Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lecce - Lecco - Lech (Polakkernes Stamfader) - Lech (Flod) - Lechaion - Le Châtelier, Henry - Le Châteliers Kogeprøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Domkirke, en gl Kirke San Nicolai fra 12. Aarh., fl.
andre Kirker, fl. forhenværende Klostre og
Præfekturbygning. Den er Sædet for en Biskop
og Provinsens verdslige Myndigheder, driver
betydelig Tobaksfabrikation, Uld-, Bomulds- og
Hørindustri, Fabrikation af Kniplinger og
kunstige Blomster samt Handel med udmærket
Olivenolie og Vin. — L. hed i Romertiden
Lnpiæ, i Middelalderen Lycia og var en Tid de
normanniske Hertugers Hovedstad.
C. A.
Lecco [’lek.o], By i Norditalien, Prov. Como,
ligger 25 km ØNØ. f. Como særdeles smukt ved
Foden af Bjerget Resegone og ved Lago di
L. (den østlige Arm af Como-Søen) og ved
dens Afløb Adda, hvorover der fører en stor
Stenbro. (1911) 12300 Indb. Den har Rester af
Fæstningsværker, smukt Teater, driver
betydelig Jernindustri, Silke- og Bomuldsspinderi,
Oliemøller og har besøgte Kvægmarkeder og
livlig Handel. Statuer af Garibaldi og Manzoni.
C. A.
Lech [læk] er efter Sagnet Navnet paa
Polakkernes Stamfader, der med sine Brødre
Rus og Čech vandrede ud fra et fælles
Hjemsted. L. brugtes tillige i Bet. Polak. Endnu
kalder Lillerusserne Polakkerne for ljachy; paa
Litavisk siges: lénkai.
H. C-e.
Lech [’læk] (Licus), højre Biflod til Donau,
udspringer 1865 m o. H. ndf. Rote Wand i
Vorarlberg. Som en ægte Bjergstrøm snor den
sig i romantiske Bugtninger gennem øde
Kalkdale i Hovedretningen NØ. Ved Reuthe
udvider Dalen sig, og efter at Floden har
gennembrudt Algauer Alperne, danner den ovf. Füssen
et meget smukt Vandfald. Neden for Füssen
træder L. ind i Sletten, afsætter store
Grusbanker, saa den bliver usejlbar, og foranlediger
p. Gr. a. sin forsk. Vandstand hyppige
Oversvømmelser. Den løber mod N. gennem
Augsburg, ndf. hvilken By den modtager sit eneste
betydelige Tilløb, Wertach, og udmunder i
Donau 392 m o. H. Dens Længde er 285 km, men
Flodomraadet kun 4250 km2.
N. H. J.
Lechaion [’ka^i-], i Oldtiden Korinths
Havnestad ved den korinthiske Bugt. Den laa c. 2
km N. f. Byen og var forbunden med den ved
Mure.
H. H. R.
Le Châtelier [lö-∫atö’lie], Henry, fr.
Kemiker og Ingeniør, f. 8. Oktbr 1850 i Paris,
Kandidat fra École polytechnique 1871,
indtraadt 1874 i Corps des mines, hvori han
siden er steget til Ingenieur en Chef, 1877 Prof.
i »alm. Kemi« ved École des mines, 1887 Prof.
smst. i »anvendt uorganisk Kemi«, 1898 Prof.
i »uorganisk Kemi« ved Collège de France,
1907 i samme Fag ved La Sorbonne. Medlem af
Akademiet 1907. Han har udfoldet en rig
Virksomhed som Forsker paa det uorganisk-kemiske
Omraade; særlig har hans Interesse omfattet
industrielt betydningsfulde Spørgsmaal. Han
har saaledes studeret Portlandcementens
Konstitution, Gibsens Hærdning, Kalkstenens
Brænding, Kvartsens Volumenforandring ved
Opvarmning og andre grundlæggende keramiske
Spørgsmaal; af størst Bet. har maaske været
hans omfattende Arbejder paa Metallografiens
Omraade, særlig over Staalets Mikrostruktur.
Paa alle disse Felter har hans Forskning
banet ny Veje for Forstaaelsen af de
paagældende Forhold og i mange Tilfælde muliggjort
et langt sikrere Arbejde under den praktiske
Fabriksdrift. Ved Siden heraf har han med stor
Interesse omfattet rent teoretiske Spørgsmaal,
særlig af fysisk-kemisk Natur, og ogsaa her
har hans Undersøgelser, som vidner om stor
Tankeklarhed, givet særdeles betydningsfulde
Resultater; mest kendt er det saakaldte »L.
Ch.’s Princip«, der gør det muligt paa
Forhaand at forudsige de Forskydninger, et System
vil undergaa under Paavirkning af
Forandringer i Tryk, Temperatur etc. Et af ham opfundet
termoelektrisk Pyrometer, bestaaende af et
Par sammenloddede Traade, henholdsvis af
Platin og Platin legeret med 10 % Rodium, er
blevet Nutidens vigtigste Temperaturmaaler ved
høje Varmegrader (indtil c. 1500°) og har
været af afgørende Bet. for vort Kendskab til
Forløbet af en hel Række tekn. Processer,
foregaaende ved disse Temperaturer og for den
Sikkerhed, hvormed vi kan beherske dem i
Praksis; ikke mindst gælder dette for
Staalhærdningens Vedk. L. Ch. maa derfor betegnes
som en af vor Tids mest fortjenstfulde
Personligheder inden for den tekn. Kemi, og det var
med fuld Føje, at den polytekniske Læreanstalt
ved hans Besøg i Kbhvn i Maj 1921 udnævnte
ham til Læreanstaltens første Dr. tech. honoris
causa.
Carl J.
Le Châteliers Kogeprøve [lö-∫atö’lies-]
tjener til Undersøgelse af Mørtelstoffers, navnlig
Portlandcements Volumenbestandighed, og
udmærker sig ved at give bestemte Talværdier
for denne. Apparatet (se Fig.) bestaar af et
cylindrisk Hylster af Messingblik, der er
opskarret langs en Frembringer og forsynet med
to Visere. Apparatet stilles paa en Glasplade,
fyldes med Cementgrød af Normalkonsistens,
idet Viserne holdes sammen med et let Tryk,
og bedækkes derpaa med en anden Glasplade,
der belastes svagt. Det hele stilles straks i Vand
af 15°—18° C., og efter et Døgns Forløb tages
det op, og Afstanden mellem Visernes Spidser
maales. Derpaa stilles det atter i koldt Vand,
der i Løbet af c. 1/2 Time bringes i Kog og
holdes kogende i 6 Timer, hvorefter det tages op
og afkøles, og Afstanden mellem Spidserne
atter maales. Differencen mellem de to
Maalinger giver Mørtlens Udvidelse stærkt forstørret
og er som Regel kun nogle faa mm; den maa
nødigt overskride 5 og i alt Fald ikke 10 mm.
I Tyskland kritiseres Prøven stærkt, fordi
Udvidelsen vokser, efterhaanden som Hylsteret
 |
| Le Châteliers Kogeprøve. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
