Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leibniz, Gottfried Wilhelm - Leicester (By i Mellemengland) - Leicester (By i U. S. A.) - Leicester, Robert Dudley
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
etiske Stræben. Iflg. Monadelæren er de
enkelte Sjæle, de enkelte Væsener en Enhed for
sig og det hele Bevidsthedsliv er derfor en
naturlig Udvikling af Sjælens eget inderste Væsen,
der ytrer sig ikke blot i klare Tanker og
Forestillinger, men bestaar af en uendelig Rk. af
Ytringer af forsk. Klarhedsgrad og Styrke;
ogsaa her som i Matematikken træder L.’s levende
Sans for de uendelig smaa Størrelser os i Møde.
Det ligger i Monadelærens Karakter, at L.
sluttede sig nær til Spinoza’s Identitetshypotese om
Forholdet mellem Sjæl og Legeme. Med
æstetiske Studier beskæftigede L. sig ikke, men at
Theodicéens Skaber blev den Tænker, fra hvem
den digteriske Reform i Tyskland har sit
Udspring, og at den første Æstetiks Forf.
(Baumgarten) var en af hans Disciple, kan ikke
forbavse. Ved sin Populærfilosofi blev L.
Grundlæggeren af det 18. Aarhundredes Oplysning;
men hans Tænkning var langt dybere og mere
vidtrækkende, end den nærmeste Eftertid
anede; ved sit omfattende Arbejde paa
selvstændigt at gennemtænke alt, hvad den ny Tids
ypperste Tænkere havde sat ind i Verden, paa
at skabe et klart System af alt det, som havde
Værd af Fortids og Samtids Filosofi, er han
kommen til at indtage en Plads i Tænkningens
Historie ved Siden af Oldtidens og
Middelalderens to store universelle Systematikere,
Aristoteles og Thomas Aqvinas.
Bl. Udgaver af L.’s Værker nævnes »Philos.
Schriften« ved Gerhard, I—VII, Berlin
1875—90; Œuvres Philosophiques ved Janet, Paris
1900; »Ausgew. philos. Schr.« ved
Schmalenbach 1914; Opuscules et Fragm. inéd. ved
Couturat, Paris 1903; i tysk Oversættelse:
»Hauptschriften« ved Buchenau med
Indledninger af Cassirer. (Litt.: B. Russel, A
Critical Exposition on the Philosophy of L.
[Cambridge 1900]; Couturat, La Logique de L.
[Paris 1901]; Cassirer, »L.’s System«
[Marburg 1902]; C. Piat, L. [Paris 1915]; H.
Schmalenbach, »L.« [München 1921]).
W. N.
Leicester [’£estə], By i Mellemengland,
Hovedstaden i Leicestershire, siden 1888 county
borough, ligger 145 km NNV. f. London ved
den sejlbare Soar og har (1921) 232190 Indb.;
1892 indlemmedes Belgrave og andre Byer
i L. Den er uregelmæssig bygget; i Byens
Centrum, hvor 5 Gader krydses, staar en
Statue af Simon af Montfort. Bl. de betydeligere
Bygningsværker kan fremhæves Ruiner af gl.
rom. Mure, et gl. Slot, nu Domhus, fl. gl.
Kirker, hvoriblandt St Mary, tidligere
Slotskapellet, St Nicholas Kirke fra Nordbotiden, delvis
bygget af rom. Mursten, samt mange andre
gammeldags Bygninger. L. er sammen med
Nottingham Hovedsædet for Englands store
Strømpeindustri og -væveri, der sysselsætter
12400 Arbejdere. Raaemnet til Uldstrømperne
kommer fra Egnen om L. selv, hvor en
finuldet Faarerace græsser paa Kalkhøjsletten.
Ogsaa Fabrikation af elastiske Tøjer,
Gummivarer og Støvler er meget betydelig. Byen har
sit nuv. Navn af Leirceastre (Leir ɔ: det gamle
Navn paa Soar).
N. H. J.
Leicester [’£estə], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 70 km VSV. f. Boston. L. er
Industriby.
N. H. J.
Leicester [’£estə], Robert Dudley, eng.
Jarl, Dronning Elisabeth’s Yndling, f. 24. Juni
1532 ell. 1533, d. 4. Septbr 1588, var en Søn af
John Dudley og Jane Guildford. Han fik en god
Opdragelse og kom tidlig til Hoffet, hvor
Prinsesse Elisabeth straks blev indtaget i ham.
1550 ægtede han Amy Robsart, hvilket dog ikke
afholdt ham fra ofte af være ved Hoffet. Ved
Edvard VI’s Død støttede han sin Fader og
sine Brødre i deres Forsøg paa at sætte Jane
Grey paa Tronen, hvorfor han blev fængslet og
dømt til Døden. Han blev dog senere1 benaadet,
og da han og hans to Brødre under Krigen
med Frankrig havde deltaget i Slaget ved St
Quentin, hvor den ene af Brødrene faldt, fik
Familien ved en Parlamentsakt 1558 sine
adelige Rettigheder tilbage. Da Elisabeth kom paa
Tronen, steg han fra den ene Værdighed til
den anden og belønnedes med talrige Godser.
Der er næppe Tvivl om, at hun fra først af
tænkte paa at ægte ham, og hun lagde intet
Skjul paa sin Tilbøjelighed for ham, uagtet
hendes Rygte led derunder. Han var stadig
om Dronningen, medens hans Hustru levede
paa Landet, og da hun 1560 kom ulykkelig af
Dage, fik han Skyld for at have ladet hende
dræbe, og skønt det ikke kunde bevises, var
der for bestandig sat en Plet paa hans Rygte.
Hans Giftermaal med Elisabeth var nu stærkt
paa Bane i den flg. Tid, men mange
indflydelsesrige Mænd, særlig Cecil, var imod det, og
det lykkedes dem at faa Dronningen til at
opgive Sagen. Derfor mistede han dog ikke
hendes Gunst, og 1564 blev han Jarl af L. og
Kansler for Univ. i Oxford, Da L. selv havde
opgivet Haabet om at ægte Elisabeth, anvendte
han sin Indflydelse paa at hindre, at hun blev
gift med en anden. 1571 forlovede han sig med
en Datter af Lord William Howard og ægtede
hende hemmelig 1573; kort efter fødte hun ham
Sønnen Robert Dudley. Af Frygt for
Dronningens Vrede og vel ogsaa, fordi han snart blev
ked af hende, anerkendte L. aldrig dette
Ægteskab, og man sagde, at han søgte at forgive
hende. Siden blev han forelsket i Lettice
Knollys, Enke efter Walter Devereux. Jarl af Essex,
som han fik Skyld for at have forgivet, og
ægtede hende 1578, men holdt Giftermaalet
hemmeligt for Elisabeth. Da hun erfarede det,
syntes hun at tage sig det meget nær og talte om
at sætte L. i Tower. Han blev dog snart taget
til Naade igen og begyndte at nære store Planer
om at blive Herre i Nederlandene, der søgte
Elisabeth’s Hjælp mod Spanien. 1585 blev han
virkelig sendt derover i Spidsen for en eng.
Hær, og Nederlænderne gjorde ham til deres
Guvernør; men han førte Kampen mod
Spanierne saa slet, at de hurtig blev kede af ham, og
1587 blev han kaldt hjem. Uagtet han saaledes
havde lagt sin milit. Uduelighed for Dagen,
gjorde Elisabeth ham til Anfører for de
Tropper, der skulde afværge Spaniernes Angreb
1588. S. A. døde han pludselig paa Vejen, til sit
Slot Kenilworth, og der blev sagt, at hans
Hustru Lettice havde ladet ham forgive. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
