Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laryngokirurgi - Laryngologi - Laryngoskop - Laryngoskopi - Laryngospasme - Laryngostenose - Laryngostroboskop - Laryngotomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betændelser, som paa Grund af deres Størrelse
ell. Sæde ikke kan behandles endolaryngealt.
J. M.
Laryngologi (gr.), Læren om Struben og
dens Sygdomme. Dyrkelsen af L. kræver en
særlig udviklet Teknik med Anvendelse af
kunstig Belysning gennem Strubespejl ell. direkte
Laryngoskopi og udøves derfor saa godt som
udelukkende af særligt uddannede Specialister,
Laryngologer. Medens tidligere L. og Otologi
sædvanlig dyrkedes hver af sine Specialister,
har de delvis fælles Metoder, navnlig
Anvendelsen af kunstig Belysning, medført, at de to
Specialer nu næsten altid dyrkes samlet.
J. M.
Laryngoskop (gr.), Strubespejl, et lille
skraat stillet Spejl paa et tyndt Skaft, som,
idet Lyset kastes ind paa det ved et
Pandespejl ell. en Pandelampe, gør det muligt at se
Strubens (ell. Næsesvælgets) Indre. Man har
ogsaa konstrueret L., hvor en lille elektrisk
Lampe, som sidder umiddelbart foran Spejlet,
koster Lyset ned i Struben; dette anvendes dog
næslen ikke af Laryngologerne, da det af forsk.
Grunde er upraktisk. L. er opfundet 1855 af
Sanglæreren Manuel Garcia, som dermed
foretog Undersøgelser af Stemmelæbernes
Bevægelser. Det indførtes i Lægevidenskaben af
Türck og Czermak, og først hermed var
Laryngologien muliggjort som særligt Fag inden
for Medicinen. Der førtes nogen Tid igennem
Strid mellem Türck og Czermak vedrørende
Prioriteten for Benyttelsen af L. i Medicinen,
men de nævnes nu alm. jævnsides som
Laryngologiens Fædre.
J. M.
Laryngoskopi (gr.), Undersøgelsen med
Laryngoskop (Strubespejl).
Laryngospasme (gr.), ogsaa kaldet
Glottiskrampe (Spasmus glottidis), krampagtig
Sammensnøring af Stemmeridsen (Glottis);
forekommer allerhyppigst ved Berøring af
Stemmeridsen og Omgivelser med fremmede Legemer,
men kan i sjældnere Tilfælde opstaa af nervøse
Aarsager, saaledes som Hysteri, Hypokondri
o. l. Man taler dels om respiratorisk L.,
hvor Aandedrættet standses p. Gr. a. Krampen
i Stemmeridsen, dels om fonisk L., hvor
Aandedrættet ikke ophæves, men de ved Talen
frembragte Lyd er ganske ufuldstændige og
Stemmen unaturlig høj, og hvor der endogsaa
kan opstaa Stemmeløshed. Den hyppigste Form
af L. er den, som forekommer hos smaa Børn
i Alderen fra c. 4 Maaneder til 2 Aar, og som
i Reglen indledes og afsluttes med pibende
Indaandingsbevægelser. Den optræder oftest
hos daarlige, underernærede Børn og hyppigst
i Tilslutning, til Sindsbevægelser. Som oftest er
L. et hurtigt ophørende Symptom, hvor der
knap nok behøves nogen særlig Behandling —
siddende Stilling samt kold Overhældning,
eventuelt i Forbindelse med varmt Bad, vil i
Reglen bringe Tilfældene til at svinde. Kun
sjælden fordrer Tilstanden indgribende
Behandling, saasom Indførelse af Kanyler gennem
Struben ell. gennem Luftrørssnit.
J. M.
L. hos Børn optræder som Regel fra den
3—4. Maaned til Slutningen af 2. Leveaar, og
hyppigst i Vinter- og Foraarsmaanederne. I de
lettere Tilfælde giver den sig til Kende ved en
ejendommelig hivende Lyd ved Inspirationen,
mindende en Del om den, der høres ved
Kighoste, og indfinder sig oftest ved Barnets
Opvaagnen ell. under dets Skrigen ell. Graad. Den
kan indtræffe fra en enkelt Gang til talrige
Gange i Døgnets Løb, som Regel uden at genere
Barnet det ringeste. Ved de alvorligere Anfald
derimod, hvor Stemmeridsen helt lukkes,
standses Aandedrættet fuldstændig for en kortere
Tid. Barnet kan ikke faa Vejret, det bliver
blaat i Ansigtet og falder slapt tilbage. Efter
faa Øjeblikkes Forløb indledes Respirationen
atter med den føromtalte hivende Lyd, og
Barnet kommer hurtigt til sig selv igen. Disse
Anfald maa ikke forveksles med dem, man
undertiden træffer hos hysteriske, som Regel
noget større Børn, som, naar de kommer i Affekt,
bliver blaa i Ansigtet og falder om.
Er L. særlig stærk, kan der udløses
universelle Kramper, ell. Spasmen kan gribe over
paa Respirationsmusklerne, hvilket kan have
Døden til Følge; dette er dog meget sjælden
Tilfældet. Børn med L. lider næsten uden
Undtagelse af spasmofil Diatese (s. d.). Aarsagen
til L. er endnu ikke kendt, men uden Tvivl
spiller Ernæringen en meget vigtig Rolle, idet
det har vist sig, at Børn, som udelukkende
ernæres med Kvindemælk, saa godt som aldrig
faar L., og at de laryngospastiske Anfald
forsvinder ell. formindskes betydeligt, naar man
giver en Kost, som ikke indeholder Komælk,
medens de ofte atter kan fremkaldes ell.
forstærkes ved fornyet Tilsætning af denne. Det
synes at være Saltene i Komælkens Valle, som
udøver den skadelige Virkning. Behandlingen
af L. maa derfor gaa ud paa for en kortere
Tid at borttage Mælken af Kosten og erstatte
den med en anden for Barnets Alder svarende
Ernæring, for derpaa efter nogen Tids Forløb
atter forsigtig at begynde med Mælken og
langsomt stige med Dosis. Af Medikamenter har
Levertran med Tilsætning af Fosfor- og
Kalkpræparater som Regel en gavnlig Indflydelse
paa Anfaldene.
P. H.
Laryngostenose (gr.), d. s. s.
Larynxstenose.
Laryngostroboskop, et Apparat til at
iagttage Stemmelæbernes Svingninger. Lyset, som
med Strubespejlet kastes ind i Strubehovedet,
passerer gennem en Række smalle Spalter i en
hurtigt roterende Skive; Forsøgspersonen
ansætter en Tone, hvis Svingningstal omtr. svarer
til det Antal Spalter, som passerer forbi i
Sekundet, saaledes at man for hver ny Spalte
faar Stemmelæberne at se i en Stilling, som er
lidt forskudt fra den forrige. De hurtige
Svingninger af Stemmelæberne omsættes derved
tilsyneladende i ganske langsomme Svingninger,
saa man er i Stand til nøjere at iagttage
Bevægelsen.
J. M.
Laryngotomi (gr.), Spaltning af
Strubehovedet i Midtlinien for at fjerne Svulster,
Fremmedlegemer ell. Forsnævringer ell. for at
behandle visse Betændelser. L. kan alt efter
Sygdommens Art og Sæde være enten en total
Laryngofissur, hvorved saavel Skjoldbrusken
som Ringbrusken gennemskæres, en
Thyreotomi, hvorved kun Skjoldbrusken spaltes, ell. en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
