Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinskole - latinsk Sprog - Latinus - Latinæ feriæ - Latisana - Latitude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Latin, og som tillige tjente som
Forberedelse til de Univ. ell. Højskoler, der
efterhaanden opstod. Disse L. var imidlertid højst
ufuldkomne, Lærefagene var begrænsede til
Trivium (Grammatik, Didaktik og Retorik), og
Metoden elendig (Diktat og Udenadslæren). —
Med Reformationen begyndte der en virksom
Reform af Skolen, og de højere Skoler i de
lutherske Lande ordnedes væsentlig i
Overensstemmelse med den sachsiske Skoleplan af
1528, der ogsaa ligger til Grund for den
Skoleordning, som foreskreves i den danske
Kirkeordinans af 1537. Denne Skole, i hvilken
Religion vel stilledes i Spidsen som Hovedfag, blev
for øvrigt, under Indflydelse af Humanismen,
en ensidig L. Og denne Skole, en i hver By,
blev den dominerende. Dens Hovedformaal
blev at lære Eleverne at læse, tale og skrive
Latin. Modersmaalet traadte helt i Skygge, ja
enkelte Steder var det forbudt, endog paa
Legepladsen, og skønt der hist og her var
ypperlige Mænd i Spidsen for den, som f. Eks.
Johannes Sturm i Strasbourg, stivnede den dog
snart i ren Formalisme og Mekanisme, i
grammatisk Latinindpiskeri og Udenadslæren, og
Skoletugten var barbarisk. Comenius’ mægtige
Skikkelse formaaede ikke at bryde
Udviklingens Gang. Først i 18. Aarh. begyndte
Reformtankerne at faa Indflydelse paa Skolen.
Pietismen betoner Modersmaalet og Realfagene,
Matematik, Historie, Geografi o. s. v.
Rousseau’s og Filantropernes pædagogiske Ideer,
Nationallitteraturernes Opkomst, den stigende
Interesse for Naturvidenskaberne bringer Røre,
og disse Strømninger fører til Grundlæggelse
af Borgerskoler og Realskoler med Vægt paa
Realia og en ny Metode, mere Hensyn til
Livet og Barnets Natur. Disse Bestræbelser faar
ogsaa indirekte Indflydelse paa L. ved at
vække Reformbestræbelser i denne. Man fraviger
ikke Tanken om det særlig dannende, der
netop skal ligge i de klassiske Sprog, men
Nyhumanismen søger at gøre L. mere
aandsdannende, idet man nu fra Sproget, Formen,
vender sig mere og mere mod Indholdet.
Human Dannelse sattes som L.’s Maal, og dette
Maal skal naas ved en dybere Indlevelse i den
antikke Kultur, i de lat. og gr. Forf., og
Matematik naar ogsaa til at spille en Rolle. Det
var altsaa endnu en L., der imidlertid mange
Steder fik mere humanistisk klingende Navne,
som Gymnasier, Lyceer o. s. v. Enkelte Steder
deltes det højere Skolevæsen ogsaa i L. og
Gymnasier, og hin blev saa en Forskole til
denne, der saa særlig forberedte til Univ.
Efterhaanden fik dog Matematik, de hist.
Discipliner og med Naturvidenskabens stigende
Udvikling ogsaa Naturfagene, særlig Astronomi og
Fysik, Indgang, ligesom ogsaa Modersmaalet.
19. Aarh. karakteriseredes ved en stigende
Kamp inden for den højere Skole mellem det
klassisk-humanistiske og det
moderne-realistiske Dannelsesprincip. Det føles mere og mere,
at der i moderne Litt., i Nationallitteraturerne
og i Naturvidenskaberne ligger
Dannelsesværdier, der bedre end de klassiske Sprog kan
forberede Ungdommen til alsidig og livsdygtig
Dannelse. Ved Siden af L. opstaar der
Realskoler og Realgymnasier. L., der noget maa
bøje sig for det ny Liv og den ny Aand,
spaltes; den faar først Realklasser, der kan
forberede for en human-borgerlig Dannelse, saa
nogle Steder afsætter den ogsaa
matematisk-naturvidenskabelige Linier, der ogsaa giver
Adgang til Univ. o. s. v. (jfr Danmark, S.
599—600). Reformbestræbelserne er siden gaaet
i Retning af en Enhedsskole, en
borgerlig-human-dannende Almenskole (med 3 Trin, Grund-
ell. Folkeskole, Mellemskole og Gymnasium), i
hvilken L. enten helt er forsvundet ell. blevet
en Gren af det sidste Trin; I Norge blev den
højere Skole saaledes ved Skolereformen 1896
delt i to Hovedlinier, en sproglig-historisk,
hvis Hovedfag er moderne Sprog, og en
Reallinie med Matematik og Naturvidenskab som
Hovedfag (jfr. Norge, »Undervisningsvæsen«),
og i Danmark deltes det treaarige Gymnasium
ved Skoleloven af 1903 i 3 forsk. Linier: en
klassisk-sproglig, der altsaa er Resten af den
tidligere L., en nysproglig og en
mat.-naturvidenskabelig. Men Debatten om den sande
Formfor Enhedsskolen fortsættes stadig.
Cl. W.
latinsk Sprog, se Latin.
Latinus, Latinernes mytiske Stammeheros,
var efter Sagnet Konge i Laurentum i Latium.
Medens den gr. Digter Hesiodos betegner ham
som en Søn af Odysseus og Kirke, gælder han
for Romerne sædvanlig for en Søn af Faunus.
Da Æneas kom til Latium fra Troja, lovede L.
ham sin Datter Lavinia til Ægte, men det kom
i den Anledning til blodige Kampe mellem
Trojanerne og Latinerne. Kampens Gang og L.’s
Holdning skildres paa fl. afvigende Maader;
sædvanlig hedder det dog, at L. faldt i
Kampen og senere ophøjedes til en Gud og
dyrkedes i Lavinium som Juppiter Latiaris.
H. H. R.
Latinæ feriæ (feriæ Latinæ) kaldtes i
Oldtiden den aarlige Fest, som afholdtes for
Juppiter Latiaris paa Albanerbjerget af de Stæder;
som hørte til det lat. Forbund. P. Gr. a. sit
Forhold til Latinerne fik Rom tidlig Ledelsen
af Festen. Allerede Tarquinius Superbus skal
have ledet den, og senere lededes den
regelmæssig af Konsulerne, inden de rykkede i
Felten. Tiden for Festens Afholdelse bestemtes for
hver enkelt Gang af Konsulerne og faldt i
Reglen om Foraaret. Det hændte undertiden, at
man, naar Konsulerne var forhindrede, valgte
en Diktator til at afholde Festen. Selve
Højtideligheden, hvortil de rom. Embedsmænd og
Repræsentanter for Forbundsstæderne mødte,
bestod væsentlig i Ofringer, navnlig af en ung,
hvid Tyr, hvis Kød efter bestemte Regler
fordeltes mellem Stæderne. Hertil kunde der da
ogsaa slutte sig Spil og Lege af forsk. Art;
Festen varede i 4 Dage. Den bar sædvanlig
Præget af en Slags Bekræftelse af Forbundet
mellem de lat. Stæder, og Stridigheder hvilede,
saa længe den stod paa.
H. H. R.
Latisana, By i det nordøstlige Italien, Prov.
Udine, ligger ved Tagliamento, der herfra er
sejlbar, har Silkeavl, Handel med
Bygningstømmer og Mel og (1911) 6300 Indb.
C. A.
Latitude [lati’ty.ðə, fr. lati’tyd], Bredde,
Afstand fra Ækvator, maalt paa en Meridianbue;
Udstrækning, Spillerum, Frihed i Bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
