Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lavergne, Louis Léonce de - Laverna - Lavery, John - Laves, Georg Ludwig Friedrich - Lavet - Lavey - Lavezsten - Lave Øer - Lavhævd - Lavhævdsdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongedømmets Genoprettelse var strandet, indsaa
han Nødvendigheden af at gaa over til
Republikken og dannede med Wallon en egen lille
Gruppe (1875), som opkaldtes efter ham, og
som gjorde Udslaget ved Forfatningens
Vedtagelse. Han blev i Maj s. A. Formand for
det sidste Forfatningsudvalg og valgtes i Decbr
til livsvarig Senator; som saadan kæmpede han
mod det reaktionære Forsøg 1877.
E. E.
Laverna, en rom. Værnegudinde for Tyvene.
Hun havde i Rom en hellig Lund og ved den
efter hende opkaldte porta Lavernalis et Alter.
H. A. K.
Lavery [’£ävəri], John, eng.
Landskabsmaler, f. 1856 i Belfast. Han studerede i
Glasgow, Paris og paa Rejser. Efter at have malet
hist. Scener blev han snart en af Hovedmændene
for den moderne Glasgow-Skole, hvis kække
Farve- og Formkunst med dens dekorative
Holdning og levende Naturblik, ikke mindst
gennem hans Arbejder, vandt Ry paa
internationale Udstillinger. L. har malet
»Tennis-Spil« (1885, Münchens ny Pinakotek), »Ariadne«,
»Efter Slaget ved Longside« (købt af den belg.
Stat), »Dronning Victorias Modtagelse i
Glasgow 1887«, »En Rytterske«, »Skøjteløbere« o.
m. m. Hans koloristisk betydelige Portrætkunst
sættes ogsaa højt for dens sjælelige Indhold:
Miss Mary Buret og Alice (1898), »Fader og
Datter« (Luxembourg-Mus. i Paris), »Moder og
Søn« (Venedigs modern. Gal.), »Dame i Sort«
(Berlins Nationalgal.), Portr. af Rodin (1913).
Paa den eng. Udstilling 1909 i Kunstforeningen
i Kbhvn fik man en Række udmærkede Prøver
paa L.’s store maleriske Fermhed og Elegance:
I Landskabsfaget bl. a.: »I Pergolaen«, blandt
Portrætterne det store »Dame til Hest«, »Lady
in pink«, »The Ladies Hely-Hutchinson« m. v.
Han er Medlem af The Royal Scottish Academy.
A. Hk.
Laves [’lavəs], Georg Ludwig Friedrich,
tysk Arkitekt (1789—1864). Efter Læreaar i
Kassel og Rejseaar blev han Kongen af Westfalens
Arkitekt og var siden bosat i Hannover, hvor
han foruden en Mængde Privatbygninger bl. a.
har opført Residenspalæet, Waterloo-Søjlen og
det ny Skuespilhus 1852. Han er Opfinder af et
Konstruktionssystem, en Blanding af Jern- og
Trækonstruktioner til Brobygning og
Overdækning af store Rum.
(E. S.). C. A. J.
Lavet, se Affutage.
Lavey [la’væ], Badested i Schweiz ved den
højre Rhônebred (i Kanton Pays de Vaud) ikke
langt fra Bex. 433 m o. H. L. har en varm
Svovlkilde (43°); i Reglen opløses Moderluden
fra Saltværkerne i Bex i Badevandet. Ved
Behandlingen anvendes ogsaa varme Sandbade.
L. besøges mest af kirtelsvage Børn samt af
Reumatikere.
E. F.
Lavezsten [-’væts-] er en Talkskiferen nærst.,
blød, lys- til mørkegrøn Stenart, som bestaar
af Klorit ell. en Blanding af dette Mineral med
Talk; undertiden findes ogsaa Serpentin,
Dolomit og Kalkspat indblandet. Den er meget
ildfast og har derfor tidligere ofte været meget
anvendt til Kogekar o. l.
J. P. R.
Lave Øer, se Tuamotu Øer.
Lavhævd (laghæ hæfth) betyder egl. lovlig
Besiddelse og betegnede i det gl. danske
Retssprog en Besiddelse af fast Ejendom, som
upaatalt havde bestaaet gennem tre Aar ell.
dog saa længe, at Besidderen havde taget tre
Afgrøder af Jorden, og som derhos ikke var
Ranshævd. d. v. s. ikke kommet til Eksistens
ved retsstridig Bemægtigelse af Ejendommen.
L. havde under Trætter om denne at skaffe
Besidderen Ret til at bevise sin Adkomst ved
Partsed med Mededsmænd. Den begrundede
ikke i sig selv Ejendomsret og var altsaa ikke
Ejendomshævd, men idet den aabnede
Besidderen Adgang til at tilholde sig Ejendommen ved
at sværge sin Adkomst, uanset at den Adkomst,
Sagsøgeren paaberaabte sig, var bedre, virkede
den materielt som en Præskription af
Indsigelser mod Besidderens Adkomst.
Medens Landskabslovene kun omtaler L.’s Bet.
under aktuelle Ejendomstrætter, uddannede der
sig i Slutn. af Middelalderen en processuel
Forfølgningsmaade, hvorved Besidderen af en
Ejendom, uden at der var anlagt
Vindikationssøgsmaal imod ham, kunde faa retslig
Bekræftelse paa sin Ret til Ejendommen, hvilken
Forfølgningsmaade kaldtes at fange L. Der synes
ikke længere at være lagt Vægt paa, at Vedk.
havde besiddet Ejendommen i tre Aar,
hvorimod det krævedes, at han havde Skøde ell.
anden lovlig Adkomst paa den ell. havde
erhvervet Ejendomshævd, hvortil krævedes
20-aarig Besiddelse, og Forfølgningen virkede
nærmest som en Forfølgning til Ejendomsdom.
Fremgangsmaaden var den, at Besidderen efter
forudgaaende Indstævning af de tilstødende
Lodsejere og andre interesserede tre Gange paa
Tinge tilbød sin L. og derpaa af Fogden blev
bunden til L. paa en nærmere angiven Dag,
paa hvilken han da sammen med 11
Mededsmænd i Nærværelse af to af Tinget udmeldte
Lavhævdshøringer gik rundt langs
Ejendommens Grænser og besvor, at den var hans rette
Ejendom og at ingen anden havde nogen Lod
ell. Del deri. Paa den flg. Tingdag aflagde
Lavhævdshøringerne saa paa Tinge edeligt
Vidnesbyrd om det passerede, og om dette
Vidnesbyrd optoges atter et Tingsvidne, som
udfærdigedes skriftligt og i denne Skikkelse kaldtes
for Lavhævdsbrev. Efter at der var blevet
indrettet Tingbøger, i hvilke de paa Tinge
stedfindende Ejendomsoverdragelser indførtes,
føltes der mindre Trang til Anvendelse af
Lavhævdsforfølgningen, der nu mest benyttedes til
at skaffe den, der havde vundet Ejendomshævd,
en formel Adkomst, der kunde tinglæses, og
samtidig havde Bevissystemets Forandring,
navnlig Afskaffelsen af Partsed med
Mededsmænd, til Følge, at Lavhævdsproceduren, hvor
den endnu fandt Sted, fik en væsentlig anden
Form end tidligere. Herom, se
Lavhævdsdom.
P. J. J.
Lavhævdsdom. Den, der har vundet Hævd
paa en Ejendom (se Hævd), er derved bleven
Ejer, og til Sikring af hans Ret er det ikke
nødvendigt, at nogen Tinglæsning ved
Ejendommens Værneting finder Sted. Men da
Hævdsbesidderen savner Legitimation som
Ejer, vil han ikke kunne overdrage ell. behæfte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
