Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ledru Rollin, Alexandre Auguste - Ledsaar - ledsaget af - Ledskulpe - Ledstivhed - Ledsætning - Ledtare - Ledtog - Ledtuberkulose - Leducq, J. - Ledum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldte Bulletin’er til Vælgerne (som bl. a.
George Sand skrev). Han var Bærer af, hvad
man kaldte »Terrorismen uden Guillotine«. Han
hindrede 16. Apr. Forsøget paa at omstyrte
Regeringen, skønt man vilde skyde ham selv i
Forgrunden, men blev alligevel modtaget med
Kulde af den nyvalgte Nationalforsamling 4.
Maj og valgtes kun til det udøvende Udvalg
med lavest Stemmetal og alene ved Lamartine’s
Indflydelse. Han stræbte at dæmpe den ny
revolutionære Storm 15. Maj, men fjernedes fra
Magten, saa snart Juniopstanden udbrød. Han
var siden »Bjerget«’s anerkendte Fører og fik i
Decbr ved Valget til Republikkens Præsident
370000 Stemmer. 1849 genvalgtes han i 5 Dept.
og foreslog 11. Juni at erklære loget til Rom
for et Grundlovsbrud. Da dette forkastedes,
fremkaldte han et Oprør i Paris og maatte
derfor, efter, at have været skjult i Stadens
Omegn i 23 Dage, flygte til London. Her
dannede han med Kossuth og Mazzini et
revolutionært Tremandsraad, men rettede 1850 i Skr.
De la décadence de l’Angleterre (2. Bd) et
haanligt Angreb paa det Land, der gav ham Fristed.
1857 dømtes han i Frankrig til Døden som
medskyldig i et Mordforsøg paa Kejser
Napoleon III, men Jan. 1870 fik han Lov til at
vende tilbage til Frankrig. Han holdt sig senere
meget tilbage; blev ganske vist 31. Oktbr optaget
paa Revolutionsmændenes Liste over det ny
Kommuneraad, men afslog Febr 1871 Valg til
Nationalforsamlingen, skønt han valgtes i 3
Dept. 1874 modtog han derimod Valg og
optraadte som Forsvarer for den alm. Valgret.
1879 udgaves L. R., ses discours et ses écrits
politiques (2 Bd), og 24. Febr 1885 afsløredes
et Mindesmærke for ham i Paris.
E. E.
Ledsaar, et Saar, der trænger ind i et Led;
da der herved let indføres Smitstoffer, er L.
ikke lidet farlige p. Gr. a. den derved opstaaede
Ledbetændel&e, der gerne bliver af
materieagtig Natur. Nu kan man dog langt bedre
beherske Følgerne af L., idet tidlig rigelig
Aabning, Rensning og Drænage af Ledet fører
Helbredelse med sig i de allerfleste Tilfælde, naar
de kommer tidlig under Behandling.
(E. A. T.). V. Sch.
ledsaget af, den heraldiske Betegnelse for,
at en Figur er omgivet af fl., som Regel tre,
i Skjoldet fritstaaende, mindre Figurer. F. Eks.
en Bjælke l. a. tre Stjerner (to foroven og en
forneden ell. omvendt), en Sparre af tre Roser
(en i hver af Skjoldets øverste Fjerdedele, en
forneden) o. s. v. (se Heraldik).
P. B. G.
Ledskulpe (bot.) kaldes en ved Tværvægge
mellem de enkelte Frø afdelt Skulpe, f. Eks.
hos Kiddike, Ræddike.
(V. A.). P. A. M.
Ledstivhed opstaar som Følge af
Betændelser, langvarig stiv Bandagering af et Led, Brud
af Knogler trængende ind i Ledet. I visse
Tilfælde tilstræbes L. af Kirurgen som den
relativt gunstigste Udgang af en Ledsygdom, og
man har da kun at sørge for at bringe Ledet
til at staa stivt i den gunstigst mulige Stilling.
Hvis Ledet er stivnet i en uheldig Stilling vil
det ofte være en stor Fordel for Patienten at
faa Stillingen forbedret. I mange Tilfælde lader
Stillingen sig rette under Bedøvelse uden blodig
Operation, i andre Tilfælde maa der opereres
(se Ledresektion, Osteotomi).
V. Sch.
Ledsætning (sætte i Led) kalder man
de Haandgreb, hvorved Lægen fører et lukseret
Led tilbage i normal Stilling (se Luksation).
Disse Haandgreb var i gl Dage stærkt prægede
af Voldsomhed, man anvendte Trisser, Taljer,
Væglstænger, Skruer, Bukke, i det hele
Apparater, der meget mindede om Pinebænkens
Apparater. Senere har man lært at foretage
Ledsætningen paa lempeligere Maade, idet man
ved ganske metodiske Træk og Drejninger
søger at føre Ledenden tilbage paa sin Plads
ad samme Vej, som den er gaaet ud. I
vanskeligere Tilfælde har man en udmærket Hjælp
i Bedøvelsen, idet man ved denne opnaar at
faa Musklerne slappede, hvad der i høj Grad
letter Ledsætningen.
V. Sch.
Ledtare, Benævnelse for Polysiphonia (se
Alger, S. 497).
Ledtog, et særlig dansk Ord, som dog
næppe kan paavises før 16. Aarh. (»lede toffue«);
det har sikkert intet direkte at gøre med isl.
leiðtogi, Vejviser, men er rimeligvis dannet
under Paavirkning dels af nedertysk toge.
Rejse, Gang, dels af dansk ledsage m. fl.
Ordet bruges kun i Talemaaden »være i L.
med«, som opr. (f. Eks. hos Holberg) betød
»være i Følge, Selskab med«, men nu betegner
Deltagelse i ulovlige Handlinger.
V. D.
Ledtuberkulose, den tuberkuløse
Ledbetændelse er en alm. forekommende Lidelse, som
angriber alle Aldersklasser, om den end er
hyppigst hos Børn. Den kan vise sig under
forsk. Billeder, kan saaledes ligne Ledevand
eller optræde som en akut
Ledbetændelse. Hyppigst optræder den dog som den
saakaldte lungøse L., der har faaet Navn
af den ofte betydelige, bløde Svulst, der findes
paa Ledet, og som skyldes Svulst af
Ledkapslen. Lidelsen har en udpræget kronisk
Karakter, der begynder snigende og udvikler sig
langsomt gennem Maaneder og Aar med voksende
Hævelse af Ledet og tiltagende Indskrænkning
af dettes Bevægelighed, og i Reglen stivner
Ledet efterhaanden i en kroget, bøjet Stilling.
Lidelsen kan være meget smertefuld, nok saa
hyppig er Smerterne dog moderate, ja, kan
endogsaa helt mangle. Undertiden optræder der
under Forløbet af Sygdommen Materiedannelse,
hvad der i Reglen maa anses for en
Forværrelse af Tilstanden. Under passende
Behandling er Udsigten til Helbredelse ikke daarlig,
men ofte bliver Ledet stift. Tidligere var
Hovedbehandlingen Immobilisation af Ledet
med Bandager fortsat gennem lang Tid. Senere
har man i Sanatoriebehandlingen særligt som
Kystsanatorier for Børn (Refnæs, Juelsminde)
faaet et udmærket Hjælpemiddel, og det
samme gælder den i de seneste Aar anvendte
Lysbehandling. I nogle Tilfælde maa der opereres.
V. Sch.
Leducq [lö’dyk], J., holl. Maler, se Duck, J.
Ledum L., Slægt af Alperosefam., Buske
med blivende, smalle ell. lancetdannede og i
Randen tilbagerullede Blade, der paa
Undersiden er beklædte med rustfarvede Haar.
Blomsterne sidder i endestillet Skærm og er stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
