Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lavatera - Lavaur - Lavaux - Lavaveix-les-Mines - Lavbjerge - Lavblad - Lavbydelse - Lavdag - Lavedan, Henri - La Vega - Lavelatiet - Laveleye, Émile de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sommervækst med rosenrøde ell. hvide Blomster i
Juli—Septbr. Den saas i Apr.—Maj paa
Blivestedet og udtyndes til 30—40 cm’s Afstand. I
tørt Vejr maa de hyppig vandes.
(L. H.). P. F.
Lavaur [la’vå.r], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Tarn, Arrond. L., ligger ved Tarns
Biflod Agout. (1910) 6130 Indbyggere. Betydelig
Silkeavl og Silkespinderier. Forhenværende
Domkirke. 1— L. var Albigensernes stærkeste
Fæstning og indtoges 3. Maj 1211 af Simon af
Montfort. Den var fra 1317—1801 Bispesæde.
N. H. J.
Lavaux [la’vo] (tysk Rifthal), Distrikt i
det schweiziske Kanton Waadt, ligger mellem
Lausanne og Vevey paa Sydskraaningen af
Jorat ved den nordlige Bred af Genève-Søen og
er 77,6 km2 med (1910) 10494 Indb. Den nordl.
Del danner en lidet frugtbar Højslette med
skovrige Højdedrag og et raat Klima, medens
den sydlige Del er særdeles frugtbar og er
bekendt for sine udmærkede Vine. Hovedstaden
er Cully; af mere Bet. er dog Lutry ved
Genève-Søen.
N. H. J.
Lavaveix-les-Mines [lava’væ-le-’min],
Flække i Mellemfrankrig, Dépt Creuse, Arrond.
Aubusson, med Stenkulsgruber, Kalkovne,
Glasfabrik, 3400 Indb.
N. H. J.
Lavbjerge, se Bjerg.
Lavblad (bot.) kaldes i Formlæren Bladet
paa dets første Metamorfosetrin. Det er i
Reglen af meget enkel, oftest akselagtig Form og
simpel Ribbefordeling; dets Funktion er
hyppigst den at tjene til Værn og Dække for den
øvrige Del af det Skud, hvorpaa det (ell. de)
sidder, saasom Knopskællene hos Syren, Ask,
Hestekastanie og Løn, ell. for en lille Knop
i Løvbladets Aksel, f. Eks. de yderst ringe
udviklede L. paa Kartoflens og Jordskokkens
Knolde; stærkere udviklede og næringsfyldte,
altsaa en ny Funktion tildelte L. har vi i
Løgskællene (se Løg). Mange Snylte- og
Raadplanter har overhovedet (i den vegetative
Region) kun L., hvilket rimeligvis staar i Forhold
til deres Mangel paa Bladgrønt, f. Eks.
Snylterod. Gyvetkvæler, og under L.’s Kategori
indgaar ogsaa talrige, blege Jordskuds lidet
udviklede Blade. (Smlg. Blad, S. 366).
(V. A. P.). A. M.
Lavbydelse, se Lovbydelse.
Lavdag (d. s. s. Lovdag), i ældre dansk
Proces Betegnelse for den til Sagens endelige
Afgørelse bestemte Retsdag (se
Forelæggelse).
E. T.
Lavedan [lav’dã], Henri, fr. Forf., f. i
Orléans i Apr. 1859, valgte efter at have
tilendebragt sine Studier hurtig Litteraturen og
skrev til Dagspressen (Écho de Paris, Gil Blas,
Figaro) en Rk. Skitser, Noveller og
Dialogscener, der straks gjorde Lykke ved den satiriske
Verve, hvormed High-life- og Bulevardtyper
var tagne paa Kornet, typiske
Pariserskikkelser. Snobber, Dagdrivere,
Aristokrat-Dekadenter o. s. v. 1885—92 samledes disse
Dagbladsartikler i en halv Snes ofte oplagte Bind:
Mam’zelle Vertu, Lydie, Reine Janvier,
Inconsolables, Sire, La Haute, Nocturnes, Petites
fêtes, Le nouveau jeu. 1890 debuterede han
paa Teateret med den fire Akters Komedie
Une famille, der gjorde megen Lykke paa
Théâtre français. Endnu større Held havde
den paa Vaudevilleteateret 1892 opførte
Komedie Le prince d’Aurec, der satiriserer over en
dekadent Fyrsteætling, der bortsjakrer sine
glorværdige Forfædres Rustninger for at holde
sig oven Vande. Stykket fortsattes i Les deux
noblesses (1892), i hvilket Fyrsten af Aurec’s
Søn under et borgerligt Navn arbejder sig op
som Fabrikant. 1895 opførtes Viveurs, ligesom
Le nouveau jeu (1898) og Le vieux marcheur
(Vaudevilleteateret 1899) udarbejdet over de
opr. smaa Dialogscener. Den frivole og muntre
Spotter, der til fl. Sider havde vakt moralske
Anstød, vandt efterhaanden almen Yndest for
sin kaade og skarpe, men inderst inde
godlidende og følsomme Ironi. Med Catherine
(1897), der skildrer en simpel Klaverlærerinde,
som for sin Dyds Skyld bliver ophøjet til
Hertuginde og virkelig akcepteret i det fornemme
Selskab, bejlede han til de grønne Palmer, som
han tidligere selv havde haanet. Af hans senere
Skuespil kan anføres Les Médicis (1901), Le
marquis de Priola (1902), Varennes (1904), Le
duel (1905), La vie courante (1909), Le goût du
vice (1911) o. fl. Hans Théâtre udkom 1906—08
i 3 Bd. Fl. af hans Stykker er opførte paa
nordiske Teatre. Han har desuden skrevet
Romanen Le bon temps (1906), 6 Bd Bon an, mal an
(1908—14) og ved Verdenskrigens Begyndelse
Les grandes heures (I—II, 1914—15).
S. Ms.
La Vega [la-’wæga], Concepcion de la
Vega, By paa den vestindiske Ø Haiti,
Republikken San Domingo, ligger ved Yuma i det
frugtbare Lavland (sp.: vega) N. f. Øens
Hovedkæde og har c. 8000 Indb. Den NØ. derfor
1495 af Columbus anlagte ældre By blev 1564
ødelagt ved et Jordskælv.
N. H. J.
Lavelatiet [lavla’næ], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Ariège, Arrond. Foix, med et
Slot, betydelig Klædefabrikation og c. 3000 Indb.
N. H. J.
Laveleye [la’vlæ], Émile de, belg.
Nationaløkonom og liberal politisk Publicist, f. 5.
Apr. 1822, d. 3. Jan. 1892; siden 1864 havde
han været Professor i Nationaløkonomi ved
Universitetet i Liège. L. hørte til
Katedersocialisternes venstre Fløj og var en særdeles
frugtbar Forf. Han var en af 1870—80’ernes mest
læste og indflydelsesrige nationaløkonomiske
Forfattere. Af hans talrige Skr, der bevæger
sig over adskillige af Samfundsvidenskabens
Omraader, skal her nævnes: Le marché
monétaire et ses crises depuis 50 ans (1865), Lettres
d’Italie 1878—79 (1880) og Nouvelles lettres
d’Italie (1884), der gav en skarp og
rammende Karakteristik af den økonomiske og
politiske Forsumpning i det ny, svagt
sammenføjede Kongerige, La péninsule des Balkans
(2 Bd, 1886), en kortfattet Oversigt over Le
socialisme contemporain (1881), den lille
populære Haandbog Éléments d’économie politique
(1882) samt den udførlige Udredning om Le
gouvernement dans la démocratie (1891). Hans
betydeligste Værk er De la propriété et de ses
formes primitives (1874), der udkom i en Rk.
Oplag og oversattes til fl. Sprog, forkortet dansk
Udg. Ved Aleksis Petersen-Studnitz, 1875. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
