat.
Den skygges stærkt i Solskin og sprøjtes
rigelig i Løbet af Sommeren.
(L. H.). P. F.
Lapalisse [lapa’lis], By i det mellemste
Frankrig, Dept Allier, Arrond. L., ligger 51 km
SØ. f. Moulins og har (1911) 1990 Indb.
Gammelt Slot, Handel med Agerbrugsprodukter.
N. H. J.
Laparocele (gr.), Brok, der er dannet i
Arret efter et Bugsnit.
Laparohysterotomi (gr.), Operation paa
Livmoderen gennem et Bugsnit.
Laparotomi (gr.), d. s. s. Bugsnit.
La Paz [la-’pas], sp. »Fred«, Navnet paa
fl. Byer og Forvaltningsomraader i Mellem- og
Sydamerika. 1) Dept i den sydamerikanske
Republik Bolivia, er 105700 km2 med 726400 Indb.
— Hovedstaden La Paz de Ayacucho,
Republikkens største og betydeligste By, om
end ikke den officielle Hovedstad, ligger SØ. f.
Titicaca-Søen paa Bolivias Højslette i en Højde
af 3690 m o. H. ved Foden af Illimanni, 107300
Indb., hvoraf dog Flertallet er Mestizer og
Aymara-Indianere. Den har en Domkirke af hvidt
Marmor, der regnes bl. de smukkeste i
Sydamerika, Univ., biskoppeligt Seminarium, en
med. og en Industriskole. Baner til Cuzco, Arica
og mod S. Betydelig Handel med Kobber,
Kina-Bark og Alpaca-Uld.
2) L. P., tidligere Bahia de Santa Cruz,
Hovedstad i Territoriet Baja California, Republ.
Meksiko, ligger paa Østsiden af den kaliforniske
Halvø ved en Bugt fra den kaliforniske
Havbugt. C. 7000 Indb. God Havn; Bane mod S. til
S. Antonio.
N. H. J.
Lapeer [£ä’pi.ə], La Peer. By og
Jernbaneknudepunkt i U. S. A., Stat Michigan,
ligger 107 km ØNØ. f. Lansing. (1910) 3946 Indb.
G. Ht.
Lapérouse [lape’ru.z], Jean François
de Galoup, Greve (ukorrekt La Pérouse)
(1741—88), fr. Søfarer. Allerede 1756 gjorde han
Tjeneste i Søkrigen mod England og indlagde
sig i de flg. Aar fl. Gange Berømmelse, saaledes
da han 1779 erobrede den eng. Fregat »Ariel«
og 1781 to Korvetter. Mest kendt er han dog
som Opdagelsesrejsende. 1785 fik han Befaling
over »Astrolabe« og »Boussole«; 1. Aug. drog
han ud, omsejlede Kap Horn og kom til
Concepcion i Chile Febr 1786. Derefter sejlede han
helt mod N. til Mt Elias, hvorfra han
undersøgte Nordamerikas Vestkyst til Monterey;
derfra gik han tværs over det Store Ocean til
Manila Febr 1787. I Apr. stod han mod N. langs
Asiens Kyst og undersøgte særlig det japanske
Havs Kyster. 9. Aug. 1787 opdagede han
L.-Strædet mellem Sachalin og Jeso, hvorefter
han fra Kamtshatka sendte sin Tolk Lesseps
over Land til Europa med sine Journaler og
Kort. Paa sin videre Rejse ud i Sydhavet
mistede han en Del Folk ved et Overfald paa
Samoa-Øerne; Febr 1788 var han i Botanybai,
men fra det Øjeblik er han forsvunden; kun ved
et Tilfælde blev hans senere Skæbne oplyst,
idet en eng. Kaptajn Dillon 1826 paa Øen
Tucopia fandt Genstande fra hans Ekspedition, som
var indførte fra Øen Vanikoro i St
Cruz-Gruppen. Dillon besøgte senere denne Ø og fik af
Øjenvidner Beretning om de to Skibes
Stranding. 1828 undersøgte D’Urville Stedet og fandt
6 fr. Kanoner. L.’s Rejseberetning, udarbejdet
efter hans Journaler og Kort, foreligger i
Voyage autour du monde (1797). 1844 rejstes
der et Mindesmærke for ham i hans Fødeby
Albi.
C. A.
Lapethos [-tås] var i Oldtiden en By paa
Nordkysten af Cypern, nu Lapitho.
Lapidarskrift, af lat. lapis, Sten, ell.
Stenskrift, er i Typografien en Artsbetegnelse for
Skriftsnit, der er en Efterligning af de
Bogstavbilleder (Unciales), som indristedes paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
