Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leipzig - Leipzigergult - Leipziger-Kolloquium - Leipzig-Missionen - Leiranger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Napoleon sine Tropper tilbage til en
nordligere Stilling, der med den højre Fløj støttet
til Pleisse ved Konnewitz gik over Probstheida,
Holzhausen, Melkau til Schönfeld ved Parthe,
herfra langs Parthe til dens Udløb i Pleisse.
Paa højre Fløj under Murat, fra Konnewitz
til Meusdorf, stod Poniatowski (8. Korps),
Augereau (9. Korps) samt senere en Del af den
unge Garde under Oudinot. I Centrum fra
Meusdorf til Melkau Victor (2. Korps),
Lauriston (5. Korps) og Macdonald (11. Korps) og
paa venstre Fløj under Ney fra Paunsdorf til
Pieisse Reynier (7. Korps) og Marmont (6.
Korps), Bertrand (4. Korps) ved Lindenau var
forstærket med den Opgave for Øje at holde
Tilbagetogsvejen over Lützen fri. Som Reserve
stod den gl. Garde ved Stötteritz. Største
Delen af Rytteriet var sammendraget mod den
bøhmiske Hær. Den fr. Styrke beløb sig til c.
170000 Mand, de Allierede raadede over
henimod 300000. I 3 Kolonner angreb de Allierede
den 18. den fr. højre Fløj. Kolonnerne førtes af
Prinsen af Hessen-Homburg, Barclay de Tolly
og Benningsen. Kronprinsen af Sverige
forstærket med Langeron’s Korps skulde angribe
mellem Holzhausen og Parthe, Blücher den
yderste venstre Fløj, og endelig skulde Gyulai’s
Korps forny Angrebet paa Lindenau. Angrebet
skulde paabegyndes Kl. 7, men Kronprinsen
rykkede først frem Kl. 2. Trods Overmagten
hævdede Franskmændene deres Stilling paa
højre Fløj, og forgæves forsøgte de Allierede at
erobre Probstheida. Paa Strækningen
Zuckelhausen—Baalsdorf kastedes derimod
Franskmændene, og da Zweinaundorf henimod Aften
erobredes, truedes Forbindelsen mellem
Macdonald’s og Reynier’s Korps. Dette sidste Korps
svækkedes ved, at en sachsisk Division og den
württembergske Rytterbrigade under Slaget
forlod Korpset og gik over til de Allierede, og
kunde derfor ikke modstaa det heftige Angreb,
der rettedes mod det af Kronprinsen af
Sverige. Melkau, Stüntz og Sellerhausen erobredes,
og Franskmændene trængtes her tilbage mod
L. Efter en forbitret Kamp erobrede
Langeron’s Korps Schönfeld, og Sacken’s Korps
trængte frem mod Pfaffendorf. Det fra Kampen
den 16. haardt medtagne York’s Korps, der
den 18. holdtes i Reserve, beordredes til Halle
til Forfølgning af de i Tilbagegang værende
fr. Tropper. I V. angreb Bertrand Gyulai’s
Korps, som kastedes over Elster. Vejen over
Lützen stod saaledes aaben, den eneste til
Raadighed værende Tilbagetogslinie, i den Grad
var den fr. Hærs Indeslutning nu fuldbyrdet.
I Natten mellem den 18. og 19. tiltraadte
Napoleon Tilbagetoget, overladende Macdonald
tillige med Poniatowski’s, Reynier’s og
Lauriston’s Korps samt Dombrowski’s Division at
dække Tilbagetoget ved Forsvar af L.’s
Forstæder.
Da de Allierede den 19. med Sikkerhed
erkendte Napoleon’s Tilbagegang, foretoges en
alm. Fremrykning mod L. Angrebet paa
Forstæderne udførtes af Sacken’s, Langeron’s og
Benningsen’s samt af Bülow’s Korps.
Forstæderne stormedes, og fra alle Sider trængte nu
de Allierede ind i Byen. Napoleon havde
befalet, at den over Pleisse førende
underminerede Bro skulde sprænges, naar Tropperne
havde passeret, men ved en Misforstaaelse
foretoges denne Sprængning for tidligt, hvorved
betydelige Troppestyrker afskares, og en stor
Mængde druknede under Forsøg paa at komme
over Floden, bl. disse den tapre Marskal, Fyrst
Poniatowski. Kl. 1 holdt de Allierede Monarker
deres Indtog i L. Forfølgningen af den slagne
Hær udførtes kun svagt, men det strategiske
Resultat var stort, idet Napoleon maatte
rykke ud af Tyskland.
I Slaget ved L. deltog c. 470000 Mand, af disse
raadede Napoleon kun over c. 170000. De
Allierede havde vel den 16. kun c. 200000 Mand,
men tilgaaede Forstærkninger den 17. øgede
denne Styrke med c. 100000. Franskmændenes
Tab angives til c. 45000 Mand Døde og Saarede
samt 15000 Fanger. De Allierede mistede c.
54000 Mand, heraf 5000 Savnede, Resten
Saarede ell. Døde. 325 Kanoner, 28 Faner og Ørne
samt 900 Ammunitionsvogne faldt i
Sejrherrernes Hænder. Omtr. ved den tidligere Quandt’s
Tabaks-Mühle blev rejst den saakaldte
Napoleon’s Sten, i Nærheden en anden Sten til
Erindring om Monarkernes Møde den 19. Oktbr.
Her afsløredes 1913 det store
Völkerschlachtdenkmal. (Litt.: Friedrich, »Der
Herbstfeldzug 1813«, Bd II [Berlin 1904]; Richter,
»Historische Darstellung der Völkerschlacht bei
L.« [L. 1897]; Wüttke, »Die Völkerschlacht
bei L.« [Berlin 1863]; R. Naumann, »Die
Völkerschlacht bei L., nebst Nachrichten von
Zeitgenossen und Augenzeugen über dieselbe«
[L. 1863]; Moser, »L.’s Schlachtfelder 1813«
[L. 1873]).
(B. P. B.). E. C.
Leipzigergult [’la^iptsegər-], se Kromgult.
Leipziger-Kolloquium [’la^iptsegər-kå’lo.
kviom]. Religionssamtalen i Leipzig førtes
1631 mellem lutherske og reformerte Teologer.
Anledningen var Ønskeligheden af en fælles
Optræden af Rigets protestantiske Stænder
over for Restitutionsediktet 1629. Man
forhandlede fredelig, men uden at komme hinanden
nærmere i de afgørende Stridspunkter. Noget
positivt Resultat naaedes altsaa ikke.
(J. P. B.). A. Th. J.
Leipzig-Missionen [’£a^iptsek], se
Ydremission.
Leiranger [’læ^i-] (Ledingen), Herred,
Senjen og Steigen Politimesterdistrikt (henhørte
tidligere under Salten Fogderi). Nordland
Fylke, 185 km2 med (1920) 1173 Indb., udgøres af
L. Sogn af Steigen Præstegæld. — Herredet,
der ved kgl. Resol. af 11. Novbr 1899 udskiltes
af Steigen Herred, og hvis Navn forandredes
fra Ledingen til L., ligger paa Østsiden af
Vestfjorden N. f. Bodø. Øerne, i alt 540, har et
samlet Areal af 18 km2; de er i det hele golde
og lidet bebyggede, de største er Maalsøen,
Husøen, Burøen og Grøtøen; endv. findes et
betydeligt Antal (425) Holmer og Skær. Herredet
er opfyldt af Fjelde, hvis Rygge naar en
Gennemsnitshøjde af 5—700. m; de hæver sig stejlt
op fra Havet ell. fra det lave og myrlændte
Land; mærkes kan Skotstind (747 m),
Hestdalstuva (851 m), Smaatinderne (880 m) m. fl.,
og i den søndre Del Kraaktind (1048 m).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
