Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leguminales - Leguminose - Leh - Lehár, Franz - Le Havre - Lehe - Lehigh - Lehighton - Lehmann - Lehmann, Alfred Georg Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leguminales, se Bælgplanter.
Leguminose kaldes et Næringsmiddel
beregnet for Syge og Rekonvalescenter. Det er en
Blanding af overordentlig fintformalet
Leguminosemel (Ærtemel) og Cerealiemel (Hvedemel),
der vistnok yderligere er behandlet saaledes,
at en Del af Stivelsen (c. 10 %) er omdannet
til Dekstrin og Sukker. Det fremstilles i forsk.
Blandinger. Det koges med Vand ell. Mælk
(efter Forholdene 20—80 g til 3/4 l). Hensigten
med dette som med talrige andre Præparater
af lgn. Art er at skaffe et koncentreret og dog
let optageligt æggehvidestofrigt Næringsmiddel,
men Tiltroen til kunstige Næringsmidler af
denne Art er nu langt mindre mellem Læger
end tidligere.
(S. T.). L. F.
Leh (Le), By i det østlige Kashmir,
Hovedstad i Prov. Ladak, ligger paa en 370 m høj
Bakke, 3434 m o. H., 5 km N. f. højre Bred af
Indus og har 4000 Indb. I en Afstand af 1 1/2
km fra Byen ligger et Fort. L. er en By af
thibetansk Type; den har smalle Gader og
hvidmalede Huse med flade Tage og smaa
Vinduer. I Byen findes det 7 Stokværk høje
Gyalpo-Palads, forhen en indfødt Fyrstes Residens.
Ligeledes findes et Mindesmærke for den her i
Aaret 1874 døde Geolog Stolitzka. L. driver en
livlig Handel mellem Indien, Thibet og
Østturkestan; særlig handles med Haar af
Kashmir-Geder og Jakokser.
M. V.
Lehár [’læha.r], Franz, ung. Komponist,
f. 30. Apr. 1870 i Komorn, og debuterede 1896
i Leipzig med Operaen »Kukuska«. Siden har
L. kun skrevet Operetter, der fremkom i Wien,
men ikke naaede at gøre hans Navn videre
kendt, før end »Die lustige Witwe« (1905) fandt
Vej til andre tyske Scener og der vandt en
saadan Popularitet, at man efterhaanden
spillede den paa Alverdens Operettescener (i
Kbhvn som »Den glade Enke«, 1906). Denne
Sukces søgte L. at forfølge, og hvert af de flg.
Aar fremkom en ny Operette af ham; af disse
har navnlig »Der Mann mit den drei Frauen«
(1908), »Der Graf v. Luxemburg«,
»Zigeunerliebe« (1910) og »Die ideale Gattin« (1913) haft
Sceneheld og vundet videre Udbredelse. L.
lever i Wien som Orkesterdirigent.
W. B.
Le Havre [lö-’a.vr], se Havre, Le.
Lehe [’le.hə], Flække i Preuss. Prov. Hannover
i Regeringsdistrikt Stade ved Greeste,
umiddelbart NØ. f. Bremerhafen, med hvilken den er
forbundet ved en Sporvej. (1921) 37457 Indb.,
Garnison, Bryggeri, Savskæreri og
Teglbrænderi. 1451—1652 hørte Flækken til Bremen,
1652—1715 til Sverige, efter 1715 til Hannover.
N. H. J.
Lehigh [’£i.ha^i], Biflod til Delaware i Staten
Pennsylvania, U. S. A., er c. 145 km lang,
gennemstrømmer et rigt Kulbækken og
udmunder ved Easton. En Kanal af 114 km’s
Længde følger Floden til Mauch Chunk.
N. H. J.
Lehighton [’£i.ha^itən], Lehigh Gap, By
i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 122 km
NØ. f. Harrisburg, hvor Lehigh River bryder
gennem Blue Mountains. Ved L. findes rige
Jernminer. (1910) 5316 Indb.
N. H. J.
Lehmann [’le.man], en efter Traditionen
fra Böhmen stammende Slægt. Præst i Haselau
ved Elben Johann Gottlieb L.
(1735—1807) var Fader til Deputeret i
Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet,
Konferensraad, Dr. phil. Martin Christian
Gottlieb L. (1775—1856) og til Apoteker i
Rendsborg Johann Carl Heinrich L.
(1780—1860). Konferensraaden var atter Fader til
Politikeren Peter Martin Orla L. (s. d.),
til Lægen, Prof. Georg Carl Heinrich
L. (s. d.), til Oberst Vilhelm Otto
Valdemar L. (s. d.) og til Amtsforvalter for
Aarhus Distrikt, Medlem af Appellationsretten
for Hertugdømmet Slesvig, Konferensraad
Eduard Adolf Emilius L. (1821—87).
De tre sidstnævnte Brødre fortsatte Slægten.
Professoren var Fader til Nanna
Magdalene L. (f. 1849), der gjorde sig kendt som
Komponistinde, Pianistinde og Sangerinde, og
som var gift med Komponisten, cand. polit.
Axel Liebmann, til Carl Frederik
Mozart L. (f. 1858), der 1910—17 beklædte
Stillingen som Borgmester for Kbhvn’s Magistrats
3. Afdeling, og til Prof. Johannes
Edvard L. (s. d.). Obersten var Fader til Prof.
Alfred Georg Ludvig L. (s. d.) og til
Sceneinstruktør ved det kgl. Teater, cand. mag.
Julius Martin David L. (f. 1861), der
har skrevet og oversat en Del dram. Arbejder.
Ovenn. Apoteker var Fader til Politikeren
Theodor Vilhelm Heinrich L. (s. d.).
P. B. G.
Lehmann, Alfred Georg Ludvig,
dansk Psykolog, f. i Kbhvn 29. Decbr 1858, d.
smst. 26. Septbr 1921, blev Student fra
Metropolitanskolen 1876, cand. polyt. 1882, var
Assistent paa Landbohøjskolen 1882—92, blev 1884
Dr. phil. paa Afh. »Farvernes elementære
Æstetik«, studerede 1885—86 under Wundt i
Leipzig. Hjemkommen herfra oprettede han sit
første, meget beskedne psyko-fysiske
Laboratorium i en Kælder i Metropolitanskolen. 1889
modtog han Videnskabernes Selskabs
Guldmedaille for en Afh., der 1892 i noget omændret
Skikkelse er bleven offentliggjort under Titelen
»Hovedlovene for det menneskelige Følelsesliv«
(tysk Oversættelse 1892, 2. fuldstændig
omarbejdede tyske Udg. 1914). 1890 blev han
Docent ved Univ., 1891 flyttede han sit
Laboratorium over i bedre Lokaler i den gl.
polytekniske Læreanstalt, 1893 overtog Univ. dette.
1902 blev L. Medlem af Videnskabernes Selskab,
1910 ekstrordinær Prof. i Psykologi, 1916
indviedes det ny store Laboratorium i
Studiegaarden. 1919 blev hans Professorat omdannet til
et ordinært Professorat, og hermed var det
lykkedes L. at føre sit Fag frem til fuld officiel
Anerkendelse ved Univ.
L. angiver selv, at det var Rasmus Nielsen,
der vakte hans Interesse for Filosofi, men det
blev Fechner’s og Wundt’s Arbejder, der kom
til at faa afgørende Bet. for ham og førte ham
ind paa hans særlige Arbejdsfelt, den
eksperimentale Psykologi. En mærkelig Evne til helt
at gaa op i det Arbejde, han netop havde for,
der nøje hang sammen med hans store Tro paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
