Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lavallière, Louise Françoise de Labaume Leblanc, Hertuginde af - Lavals Separator - Lavandula - Lavangen - Lavant - Lavard - Lavarter - Lavater, Johann Caspar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Interesse for hende. 1674, da hun var ganske
fortrængt af Kongens Gunst af Mlle de
Montespan, trak hun sig tilbage fra Hoffet og gik
i Kloster. Som Karmeliternonne levede hun
siden i Anger over sit Forhold til Kongen. Man
har tilskrevet hende Forfatterskabet til nogle
religiøse Betragtninger: Réflexions sur la
miséricorde de Dieu (Paris 1680). (Litt.:
Duclos, Mademoiselle de L. et Marie Thérèse
d’Autriche [2 Bd, 4. Opl., Paris 1892]).
P. M.
Lavals Separator, se Centrifuge.
Lavandula L. (Lavendel), Slægt af
Læbeblomstrede (Mynte-Gruppen), fleraarige Urter,
Halvbuske ell. Buske, hvis Stængel ofte kun
bærer Blade forneden; Bladene er hele ell.
undertiden fjerdelte. Blomsterstanden er et af
2—10-blomstrede Kvaster sammensat,
cylindrisk Aks; de øverste Støtteblade er ofte
broget farvede og tjener til Skueapparat.
Blomsterne har et 13—15-nervet Bæger, hvori den
bageste Tand ofte er betydelig større end de
øvrige, og en blaa ell. violet Krone med
2-spaltet Overlæbe og 3-delt Underlæbe; de 2
forreste Støvdragere er de længste, men
hverken disse ell. Griffelen rager uden for Kronen.
20 Arter i Middelhavslandene. L. spica L. (L.
vera DC.) og L. latifolia Vill. (L. spica DC.) er
begge Halvbuske med helrandede Blade og
3—5-blomstrede Kvaster i et i Alm. aabent
Aks. Dea første har noget langs Randen
tilbagerullede Blade og brede, papiragtige
Støtteblade i Blomsterstanden, medens disse er
smalle og urteagtige hos L. latifolia. Begge er
udbredte i de vestlige Middelhavslande. L. spica
bliver 30—60 cm høj og dyrkes i Haver; den
findes i Norge indtil 67° 56′. Bl. Varieteter
forekommer delphinensis (Juss.) Briq. og
pyrenaica (DC.) Benth. Dens Blomster er i
Kultur overvejende hunlige; de anvendes til
Fremstilling af Lavendelolie og er i øvrigt
officinelle (Flores Lauandulæ). L. latifolia
bliver større end foregaaende og har et større
Indhold af æterisk Olie; den lugter derfor
stærkere og bevarer i tørret Tilstand længe sin
Duft. Ved Destillation fremstilles der af de
blomstrende Grene en gul æterisk Olie
(Spikolie), som anvendes paa forsk. Vis. L.
Stoechas L., Busk med liniedannede og i
Randen tilbagerullede Blade og tætte Aks, hvis
øverste Støtteblade er broget farvede;
Blomsterne er mørkt purpurrøde. Den vokser
næsten i hele Middelhavsomraadet og var
rimeligvis den i Oldtidens Skr nævnte L.
A. M.
L. spica dyrkedes tidligere som
Indfatningsplante i Køkkenhaven, navnlig p. Gr. a. de
vellugtende Blomster, der anvendtes i tørret
Tilstand til Skabe og Skuffer. I Nutiden
finder den mere Anvendelse i moderne Haver
til Indfatning af Stauderabatter o. l. St. langs
Gangen. Formeres ved Deling om Foraaret og
plantes temmelig tæt; efter Plantningen klippes
de ned 5—10 cm over Jorden. Omplantning
finder kun Sted med fl. Aars Mellemrum. Efter
Afblomstring klippes Blomsterstænglerne af.
P. F.
Lavangen, Herred, Senja Sorenskriveri,
Troms Fylke, paa Grænsen mod Nordland, (1920)
1541 Indb. Herredet, der svarer til L. Sogn af
Salangen Præstegæld, ligger omkr. L.-Fjorden.
Fjeldene stiger stejlt op fra Fjorden og naar
i Reitetind 1261 m’s Højde. Bebyggelsen ligger
væsentlig i den indre Del af Fjorden, hvor
Fjeldsiderne er mindre stejle. Den vigtigste
Næringsvej er Kvægavl; Havnegangene er gode. Der
drives ogsaa meget Fiskeri, men udenfor
Herredets Grænser. Udbyttet af Fiskerierne var 1918
246600 Kr. Herredet staar i
Dampskibsforbindelse med Harstad. Arealet er 306,58 km2, heraf
er 6,12 km2 Ager og Eng, 26,3 km2 Skov, 40,7
km2 Ferskvand, Resten Snaufjeld og Myr.
Antagen Formue 1920: 1431000 Kr, Indtægt 532000
Kr.
M. H.
Lavant, venstre Biflod til Drau, udbringer
paa Zirbitzkogel (2397 m) i Steiermark,
gennemstrømmer med sydøstlig Hovedretning den
frugtbare og industririge L.-Dal mellem
Kor-Alperne (2141 m) i Ø. og Sau-Alperne (2081 m)
i V. og udmunder efter et 64 km langt Løb
ved Lavamund.
N. H. J.
Lavard, nordisk Form af det angelsachsiske
Ord hlâford (Brød-uddeler; i nuv. Engelsk
lord). I England brugtes Ordet om den adelige
Godsejer i Forhold til hans Undergivne, og en
tilsvarende, men noget udvidet Bet. har Ordet
haft i Norden (= Herre, i Modsætning til
Tjener). I 12. Aarh.’s Norsk bruges Ordet
saaledes om Kongen i Forhold til Hirdmændene,
og i middelalderligt Svensk om Herren i
Modsætning til Trællen. Ordet optræder ogsaa som
Tilnavn til særlig folkeyndede Personer af
Kongeslægt, som Kong Sverre’s ældste Søn
Sigurd og i Danmark Erik Ejegod’s kendte Søn
Hertug Knud. Muligvis har det været en
staaende Hæderstitel for de danske Jarler fra
Knud den Store’s Tid; men hist. kendes det fra
Danmark kun som Hertug Knud’s Tilnavn.
(Litt.: A. D. Jørgensen, »Den nordiske
Kirkes Grundlæggelse«; H. Olrik. »Knud L.«).
J. O.
Lavarter, d. s. s. Arter af Laver.
Lavater [’la.vatər ell. la’va.tər], Johann
Caspar, reformert Præst og Forf., f. 15.
Novbr 1741 i Zürich, d. smst. 2. Jan. 1801. L.
blev Student 1759 og allerede 1762 præsteviet,
dog ikke til
noget bestemt
Embede. Hans
uforfærdede
Optræden mod
en uretfærdig
Landfoged,
der da ogsaa
blev afsat fra
sit Embede,
nødte ham til
at forlade
Byen en kortere
Tid, og han
opholdt sig da
1763 i 9 Mdr.
hos Provst
Spalding i
Svensk
Pommern. Undervejs stiftede han Bekendtskab med berømte Mænd
som Klopstock, Ernesti, Gellert, Mendelssohn. L.
 |
| J. C. Lavater. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
