- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
462

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Anton Laurentius - Larsen, Carl Anton - Larsen, Carl Frederik - Larsen, Carl Fredersik Emanuel - Larsen, Elliot Kirchhoff Joakim

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Larsen, Anton Laurentius, norsk
Sprogmand og Litterat, f. i Faaberg 4. Novbr
1827, d. i Kbhvn 22. Juni 1888. Efter at være
blevet Student fra Trondhjems Skole 1845
(under det antagne Navn Finckenhagen, hvilket
han igen opgav efter Bosættelsen i Kbhvn) og
efter at have taget anden Eksamen det flg.
Aar var han en kort Tid Gaardbruger i det
Nordenfjeldske. I 1850’erne slog han sig ned i
Kbhvn, hvor han erhvervede sig dansk
Indfødsret og levede til sin Død. Han syslede her
dels med forsk. litterært Arbejde, dels med
Afskrivning af gl. Dokumenter i
Gehejmearkivet. For det norske Rigsarkiv har han
saaledes afskrevet en Mængde Akter i de danske
Samlinger. Ved Siden heraf drev han sproglige
Studier og var beskæftiget som Translatør. Af
hans Skr mærkes: »Sv. Ordbog for Danske og
Norske« (1865, 2. Udg. 1866),
»Svensk-dansk-norsk Haandordbog« (1884), »Om
Sprogbevægelsen i Norge« (1867) og »Dansk-norsk-eng.
Ordbog« (1880, 2. Udg. 1888).
H. F.

Larsen, Carl Anton, norsk Sydhavsfarer,
f. 25. Aug. 1860; foretog 1892—94 med »Jason«
Undersøgelser af Havet omkr. Østkysten af
Grahams Land og kortlagde herunder
Østkysten af dette Land mellem 64 og 68° s. Br., af
L. kaldet Foyn’s Land. Senere var han Fører
for »Antarctic« under Nordenskiöld’s
Ekspedition 1901—04. Ved Ankomsten til Buenos Aires
efter denne Færd tog han Initiativet til
Dannelsen af det argentinske Selskab Compañia
Argentina de Pesca
, der 1904 udrustede sin
første Ekspedition fra Norge til Havet omkr.
South Georgia, hvor L. havde opdaget, at der
fandtes adskilligt af den kostbare »Rethval«.
Selskabet udvidede sig stadig, særlig ved
Nybygninger og Indkøb i Norge, fl. norske
Selskaber er fulgt i L.’s Spor, og Hvalfangsten er
saaledes ved L.’s Initiativ blevet en af Norges
vigtigste Indtægtskilder. Marts 1923 er L. i
Færd med at grundlægge det norsk-svenske
Selskab »Rosshavet«, hvis Formaal skal være
at drive Hvalfangst i Rosshavet og i
Farvandene ved Victoria Land og Ballenyøerne. Univ.
i Kria skylder L. forsk. righoldige Saml. fra de
antarktiske Egne.
Wt. K.

Larsen, Carl Frederik, norsk Læge,
f. i Kria 19. Septbr 1830. d. smst. 21. Septbr
1909. L. blev cand. med. 1854, var Reservelæge
ved Rigshospitalet 1864—67 og med. Overlæge
1870—80. Han var tillige Militærlæge og afgik
som Sanitetskaptajn 1898. L. rejste
Tuberkulosesagen i Norge, udarbejdede det første
Udkast, til hvilket Loven af 1900 støttede sig,
og han pegede paa Nødvendigheden af at
indrette Sanatorier. Han skrev herom »Om
offentlige Foranstaltninger mod Tuberkulosen«
(1894 og 1895), »Vedkommende Tuberkulosens
Aarsagsforhold« (1898) o. fl. a. Skr. I de senere
Aar dyrkede L. Antropologi, valgtes ind i
Videnskabsselskabets antropologiske Komité og
blev dens Formand. Hans for norsk Antropologi
grundlæggende Arbejde, »Norske Kranietyper«,
i hvilket han paaviste Jæder-Typen,
Trønder-Typen, den nordlandske Type o. fl. a.,
prisbelønnedes. Paa begge sine Specialstudiers
Omraade var L. en meget frugtbar Forfatter.
J. S. J.

Larsen, Carl Fredersik Emanuel,
dansk Marinemaler, f. i Kbhvn 15. Septbr 1823,
d. smst. 14. Septbr 1859. L. var foruden af
Kunstakademiet Elev af Eckersberg og Kloss;
som Udstiller debuterede han 1845 med to
Søstykker, af hvilke det ene, »Morgen ved
Sjællands Kyst«, blev indkøbt til Nationalgaleriet.
Med et af Marinens Skibe besøgte han s. A.
Island og Færøerne og hjembragte derfra en Del
Studier og Tegninger; fl. af hans smukke
Raderinger er udførte over isl. Motiver. 1852—54
var han med offentlig Understøttelse i Syden,
og efter sin Hjemkomst malede han adskillige
Middelhavsbilleder, af hvilke et Par
erhvervedes til Nationalgaleriet; dette ejer ogsaa hans
betydeligste Værk, »En Formiddag i Øresund«
(1856).
(S. M.). P. J.

Larsen, Elliot Kirchhoff Joakim,
dansk Skolemand og hist. Forf., f. 23. Maj 1846
i Nykjøbing p. S., d. 12. Marts 1920 i Kbhvn.
Efter at have besøgt Jonstrup Seminarium blev
han dimitteret 1865, blev s. A. ansat som Lærer
paa Frederiksberg, overtog 1874 en
Overlærerpost og var 1885—1911 Frederiksbergs
Skolevæsens øverste Leder, først som Skoleinspektør,
fra 1898 som Skoledirektør. I denne Stilling
har han bidraget væsentlig til at bringe
Frederiksberg Skolevæsen paa det høje Stade, det
indtager (ringe Børnetal i Klasserne,
Heldagsskoler, Pigegymnastik, Sløjd, kvindelig
Husgerning, Skolelæger, Tandpleje, Undervisning
af Børn, der lider af smittefarlig Tuberkulose,
Brusebade, Børnenes Ferierejser, Kolonier for
svagelige Børn, Bespisning). Han har udgivet
fl. alm. brugte Skolebøger, navnlig Læsebøger
og Regnebøger, der foreligger, i mange Oplag.
Sine omfattende og omhyggelige Arkivstudier
har han nedlagt i »Bidrag til Kjøbenhavn’s
offentlige Skolevæsens Historie« (1881), »Bidrag
til den danske Folkeskoles Historie 1784—1818«
(1893) og Fortsættelsen heraf, der omfatter
Tidsrummet 1818—98 (1899), »Frederiksberg
Skolevæsen« (1906), »Skolen i Pileallé« (1908,
i »Fra Arkiv og Historie«, III), samt i
»Skolelovene 1814 og deres Tilblivelse« (1914) og en
kortere Oversigt herover i »Den danske
Folkeskole gennem Hundrede Aar« (1914); endvidere
»Den danske Folkeundervisnings og Folkeskoles
Historie 1536—1784« (1916). Foruden det
omfattende Embede som Skoledirektør er
mange offentlige Hverv blevne ham overdragne.
Han blev 1893 Medlem af og 1895—1900
Formand i Bestyrelsen for Danmarks
Lærerforening«, for hvilken han har skrevet
»Meddelelser om forsk. Forhold vedr.
Skolevæsenet i Danmark« (1880) og »Danmarks
Lærerforening og dens Virksomhed 1874—99«
(1899). Som Formand i Lærerforeningen fik han
betydelig Indflydelse paa Affattelsen af
Skoleloven af 24. Marts 1899. L. var 1888—98
Formand for Sjællands Stifts aarlige Skolemøder
i Roskilde og 1913—20 Formand for
Frederiksberg Skolekommission. 1900—05 Censor ved
Skolelærereksamen. Han har været Medlem af
»Pædagogisk Selskab«’s Bestyrelse og var
Medlem af Udvalget for danske Skolebørns
Fælleslege. Fremdeles har han været Leder af en
lang Række Virksomheder inden for
Frederiksbergs Omraade, f. Eks. Teknisk Skole og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free