Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dage meget stærke Paavirkning fra de
skandinaviske Kulturfolk. Det er Fjeldrenens aarlige
Vandringer, der betinger Fjeldlappernes
Flytninger. Vinteren tilbringer Fjeldrenerne og
deres Vogtere i den lune Fyrreskovsregion, mest
i Sverige; men naar Vaaren nærmer sig,
begynder de at vandre opad. Hunrenerne kælver
i Apr.—Maj nær Skovgrænsen, og Sommeren
tilbringes paa Højfjeldet, oven for Skoven. Paa
hede Sommerdage søger Renerne op paa
Bjergtoppe og Snepletter for i den kølige og friske
Luft at finde Lindring for Varmen, Myggene
og Bremserne. Fra det nordligste Sverige søger
Fjeldrener og Fjeldlapper helt ud til den
norske Kyst, endog i nogle Tilfælde ud paa Øerne,
for her at tilbringe Sommeren paa de græsrige
norske Fjelde. Renens Føde er om Sommeren
væsentlig Græs, om Vinteren væsentlig
Rensdyrlav. Renen, der ved sine Livsvaner
nødvendiggør L.’s Flytninger, gør Tjeneste paa disse
som Last- og Trækdyr. Særlig tamme Dyr —
kastrerede Hanrener — anvendes om Sommeren
til at bære Teltstænger, Teltdug, Husgeraad,
Madvarer saavel som Spædbørn i deres
Vugger fra den ene Lejrplads til den næste. Om
Vinteren køres i Slæde med Renforspand.
Medens Seletøjet slutter sig ret nøje til Former,
der kendes fra nordasiatiske Rensdyrnomader,
er den lappiske baadformede Slæde helt
særegen. Den kaldes paa Lappisk kieris paa
Svensk ackja. Navnet Pulk (sv. pulka, af finsk
pulkka) bruges undertiden om den med
Rygstød forsynede Køreslæde, særlig om en nu ret
sjælden Form, der udmærker sig ved et Slags
Halvdæk til Beskyttelse af den Kørendes Ben,
og som vistnok særlig har været til Brug for
ikke-lappiske Rejsende. Af andre
Samfærdselsmidler har L. den lange og smalle Elvebaad
samt Skierne, af hvilke sidstnævnte er en
uundværlig Forudsætning for Rensdyravlen, idet
Renvogterne ikke kan færdes uden disse om
Vinteren. Nomadernes Bolig er det
kegleformede Telt, der bestaar af et Stel af tynde
Stænger, dækket med en Teltdug af Vadmel eller
Sejldug. I Teltets Midte er det stensatte
Ildsted, i Toppen Røgaabningen. Mellem Ildstedet
og Døren ligger Brændslet. Mellem Ildstedet og
Teltvæggen, modsat Døren, staar Kogekar og
Madvarer; det var i gl. Dage Teltets hellige
Plads, og her maa man ikke træde over, i
hvert Fald er dette forbudt Kvinderne. Paa
begge Sider er de med Birkeris dækkede Sidde-
og Sovepladser for Teltets Beboere og Gæster.
Foruden det flyttelige Telt har
Nomadelapperne ogsaa faste Jordtelte, hvor Teltdugen er
erstattet med Birkebark og Græstørv. Det
lap-piske Navn paa saavel de flyttelige som de
faste Boliger er goatte (sv. kåta, dansk Kote).
I den daglige Husholdning spiller Rensdyrets
Kød en Hovedrolle, især om Efteraaret og
Vinteren. Slagtning foregaar væsentlig kun om
Efteraaret og Vinteren, og en Del af Kødet fra
Efteraarsslagtningen fryses og tørres paa
Stillads til Brug om Foraaret og Sommeren. I
Sommertiden var Renens Mælk forhen et
væsentligt Næringsmiddel; og de af Mælken
tilberedte Produkter (Ost, Smør og hengemt
Mælk) indgik i Ernæringen om Vinteren. I de
senere Aartier er Malkningen af Renen dog
næsten ophørt. Renens Blod tørres i
Renvommen og anvendes siden til Føde for Mennesker
og Hunde, idet der af Mel, Vand og Blod
tilvirkes et Slags Klumper ell. Boller samt
Blodvælling. Brændevin spiller nu ingen Rolle hos
L., selv om enkelte Lapmænd drikker sig fulde,
naar de kommer til Byerne. Derimod hører
stærk Kaffe i store Mængder til den daglige
Kost. Fladbrød bages i den glødende Aske paa
Ildstedet. Husgeraadet er for en stor Del købt;
Gryder og Kedler af Kobber og Kaffekopper af
Fajance findes i enhver Kote, Kar, Fade og
Kopper af Træ tilvirker L. selv, men de bruges
ikke saa meget som tidligere. De smaa Kister,
hvori L. opbevarer mere værdifulde Genstande,
er ogsaa af egen Tilvirkning, ligeledes den af
Træ udhulede, skindbetrukne Bærevugge. Af
Rensdyrtak forarbejder L. Knivskafter, Skeer
o. l., men erhverver Knivblade o. a. Jernsager
ved køb. I Garvning af Skind er L. Mestre.
Nogen helt paalidelig Statistik over Antallet
af L.’s Rener findes ikke. I Sverige opgaves
Antallet af Tamrener (1910—11) til 272800,
hvoraf 231300 Fjeldrener og 41500 Skovrener.
Af Fjeldrenerne ejedes 207700 af L., 18600 af
Bønder; for Skovrenerne var de tilsvarende Tal
18800 og 21900. Bøndernes Rener vogtes af L.
Antallet af norske Rener angaves (1907) til
133000. I Finland anslaas Renantallet til c.
130000, der dog for største Delen ejes af
Finner.
I Reglen hersker der et hjerteligt Forhold
mellem Ægtefællerne. Giftermaal blev forhen
indgaaet i en ung Alder, men i nyere Tid gaar
de meget tidlige Ægteskaber af Brug p. Gr. a.
økonomiske Forhold. I gl. Dage blev Bruden
købt. Oftest optraadte Forældrene som Stiftere
af Partiet. Frieren ell. hans Forældre forærede
Pigen og hendes Familie Gaver, der var at
betragte som en Købesum. Ved Brylluppet
holdes et større Gilde. Den ægteskabelige Troskab
bevares strengt af begge Parter. Børnene
behandles med megen Kærlighed og Omhu. Saa
længe de er spæde, bæres de i en baadformet
Vugge, der er udforet med Mos og fine Skind.
Børnene opvokser i ret stor Frihed og
opdrages mest ved de Voksnes Eksempel. Revselser
er yderst sjældne.
Til Udvikling af et Statsliv er L. aldrig
naaet. De sociale Forhold er ganske løse, idet
der opr. næppe kendes nogen mere omfattende
social Gruppe end den enkelte Husstand. Inden
for denne er Faderen Overhovedet; men hver
af de enkelte Familiemedlemmer ejer sine egne
Rener. En Gruppe Familier, der slaar Lejr
sammen, flytter sammen og vogter Renerne i
Fællesskab, kaldes en sida (sv. »Lappby«);
inden for en saadan sida findes en Leder eller
Formand, der bestemmer, hvornaar
Flytninger skal foregaa, og repræsenterer det lokale
Lapsamfund over for den sv. ell. norske
Øvrighed; denne Institution er dog næppe opr.
lappisk.
Alle L. er forlængst kristne; og
Kristendommen tages hos dem meget alvorligt. En
pietistisk Sekt, Læstadianismen, hvis Tilblivelse
skyldes den sv. Præst Lars Levi Læstadius, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
