Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larson, Simeon Marcus - Larssen, Anna - Larssen, Oda L. H. - Larsson, Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Huset brændte n. A. sammen med hans Studier,
Ebben i hans Kasse hindrede dets Genopførelse,
og 1860 begav han sig da paa Langfart
(gensaa ikke Fædrelandet mere) over Helsingfors
til Petrograd, derefter til London, igen
skovlende Penge ind med sin Kunst, der bød Effekter,
saa det knaldede, men i Naturtroskab stadig
gik ned ad Bakke, indtil den til sidst havnede
i det haandværksmæssige. L.’s Styrke var hans
Pensels raske Gaaen paa, saa rask, at han ofte
malede store Billeder alla prima, og saa
hurtig, at han f. Eks. 1859 kunde male
»Brændende Dampskib« (et af hans staaende Emner)
i Løbet af 10 Timer; han kan med Kraft og
Helhedsvirkning give det store og betagende i
Naturen; ejer stærk Fantasi og livfuld
Stemning; men hans Lethed i at manøvrere med
Farven udartede til det løseste Virtuosvæsen.
Af hans mange Arbejder er en Del spredte om
i Europa; Nationalmuseet i Sthlm har ham
heldig repræsenteret ved Arbejder som
»Fjeldlandskab og Vandfald i Norge« (1850),
»Vandfald i Smaaland«, »Kronborg ved Maaneskin«
(1856), »Storm ved den bohuslenske Kyst« (1857)
og »Brændende Dampskib i Stormvejr og
Maaneskin« (1858); gode Værker i Göteborgs og
Malmö Mus. En Katalog (henved 100 Numre)
over den retrospektive Udstilling af hans Kunst
1880 i Sthlm gav Oversigt over hans Kunsts
vægtigste Arbejder. (Litt.: A. Gauffin, »M.
L.« [1907—08] samt Katalog).
A. Hk.
Larssen, Anna, f. Halberg, dansk
Skuespillerinde og Prædikantinde, f. 12. Septbr
1875 i Kbhvn. Hun udgik fra en ital., norsk
og dansk Slægt og optraadte allerede 5. Marts
1882 som et af Børnene i »Et Dukkehjem« paa
Bergens Scene, hvor hendes Fader, en rejsende
Skuespiller, dengang virkede. Med ham kom
hun til Dagmarteatret og udførte bl. a. Drengen
i »Landsoldaten«, inden hun 18. Apr. 1892 fik
sin egl. Debut som Bosette i Musset’s »Man
skal ikke spøge med Kærlighed«. Ved sin
lydefri Skikkelse og sit smukke, meget udtryksfulde
Ansigt blev hun snart en af Publikums Yndlinge
i Roller som Thora i »Fætter Georg« og Anna
i »Ungdom«, og kyndige Tilskuere var ikke i
Tvivl om, at hun var en betydelig scenisk
Begavelse af intuitiv Art. Paa Folketeatret,
hvortil hun efter sit (senere opløste) Ægteskab med
Forfatteren« Otto L. blev knyttet, fandt hun i
Herman Bang en Instruktør, der tvang hende
bort fra den nærliggende Fristelse at spille paa
sit Ydre og som ikke tillod hende at nøjes med
det ubevidste, men som lærte hende at uddybe
og karakterisere sine Skikkelser. Derfor
betegner denne Periode (1895—99) Gennembrudet i
hendes Kunst. Hun levendegjorde den
skælmske Mizi i »Elskovsleg«, virkede rørende som
den inderlige Mimi i »Frie Fugle«, var glad og
kaad som Myrrhine i »Kvindernes
Sammensværgelse« og fuldendt illuderende som
Kätchen i »Pigen fra Heilbronn«; selv Skuespil,
der stod uden for Litteraturen, forlenede hun
med Poesi, for Eks. »Trilby«. Som en moden
Kunstnerinde vendte L. 1899 tilbage til
Dagmarteatret og forblev der til 1909 (med
Undtagelse af Sæsonen 1905—06, da hun spillede i
Kria), og i disse Aar føjede hun klassiske
Tragedieskikkelser som Ophelia i »Hamlet« og
Oehlenschläger’s Valborg til sit muntre
Repertoire, hvilket hun gav en pikant, til Tider
udpræget kbhvn’sk Tone af Underfundighed og
Koketteri (f. Eks. Fru Mimi i »Fru Mimi«), og
mod Slutn. af sin Teaterbane hævede hun sig
til Karakterskuespillerinde af en sjælden lødig
Art i Roller som Helga i »De stille Stuer«,
Monna Vanna, Zaza, Wilde’s »Salome« og
Japanerinden i »Ingen véd det«. Paa Højden af sin
Udvikling, da hun ubestridt stod som en af
Nordens ypperste Kunstnerinder, forlod hun for
bestandig Scenen, kun 34 Aar gl; uden at
Offentligheden kendte hendes Beslutning,
optraadte hun sidste Gang som Kameliadamen paa en
Turné, der sluttede 30. Juni 1909 i Slagelse.
En religiøs Understrøm i hendes Sind var
steget og havde faaet Magten over al anden
aandelig og legemlig Higen. Paavirket af den
norske Præst Baratt gennemgik hun en Krise og
blev en bevidst Kristen. Det rige Følelses- og
Fantasiliv, som prægede hendes Kunst,
koncentrerede hun nu i en omfattende Virksomhed
som Prædikantinde for en Lære, der bygger
paa en meget bogstavelig Udtydning af Biblens
Ord. Som Indledning til denne Gerning overs.
hun Marie Corelly’s Skrift »To Verdener«
(1909), der dannede en smuk Modsætning til
en utiltalende Bog, hun tidligere havde udg.
under Titlen »Eventyr ude og hjemme« (1901).
Skriftet »Hvad vi tror og lærer« (1920) udgør
en, af Angreb fremkaldt, Redegørelse for
hendes religiøse Overbevisning, der deles af
hendes Ægtefælle, Løjtnant Sigurd Bjørner, som
medvirker i hendes Propaganda. 1922 aabnede
Ægteparret en Mødesal, »Evangeliehuset«, paa
Østerbro i Kbhvn samt paabegyndte Udgivelsen
af »Evangeliebladet«. (Litt.: Rob.
Neiiendam, »Folketeatrets Hist. 1857—1908« [Kbhvn
1919]).
R. N.
Larssen, Oda L. H., se Nielsen.
Larsson, Carl, sv. Maler og Tegner, f. i
Sthlm 28. Maj 1853, d. 25. Jan. 1919 smst. 1876
vandt han Akademiets kgl. Medaille for »Sten
Sture befrier Dronning Christine af Danmark
fra Fængslet« og kunde nu rejse til Paris til
videre Uddannelse. Imidlertid laa
Kunstnerbanen endnu langtfra aaben for ham. L., der
vilde det store i Kunsten, forløftede sig
foreløbig paa dens Opgaver og maatte se mindre
Aander reussere og slippe ind ad Ærens Porte,
og Levebrødsbesværet, der havde bragt ham til
ved Siden af Karikaturtegning for »Kaspar« o.
l. at arbejde som Retoucheur for en Fotograf,
fik ham nu til at tegne Illustrationer for
Billedværker, mere end han skøttede om. Hans
Illustrationsvirksomhed blev dog Vejen til Ros og
Magt. Som Tegner var L. let og elegant, og han
viste ikke mindst her sin store Evne for
Liniernes Rytmik; han kan være kostelig i sine
Børneskildringer (f. Eks. den lille Bog med Tekst af
ham selv fil Ære for hans Barn), og hans
Humor har udmærket Greb paa Karikaturen, hans
Fantasi er frodig, hans Indfald ofte morsomt
uventede, og hans dekorative Sans og elegante
Streg kan gøre hans Tegninger til smaa
Mesterværker. Til hans tidligste Arbejder paa
Illustrationsomraadet hører Tegninger til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
