Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laurus - Laurvik - Laurvikit - laus - Lausanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men ellers ganske hele; Oversiden er glinsende
glat og Undersiden mat; talrige store Kirtler.
Blomsterstandene sidder i Hjørner af Bladene,
som Regel to sammen; de bestaar af 3—6
Blomster, der i Beg. er omgivne af et Svøb.
Blomsterne er sær kønnede (ell. polygame); de har
alle et 4-bladet, gulligt ell. hvidligt Bloster.
Hanblomsterne har oftest 12 Støvdragere, der
er forsynede med Kirtler og springer op med
2 Klapper; Hunblomsterne har 4 golde
Støvdragere og en oversædig Støvvej. Frugten er
et ægformet, 8—10 mm langt og sorteblaat Bær
(Laurbær) med kun 1 Frø. Laurbærtræet
stammer rimeligvis fra Lilleasien; nu om
Stunder er det udbredt i hele Middelhavsomraadet
og det sydlige Schweiz. Fra Lilleasien er
Kulturen vandret mod V. I Grækenland var L.
højt anset; det kaldes Daphne og var
helliget Apollon; om Oprindelsen hertil se
Apollon, S. 869. Ogsaa har man villet bringe
Laurbærbladenes antiseptiske Egenskaber i
Forbindelse med Træets Helligelse til Apollon,
der jo delvis dyrkedes som Lægegud. Hans
øvrige guddommelige Egenskaber udvidede L.’s
sindbilledlige Bet. og gjorde den flertydig.
Saaledes var Laurbærstaven Sandsigeres og
Spaamænds Symbol (jfr Apollon’s Evne til at skue
ind i Fremtiden), Laurbærgrene og -kranse
kendetegnede Sangere og Digtere (Apollon som
Sangens Gud) o. s. v. I vore Dage er Kranse,
flettede af Laurbærgrene, ved mange
Lejligheder et udsøgt Hædersbevis. I øvrigt er Træets
Benyttelse nu ikke saa stor. Af Bærrene, der
er officinelle, presses Laurbærolie; ogsaa
Bladene finder nogen Anvendelse i
Husholdningen, til Indpakning af Frugter m. m.
(Laurbærblade). Træet dyrkes som Prydplante
alm. (se ndf.) og blomstrer ogsaa i Danmark
paa Friland. L. canariensis Webb. vokser paa
de Canariske Øer og Madeira; dets Blade er ens
paa begge Sider, det bliver mere et Træ end
en Busk og bidrager meget til Skovdannelsen
paa Øerne.
A. M.
Laurbærtræet dyrkes som
Koldhusplante navnlig p. Gr. a. sin Anvendelighed til
Dekoration foran Restaurationer, af Terrasser,
Trappegange o. l. Det kan formeres ved
Stiklinger og Aflæggere, men i Reglen indforskrives
Træerne, navnlig fra Belgien, hvor Brügge er
Hovedsædet for Kulturen, i stammede ell.
pyramideformede Eksemplarer. L. fordrer
frostfri Overvintring, men behøver ikke noget
særlig lyst Lokale, og om Foraaret, naar der ikke
mere er Fare for Nattefrost, udflyttes Træerne
paa Friland. En aarlig Beskæring for at
bevare en smuk Form er nødvendig, og den
udføres bedst om Foraaret. Omplantning sker om
Foraaret, dog kun hvis ny ell. større Ballie
tiltrænges. Jordblanding: lige Dele Bladjord,
Markjord og velforraadnet Kogødning. Rigelig
Vanding i Løbet af Sommeren, og fra Tid til
anden med flydende Gødning i Vækstperioden.
Træerne angribes ofte af Skjoldlus, som
modarbejdes ved grundig Sprøjtning af Kronen og
gentagen Afvaskning, naar de viser sig.
(L. H.). P. F.
Laurvik, d. s. s. Larvik.
Laurvikit, se Larvikit.
laus (lat.), Ros; cum laude ɔ: med Ros.
Lausanne [lo’zan], Hovedstad i schweizisk
Kanton Waadt (Vaud), ligger særdeles smukt
2 km N. f. Genève-Søens Bred i en Højde af
520 m o. H., 145 m over Søen paa Skraaningen
at Mont Jorat (Jurten). (1920) 68590
fransktalende Indb., hvoraf c. 1/7 Katolikker. L. er
bygget paa og imellem 3 ved Flon og dens
Tilløb Louve skilte Høje og danner for sin ældre
Dels Vedk. et Virvar af krumme, snævre
Gader, lange Trapper og uregelmæssige
Terrasser, medens der findes brede regelmæssige
Gader og anselige Pladser i de ny Kvarterer,
saaledes som L.’s største aabne Plads, Riponne,
der er dannet ved Opfyldning. L. er opstaaet
af forsk. Dele, der i 14. Aarh. blev forenede,
og var endnu i 16. Aarh. omgivet med
Ringmure og Taarne: den falder nu i 3 Hoveddele,
i Midten la Cité, der ligger paa en isoleret
Molassehøj, Saint Laurent mod V. og mod Ø.
Bourg, hvis Hovedgade Rue du Bourg engang
var Sædet for den biskoppelige Adel og de
fornemste Slægter og endnu er en af de anseligste
Gader. Samfærdselen mellem disse Kvarterer
er siden 1836 lettet ved jævnt skraanende Veje,
af hvilke een danner en Tunnel under Slottet
og en anden fører til Kvarteret St Laurent over
en 26 m høj og 188 m lang Bro, Grand-Pont
ell. Pont-Pichard, der er bygget 1839—44 over
Flons Dal. Katedralen, en af de smukkeste
Kirker i Schweiz, er bygget i gotisk Stil 1235—75
og restaureret 1875—89, fra hvilken Tid Taarnet
over Koret stammer. 1536 afholdtes her den
Disputation, ved hvilken Calvin, Farel og Viret
var til Stede, og som hidførte Reformationens
Indførelse i Waadt. Nævnes maa ogsaa St
Lorenz Kirken med en smuk Facade samt
Ruminepaladset (1898—1904) med
Forelæsningssale, Laboratorier og Kantonbiblioteket (280000
Bd). I la Cité mellem Flon og Louve ligger
det opr. biskoppelige Slot, der nu bruges som
Regeringsbygning; bl. andre offentlige
Bygninger nævnes det 1454 byggede Raadhus paa
Place de la Palud, den 1822 byggede Straffe-
og Forbedringsanstalt samt 4 km NV. f. L. den
store Sindssygeanstalt og Tugthuset, og endelig
findes paa Montbenon, en Højderyg med smuk
Udsigt og smukke Alleer, den ny Forbundsret
(Tribunal fédéral) i Renaissancestil. Rundt om
Byen strækker sig en Kreds af Villaer, omgivne
af Vinbjerge og Parkanlæg; mod S. naar den
ned til den ved Genève-Søen liggende Forstad
Ouchy (380 m). I denne, der er forbundet med
L. ved en Jernbane, findes et gl, biskoppeligt
Slot og en Havn med Dampskibsstation for L.
— L. er Sædet for Forbundsretten (siden 1875)
og Kantons- og Distriktsøvrighederne. Univ.
blev grundet 1537 samtidig med Reformationens
Indførelse i det romanske Schweiz som et
Akademi til Uddannelse af protestantiske
Præster; efterhaanden er de øvrige Fakulteter
føjede til, sidst det medicinske Fakultet (1888),
hvorefter det 1890 blev Univ.; der findes nu 5
Fakulteter, hvoraf det
matematisk-naturvidenskabelige er delt i 3 Afdelinger (Matematik og
Naturvidenskab, Farmaci og tekniske
Videnskaber). Endvidere findes en tekn. Skole, et
humanistisk Gymnasium, et Pigegymnasium
(École Vinet), et Lærerseminarium, en
Agerbrugs- og Vindyrkningsskole, fl. Samlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
