Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Legouvé, Jean Baptiste og Ernest - Legrain, Maurice - Legrand, Louis - Legrand, Pierre - Legrenzi, Giovanni - Legris de la Tude - Legros, Alphonse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Taler og Skribent blev han Arnens fejrede
Talsmand, en elskværdig Skildrer af Hustruens
Pligter og Rettigheder og af de søde Børns
store Rolle i Hjemmenes Liv; foruden
Foredrag om Kvindesag og Familiesag, talte og
skrev han ogsaa om Litteratur og Læsning. Til
hele denne Virksomhed hører flg. Bøger: La
femme en France au XIXe siècle (1864), La
science de la familie (1867), L’art de la lecture
(1877), Nos filles et nos fils (1878), La lecture
en action (1881), La question des femmes (1881),
La lecture en familie (1882), Soixante ans de
souvenirs (2 Bd, 1886—87), Fleurs d’hiver, fruits
d’hiver; histoire de ma maison (1890), Une
élève de seize ans (1890) o. fl. Mest kendt,
ogsaa uden for Frankrig, er L. dog som
Dramatiker, fordi hans Skuespil skreves for og
kreeredes af saa berømte Skuespillerinder som Mlle
Mars, Mlle Rachel og Mme Ristori. Med Dinaux
skrev han Louise de Lignerolles (1838), hvori
Mlle Mars havde en af sine bedste Roller, med
Scribe Adrienne Lecouvreur (1849, Rachel’s
Glansrolle), Bataille de dames (1851), alle
opførte paa Théâtre français og derefter paa de
fleste udenlandske Scener. Tragedien Médée
er skreven for Rachel, der imidlertid nægtede
at spille Titelrollen trods sin Forpligtelse,
hvorfor hun ved Proces idømtes 5000 frc. Mulkt;
1856 kreeredes Rollen paa Italiensk af Ristori,
der vandt europæisk Berømmelse for sin
Udførelse af den. Af L.’s øvrige Skuespil kan
nævnes Les doigts de fée (1858, med Scribe),
Béatrix (1861), Un jeune homme qui ne fait rien
(1861), Miss Suzanne (1867), Les deux reines
de France (1865, forbudt af Censuren, først
opført 1872 paa Théâtre italien med Musik af
Gounod), Une séparation (1877), Anne de
Kerviller (1879) o. fl. Hans Théâtre complet udkom
1887—1890 i 3 Bd. L. blev 1855 Medlem af
Akademiet.
S. Ms.
Legrain [lö’græ], Maurice, fr.
Sindssygelæge, f. 1860. I sin Stilling ved Asylet
Ville-Evrard er L. kommet ind paa
Studiet af Alkoholismen, og han er bleven
Lederen af den franske Bevægelse mod
Misbruget af stærke Drikke. Hans Undersøgelser
har især beskæftiget sig med Alkoholismens
Arvelighed og den af den foraarsagede
Degeneration. Han er Redaktør af de to Tidsskrifter
L’alcool og Les annales antialcooliques og han
grundlagde 1896 Union française antialcoolique.
I Norden er han kendt fra Besøg 1904 og ved
den 11. internationale antialkoholiske Kongres
i Sthlm. L. er Chefdirektør for
Seinedepartementets Sindssygeasyler.
J. S. J.
Legrand [lö’grã], Louis, fr. Tegner og
Maler, f. 1864 i Dijon. Efter Bankvirksomhed
kom han 1885 til Paris og lagde sig efter
Tegnekunst, i Tilslutning til Rops og Degas.
Han blev en søgt Medarbejder ved illustrerede
Blade: Journal amusant, Courrier français m.
v. Hans Tegninger og Pasteller, men særlig
hans Raderinger, udført med sikker og forfinet
Kunst, gjorde ham berømt: Scener fra fr.
Kystliv, de mange elegant og raffineret henkastede
Teater- og Kafésituationer fra Paris m. v.; han
udgav Raderingsserierne Le livre d’heure de
L. L., La faune parisienne m. m., illustrerede
Poe, litograferede og malede ogsaa i Olie
(»Danseuse«, købt af den fr. Stat). Spredte
Prøver paa L.’s grafiske Kunst har været sete
paa danske Udstillinger. (Litt.: Ramiro,
L. L., peintre-graveur, Katalog over
Raderinger og Stentryk [1906], L. L. i Serien L’Art et
le Beau [1917]; Mauclair, L. L. [Paris]).
A. Hk.
Legrand [lö’grã], Pierre, fr. Politiker
(1834—95), blev Sagfører i sin Fødeby Lille og
var en ivrig Republikaner; blev Septbr 1870
Præfekt i Dept Nord, men afgik efter nogle Ugers
Forløb, da han ikke billigede
Forsvarsregeringens Optræden. 1876—85 og paa ny 1887—95
var han Medlem af Deputeretkamret; han blev
3 Gange Handelsminister Aug. 1882—Febr 1883
under Duclerc, Apr. 1885—Jan. 1886 under
Brisson og til sidst Apr. 1888—Febr 1889 under
Floquet.
E. E.
Legrenzi [le’grentsi], Giovanni, ital.
Komponist (1625—90). I sin Fødeby Bergamo
beklædte han først en Organistplads, kom
senere til Ferrara som Kirkekapelmester, endelig
c. 1664 til Venedig, for hvis dengang betydelig
udviklede Musikliv han snart blev en af de
fornemste Repræsentanter. For venetianske
Scener komponerede han 17 Operaer (deriblandt
en buffo), for Kirken en Mængde kirkelige
Værker. Særlig har han Fortjeneste af Udviklingen
af Instrumentalmusikken. Hans Sonater og
andre Værker i Kammerstilen hører til de bedste
fra denne Periode. I Venedig beklædte han
Stillingerne som Direktør for Konservatoriet
dei mendicanti og (siden 1685) som
Kapelmester ved Markus-Kirken. Bl. hans Elever er
Antonio Lotti og Gasparini.
A. H.
Legris de la Tude [lö’gri-d-la-’tyd], se
Clairon.
Legros [lö’gro], Alphonse, fr. Maler,
Raderer og Billedhugger, f. 8. Maj 1837 i
Dijon, d. 1911. L., Elev af Cambon og Lecoq de
Boisbaudran, videre uddannet paa hyppige
Studierejser, især i Italien og Spanien, vakte snart
Opmærksomhed ved sin Malerkunsts skarpe
Karakteriseren, ejendommelige Syn og
monumentale Opfattelse. Til hans tidligste Arbejder
hører Portræt af Kunstnerens Fader (1857) og
»Angelus« (1859); derefter fulgte Ex voto (ɔ:
Kvinder i Bøn foran et Landsbybapel, 1861,
Mus. i Dijon), »Den hell. Stefans Martyrium«
(1866, Mus. i Avranches), »Munke i Bøn«,
»Pilegrimsfarten« (Liverpools Gal.), »Havet
velsignes« (1871), Amande honorable
(Luxembourg-Mus.), der ogsaa ejer »Den døde Kristus«
[1888] og Portræt af Gambetta) o. m. a.;
desuden har han malet Landskabsbilleder, der
udmærker sig ved stort og stemningsrigt Syn.
Efter ;at han fra 1866 havde slaaet sig ned i
London, gav dog Raderekunsten ham hans
Hovedvirksomhed og største Ry; han blev Prof.
ved South Kensingtons Skole, senere ved
Sladeschool, gav eng. Raderekunst ny Blomstring,
samlede dygtige Elever om sig, som Strang og
Holroyd, og udførte adskillige Raderingssuiter,
der foruden ved tekn. Bravour interesserer ved
rig Fantasi: »Den fortabte Søn«, »Dødedans«,
mange ypperlige Portrætter (af G. F. Watts,
Leighton, Kardinal Manning, Th. Carlyle o. s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
