Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laterna magica - Laterne (d. s. s. Lanterne) - Laterne ell. Lanterne - Laterne ell. Laternedrev - Laternedrager - Laterza - latet anguis in herba - Latham, Robert Gordon - La Thangue - Lathgertha - Lathing - Lathom - Lathræa - Lathyrisme - Lathyrus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vokser frem paa dets Plads. Heraf det eng.
Navn dissolving views.
K. S. K.
Laterne (lat.), d. s. s. Lanterne,
Laterne ell. Lanterne (lat. laterna ell.
lanterna, fr. lanterne) kaldes i
Bygningskunsten den med Lysaabninger forsynede
Overbygning, som afslutter en Kuppel.
(E. S.). C. B-r.
Laterne ell. Laternedrev, ældre
Benævnelse for et Drev, bestaaende af 2 parallelle
Skiver, forbundne med mellemliggende
»Stokke«, der tjener som Tænder. Nu kalder man
et saadant Drev for et Stokkedrev.
D. H. B.
Laternedrager, Betegnelse for visse
tropiske Lyscikader, se i øvrigt Cikader.
Laterza [la’tærtsa], By i det sydlige Italien,
Prov. Lecce, ligger 40 km NV. f. Taranto ved
Kystfloden L. og har Olieudvinding og
(1911) 8300 Indb.
C. A.
latet anguis in herba (lat.), »en Slange er
skjult i Græsset«; Citat af Vergil’s Bucolica
3, 93.
A. B. D.
Latham [’£eiþəm ell. ’£eiðəm], Robert
Gordon, eng. Sprogforsker og Etnolog (1812—88),
studerede i Cambridge, foretog 1823—33 Rejser
i Danmark og Norge og bragtes derved ind
paa Studiet af de skandinaviske Sprog. 1839
blev han Prof. i eng. Sprog og Litt. ved
University College i London og virkede for
Sprogforskningen og Studiet af Etnologi i England.
Paa begge disse Omraader skrev han en Rk.
Værker, af hvilke de vigtigste er: The English
Language (1841), hvor han paa Grundlag af
Grimm’s Forskninger fremstiller Sprogets
Udvikling, Natural History of the Varieties of
Man (1850), i hvilket han vil bevise
Menneskeslægtens Enhed, A Handbook of the English
Language (1851), Man and his Migrations
(1851), The Ethnology of Europe (1852),
Varieties of the Human Species (1855), Nationalities
of Europe (1863), Outlines of general or
developmental Philology (1878).
(T. L.). I. O.
La Thangue, eng. Maler, se Thangue.
Lathgertha, latiniseret Form af Skjoldmøen
Ladgerd’s Navn.
G. K-n.
Lathing, se Pladegitter.
Lathom [’£eiþəm], Flække i det nordvestlige
England, Lancashire, ligger 20 km NNØ. f.
Liverpool ved Floden Douglas og
Leed-Liverpool-Kanalen og har (1921) sammen med den
nærliggende Burscough som Kommune 7633
Indb.
N. H. J.
Lathræa [-træa], se Skælrod.
Lathyrisme, en Sygdom, som opstaar ved
længere Tids Nydelse af Frøene af forsk. Arter
Fladbælg (Lathyrus sativus og cicera). Disse
Frø anvendes i nogle Lande, særlig Indien og
Algier, til Brød, og de synes ved nogen Tids
Nydelse at kunne fremkalde Lammelser med
Stivhed af Musklerne paa Grundlag af en
Lidelse af Rygmarven.
K. H. K.
Lathyrus [-ty-] L. (Fladbælg), Slægt af
Ærteblomstrede (Vikke-Gruppen), Urter med
oftest kantet ell. vinget Stængel og finnede
Blade, hvis yderste Smaablad er omdannet til
en ugrenet Slyngtraad ell. en Braad, og hvis
Akselblade er anselige, løvbladagtige og helt
ell. halvt pildannede; Smaabladene, der for
øvrigt kun er faa i Antal, er buenervede.
Blomsterne sidder i akselstillede Klaser, er hyppig
ret store og har udpræget Ærtekrone.
Støvbladrøret er lige afskaaret og Griflen
sammentrykt, haaret paa den indre Side og foroven
løbende ud i et bredt Parti, hvis Rande dog
ikke (som hos Ærten) er tilbagebøjede.
Bælgen er sammentrykt med faa ell. talrige Frø,
hvis Navle dækkes af en lille, oftest
linieformet Frøkappe. Over 100 Arter, der især vokser
paa den nordlige Halvkugle. I Danmark og
Norge forekommer nogle Arter, hvoraf de
mere alm. nævnes her, og hvoraf flg. er
fleraarige og klatrende. L. pratensis L. (Gul F.)
er alm. i Danmark og Norge paa friske Enge,
i Krat og ved Gærder; den har uvinget
Stængel, dens Blade er kun forsynede med eet Par
lancetdannede Smaablade, og Kronbladene er
gule. Den blomstrer i Juni—Juli. L. maritimus
L. (Strand-F., n. Strandært), har
trekantet, men uvinget Stængel og blaagrønne
Blade med 4—5 Par Smaablade. Blomsterne er
først røde, siden blaa. Den vokser ved sandede
Kyster og er ret alm. ved Vesterhavet. L.
palustris L. (Kær-F.), med vinget Stængel og
2—3 Par aflange Smaablade og violette
Blomster vokser i Danmark hist og her i Moser og
paa fugtige Enge. L. silvestris L. (Skov-F.) med
vinget Stængel, vingede Bladstilke og kun eet
Par Smaablade; Blomsterne er rosenrøde. Den
bliver over 1 1/2 m høj og vokser i Danmark
ikke sjælden langs Skove, ved Gærder o. l.
L. tuberosus L. (Knold-F.) med lyst
purpurrøde og vellugtende Kronblade er fundet
forvildet enkelte Steder i Danmark; den hører
ellers hjemme i Mellemasien og sydligere Dele
af Europa, hvor den dyrkes af Hensyn til
Knoldene, der er saa store som Hasselnødder
(Jordnødder, Jordmandler). Om
Arter af samme Afdeling af L., der benyttes
i Landbrugets Tjeneste, se Fladbælg. I
Haver dyrkes enkelte Arter som Prydplanter
(se ndf.). — Hos nogle L.-Arter ender
Bladene med en Braad; de henføres ofte til en
særskilt Slægt (Orobus L., Glatbælg, norsk:
Erteknap). 3 af disse forekommer saavel i
Danmark som i Norge. L. montanus Bernh.
(Krat-F.) har Knold, vinget Stængel og 2—3
Par ovale Smaablade; Kronerne er rødviolette.
Den vokser paa Lyngbakker og i Skove ell.
Krat og er alm. i det meste af Danmark og
det sydlige Norge. Stængelen er uvinget hos L.
niger L. Bernh. (Sort F.), der har 3—7 Par
ovalt-elliptiske Smaablade og røde Kroner, og
L. vernus L. Bernh. (Vaar-F.), der har 2—3
Par ægdannede og tilspidsede Smaablade og
røde ell. violette Kroner. Begge de sidst nævnte
Arter vokser i Skove og er temmelig sjældne i
Danmark; alm. i Norge. Sidstnævnte samt et
Par fremmede Arter af samme Afdeling
dyrkes som Prydplanter i Haver (se ndf.).
A. M.
L. som Prydplanter. L. latifolius L.,
fleraarig, haardfør, 1,50—2,50 m, rosenrøde
Blomster fra Juli—Septbr, og en hvid Varietet.
Den formeres ved Deling ell. ved Frø og er
anvendelig til Espalier, Løvgange o. l. St. L.
odoratus L., Sydeuropa, enaarig, har langt
større Bet. end foreg., især efter Fremkomsten
af Varieteter med større Blomster og i fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
