Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mineralsk Næring og Vand. L. taaler i høj Grad
periodisk Udtørring og bliver da saa tørre og
sprøde, at Løvet meget let brydes itu. Ved
Nedbørens Indvirkning bliver de dog atter
hurtigt bløde, hvilket beror paa, at Cellevæggene
optager Vandet i sig. Fugtighed og Lys er de
to vigtigste Betingelser for Løvets normale
Vækst, der i øvrigt udmærker sig ved at
foregaa overordentlig langsomt.
Løvets indre Bygning karakteriseres først
og fremmest ved Lejringen af Gonidierne. Paa
Snit gennem
Løvet vil man
finde, at
Gonidierne enten ligger
ligelig fordelte
overalt mellem
Løvets Hyfer
(homøomert
Løv), ell. at de
er samlede i et
bestemt Lag
(heteromert
Løv). Hos L.
med heteromert
Løv (hvilke er
de fleste) kan
man skelne
mellem et ydre
og i Reglen
temmelig tyndt
Lag, hvor Hyferne ligger tæt
(Barklaget), og et indre Lag, i hvilket Hyferne
ligger mere løst i Forhold til hinanden
(Marvlaget); mellem disse to Lag findes da
Gonidierne (Algelaget ell. Gonidielaget, se
Fig. 5). Barken, som i øvrigt kan mangle
(saaledes som hos Slægten Bægerlav), er hos
Bladlaver gerne tykkere paa Oversiden af Løvet
end paa Undersiden. Den indeholder Stoffer,
der giver L. deres ofte stærkt iøjnefaldende
Farver; graa, brune ell. gule er fremherskende,
medens L.’s grønlige Farver almindeligvis
hidrører fra de indesluttede Alger; ofte er L. i
fugtig Tilstand kendelig mere grønne end i
tør. Barken er undertiden besat med Vorter
ell. Haar. Den spiller en stor Rolle for
Optagelse, Transport og Transpiration af Vand. I
Marvlaget er Hyferne længere end i Barken;
dets Mægtighed er meget forsk., ligger som
nævnt mere ell. mindre løst og er derfor stærkt
luftfyldt; hos mange Busklaver gaar det indadtil
over i en langs Midten forløbende Hulhed. —
Hyferne i Bark og Marv indeholder
Protoplasma med Oliedraaber, men aldrig Stivelse.
Væggene bestaar opr. af Cellulose, men deres kem.
Beskaffenhed ændres med Alderen; mange L.,
f. Eks. Islandsk Mos (Cetraria islandica),
indeholder saaledes rigelig Lavstivelse eller
Likenin, der svulmer stærkt op i koldt Vand
og i kogende bliver til en Slags Gelé. —
Gonidielaget er af meget forsk. Tykkelse. Grønalgerne
(især Pleurococcaceæ) og de blaagrønne Alger,
som ej er traadformede (Chroococcaceæ), ligger
gerne i smaa kugleformede Grupper, medens
de traadformede Alger (Rivulariaceæ,
Nostocaceæ) findes i lange Cellerækker. Hos hver
Lavart findes kun een bestemt Algeart. Dog
indeholder de ejendommelige Cefalodier, der
findes hos en Del L. paa Løvets Overflade og
muligvis tjener som Vandreservoirer, ofte en
anden Slags Alger.
Indtil 1868 var Gonidiernes fuldstændige
Overensstemmelse med frit levende og
selvstændige Algearter endnu ikke godtgjort, og indtil
da opfattedes L. som enkelte, ikke som
sammensatte Væsener; man sideordnede dem med
Alger og Svampe. Men efter at De Bary først
havde strejfet Forholdets virkelige Natur, blev
denne klaret gennem Schwendener’s
indgaaende og epokegørende Undersøgelser 1869.
Senere har talrige Forskere bidraget væsentlig
til Beviserne for den Schwendener’ske
Teori (Lavernes sammensatte Natur); bl. a.
har Rees og Stahl kunnet frembringe
fuldkommen udviklet Løv af L. ved at sammensætte
dem af den spirende Spore og den til Lavarten
hørende Alge. — Om det symbiotiske
Forhold mellem Svamp og Alge er
Opfattelsen noget usikker. Det kan forsvares at kalde
Svampen for en Snylter paa Algen, skønt denne
findes inde i Svampen; og dog repræsenterer
denne Form for Samliv ikke egl. Parasitisme.
Snarest er dette ejendommelige Samliv af
»mutualistisk« Karakter, idet der bestaar et
vist gensidigt Nytteforhold mellem Svamp og
Alge. Svampen forsyner formentlig Algen med
Vand og mineralsk Næring; herved bliver
Algen i Stand til at leve paa Steder, hvor den
ellers ikke vilde kunne føre noget selvstændigt
Liv. Svampens Fordel ved Samlivet er
aabenbar: den tager organisk Næring fra Algen, der
jo ved sit Indhold af Bladgrønt kan assimilere
Næring fra Luften; derved opnaar
Likensvampene at blive uafhængige af det, der for de
fleste andre Svampe er en Livsbetingelse,
raadnende organiske Stoffer, og de kan trives paa
en Bund, hvor Svampe aldrig vilde kunne leve,
paa nøgne Klipper, Stene, det rene, golde Sand
o. s. v.; ved Hjælp af de for L. ejendommelige
 |
| Fig. 4. Skæalav (Brudstykke) med Frugter. |
 |
| Fig. 5. Lodret Snit gennem Løvet af et Bladlav (Sticta fuliginosa). a Oversidens Bark, g Gonidielag, m Marv, b Undersidens Bark, h Hæfter. 500 Gange forstørret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
