Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lat - Latacunga - Latakia - La-Tène - latent - latent Billede - latent Varme ell. bunden Varme - lateral - Lateraler - Lateralsekretionsteori - Lateralsklerose, amyotrofisk - Lateranet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dagens Lys. De ældste og mærkeligste skyldes
Kong Açoka, der i sine Indskrifter kalder sig
Pijadasa; de indeholder buddhistiske
Dekreter. De er de ældste hidtil kendte
Mindesmærker af ind. Kunst.
V. S.
Latacunga [lata’kuŋga], Hovedstaden i Prov.
Leen i Equador, ligger 2860 m o. H., er
gentagne Gange bleven ødelagt ved Jordskælv,
men stadig bygget op paa ny og er nu en af
Equadors smukkeste Byer. I den findes et
Gymnasium og en Krudtfabrik og i Nærheden
Ruiner af et gl. Inka-Palads. C. 10000 Indb.
N. H. J.
Latakia, se Ladikieh.
La-Tène [la-’tæn]-Kulturen, en opr.
mellemeuropæisk, førromersk Jernalders
Kultur. Betegnelsen stammer fra en af de
betydeligste og bedst kendte Pladser, hvor dens Levn
fremdroges, en Pælebygning ved
Neuchatel-Søen i Schweiz, maaske en Art militær Forpost
for en keltisk Stamme. Der fandtes Sværd,
Spyd o. a. Vaaben, samt Hestetøj,
Brugsredskaber og Mønter. (Undersøgelse navnlig ved
Desor; senere Studium ved H. Hildebrand, O.
Tischler, Osc. Montelius og J. Déchelette).
Kulturen er keltisk, opr. uden rom.
Paavirkning, men ikke uden Forbindelse med
provinsialgræsk, navnlig fra Handelspladsen Massilia
(Marseille). Ligeledes bygger den paa den
forudgaaende Halstattkultur. Dens Hjemstavn er
det sydlige Mellemeuropa, og den gaar her
tilbage til 5. Aarh. f. Kr. Senere udbreder den
sig til alle Sider, Norditalien, Polen, Frankrig
(Marne-Omraadet) og England; mod N. over
Tyskland til Gotland og Mellemsverige, samt til
Danmark og en Del af Norge. Foruden Jernet
kendes Bronzen, der mest anvendes støbt, samt
Guld og Sølv; Kelterne var de eneste, som
uden for de klassiske Lande slog Mønt,
Efterligninger af Massiliamønter og makedoniske
Kongers. Kulturen er vel i sin Helhed
barbarisk, men særpræget og med Evne til at
bearbejde og udvikle det udefra modtagne. Mest
ejendommelig er den i sit Hjemland. Den
danske førrom. Jernalder stammer væsentlig herfra,
mest i direkte Strøm fra S., men ikke uden
Ændringer. Dejbjergvognen, Halsringe med
Endeknopper, smalle tveæggede Sværd og
Bøjlenaale med Emaille er af de ejendommeligste
Frembringelser. Kulturen efterfølges og
fortrænges af den rom. Periode, i Norden ved
Kristi Fødsels Tid. (Litt.: J. Déchelette,
Archéologie celtique [Paris 1914]). Smlg.
Jernalder, S. 902 ff.
H. A. K.
latent (lat.), skjult, ikke kommende til Syne,
til Frembrud (bunden).
Man taler om en l. Sygdom, et l. Stadium
af Sygdom ell. l. Symptomer, naar
Sygdommen vel findes i Organismen, men ikke i
Øjeblikket giver sig tydelig til Kende. Saaledes
tales om l. Syfilis o. s. v.
P. H.
latent Billede er et usynligt Billede, der
dannes paa den fotografiske Plade under
Eksponeringen i Fotografiapparatet. Ved Lysets
Paavirkning af de lysfølsomme Stoffer,
hovedsageligt Bromsølv, omdannes disse saaledes, at
de ved Badning i en Fremkalder spaltes i Brom
(ell. Klor ell. Jod), der gaar i Forbindelse med
Fremkalderstoffet, og i metallisk Sølv, der
udskiller sig og danner det synlige, sorte Billede
paa den fotografiske Plade.
C. E. A.
latent Varme ell. bunden Varme
kalder man den Varmemængde, der maa tilføres
et Stof under dets Smeltning ell. Fordampning,
for at denne Tilstandsforandring kan foregaa.
Udtrykket stammer fra den Tid, da man ansaa
Varmen for et Stof, der ikke kan tilintetgøres,
men vel optages af Legemerne paa en saadan
Maade, at den ikke fremkalder nogen
Temperaturstigning. Med denne Anskuelse stemmer det
godt, at en lige saa stor Varmemængde
kommer frem, bliver »fri«, ved de omvendte
Overgange, Størkning og Dampfortætning. Varmen
faar herved Lighed med en Luftart, f. Eks.
Kulsyre, der kan optages af et Stof paa en
saadan Maade, at den ikke længere eksisterer som
Luftart, og senere ved passende Midler atter
frigøres i Luftform. — Nu, da man anser
Varmen for en Energiform, der kan forvandles til
andre Energiformer og altsaa ophøre at
eksistere som Varme, taler man hellere om
Varmeforbrug ved Smeltning og
Fordampning og Frembringelse af Varme
ved de omvendte Forandringer. Se
Fordampningsvarme under Damp (Side
472) og Smeltevarme under
Smeltning.
(K. S. K.). E. S. J.
lateral (lat.), hørende til Siden.
Lateralarv, Arv i Sidelinien,
Lateralbeslægtede, beslægtede i Sidelinierne.
Lateraler, se Sidelyd.
Lateralsekretionsteori, se Gang (geol.).
Lateralsklerose, amyotrofisk, er en
kronisk Rygmarvslidelse, som begynder i den
voksne Alder, og hvis Grundlag er et Svind af
Nerveceller og Nervebaner i Rygmarven. Den
viser sig ved, at der kommer Svind og
Lammelse af Musklerne, sædvanlig først paa
Hænderne; denne Lammelse skrider fremad, og
samtidig kommer der Stivhed af Benene.
Sygdommen fører oftest til Døden i Løbet af nogle
Aar, idet der tilsidst kommer Lammelse af de
Muskler, der bruges til Synkningen. Aarsagen
til Sygdommen er ukendt; man ved kun, at den
ikke er arvelig og næppe skyldes nogen
Infektion.
K. H. K.
Lateranet, paveligt Palads i Rom; det har
Navn efter den rom. Fam. Lateranus, i
hvis Eje det var, indtil Kejser Nero
konfiskerede det efter at have dræbt Plautius
Lateranus, der havde deltaget i en Sammensværgelse
mod Kejseren. Paladset var kejserlig
Ejendom, indtil Konstantin den Store skænkede det
til Roms Biskop, og nu blev det Pavernes
Residens, indtil de flyttede til Avignon. Ved den
store Brand 1308 lagdes L. i Ruiner, og
saaledes laa det hen, indtil Pave Sixtus V 1586
lod Ruinerne sløjfe og opbygge et nyt Palads
ved Domenico Fontana. Da L. stod unyttet hen,
indrettede Innocens XII det 1693 til et
Vajsenhus; Gregor XVI indrettede det til et Mus. for
de Oldsager, som ikke kunde faa Plads i
Vatikanet ell. paa Kapitol (Museum Gregorianum
Lateranense). Af det gl. L. findes endnu
Pavernes Huskapel, Sancta Sanctorum, der byggedes
1278 af en af Cosmaterne; heri findes et
Christus-Billede, som siges malet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
